Flere ESBL-bakterier på gårde med højt antibiotikaforbrug

Der er sammenhæng mellem tidligere forbrug af antibiotika af typen cefalosporiner og mængden af ESBL-bakterier hos svin. Samtidig er der øget forekomst af ESBL-producerende bakterier hos landmænd på de gårde, hvor ESBL-bakterier er fundet hos svinene. Det viser en ny undersøgelse fra Statens Serum Institut og DTU Fødevareinstituttet.

ESBL-bakterier er colibakterier og andre tarmbakterier, der er resistente overfor helt almindelige penicilliner, men også antibiotika af typen cefalosporiner, som er kritisk vigtige til behandling af særlig svære infektioner hos mennesker. ESBL-bakterier kan findes i tarmen hos både dyr og mennesker, uden at de fører til sygdom, men de kan også føre til eksempelvis blærebetændelse, og som følge af resistensen kan behandlingsmulighederne være få.

De seneste ti år er antallet af infektioner med ESBL-bakterier steget – både i Danmark og i udlandet. En af smittekilderne til ESBL-bakterier kan være produktionsdyr såsom svin. Statens Serum Institut og DTU Fødevareinstituttet har derfor undersøgt sammenhængen mellem forbruget af 3. og 4. generations cefalosporiner og forekomst af ESBL-bakterier hos svin og hos de mennesker, der bor og arbejder på svinebesætninger. 

Sammenhæng mellem forbrug og ESBL

Afføringsprøver blev taget fra svin og mennesker fra 20 gårde, der ikke har brugt cefalosporiner i besætningen, og 19 gårde der tidligere har haft et højt forbrug af cefalosporiner.

”Vi fandt markant flere ESBL-bakterier hos svin på gårde med højt forbrug af cefalosporiner sammenlignet med besætninger, der i samme periode ikke havde et forbrug af disse antibiotika. Der er altså en sammenhæng”, siger seniorforsker Yvonne Agersø fra DTU Fødevareinstituttet. 

I juli 2010 indførte svineproducenterne et frivilligt stop for brug af 3. og 4. generations cefalosporiner. Undersøgelsen blev foretaget i månederne efter. På 79% af de gårde, der tidligere havde haft et højt forbrug af cefalosporiner, blev ESBL-bakterier fundet i afføringsprøver fra svin, mens det kun var tilfældet på 20% af de gårde, hvor der ikke havde været brugt cefalosporiner. 

Samme bakterie hos svin og mennesker

Der er mange mulige smittekilder til ESBL-bakterier. For at se, om der var tegn på smittespredning mellem svin og mennesker på gårdene blev 195 mennesker, der arbejdede eller boede på de 39 gårde også undersøgt. Hos 19 personer fra 13 gårde blev ESBL-bakterier fundet i afføringsprøver fra mennesker. Alle undtagen én havde haft kontakt med svin, og størstedelen af de smittede mennesker arbejdede på gårde, hvor ESBL-bakterier også var fundet i svinene.

Bakterierne fra både svin og mennesker blev undersøgt nærmere, og i fire tilfælde var der tale om nøjagtigt den samme klon af bakterien hos svin og hos en person på samme gård.

”Det tyder på, at smittespredning af ESBL-bakterier kan ske imellem svin og landmænd. Landmændene havde ESBL-bakterierne i tarmen og var ikke syge af dem, men EBSL-bakterierne var resistente overfor flere typer af antibiotika, hvilket ville besværliggøre behandlingen, hvis de efterfølgende skulle give en infektion”, siger overlæge Robert Skov fra Statens Serum Institut.

ESBL-bakterier kan give blandt andet urinvejsinfektioner hos mennesker. De kan også i sjældnere tilfælde føre til langt mere alvorlige infektioner som blodforgiftning.

Siden 1. januar 2014 har Statens Serum Institut overvåget antallet af blodforgiftninger med ESBL-bakterier. I årets første fire måneder har SSI modtaget 70 anmeldelser af blodforgiftninger med ESBL-bakterier. 

Undersøgelsens resultater er netop offentliggjort i Journal of Antimicrobial Chemotherapy.

Characterization of extended-spectrum b-lactamase (ESBL)-producing Escherichia coli obtained from Danish pigs, pig farmers and their families from farms with high or no consumption of third- or fourth-generation cephalosporins.