Børn af sultende gravide har større risiko for type 2-diabetes

Mennesker, hvis mødre sultede, mens de var gravide, har stærkt øget risiko for type 2-diabetes som voksne. Det viser erfaringerne fra hungersituationer flere steder i verden, og forskning i disse erfaringer var et af temaerne, da Center For Føtal Programmering og Danish Diabetes Academy holdt internationalt forskningssymposium om Føtal Programmering i København.

I sidste århundrede var der en del begivenheder, der førte til, at befolkninger i visse områder af verden var udsat for ekstraordinære sultsituationer i en afgrænset periode. Den sult, gravide kvinder måtte lide dengang, har mange år senere ført til, at de fostre, de bar på, er blevet til voksne med større risiko for at få type 2-diabetes.

Dette er en effekt af det, der kaldes føtal programmering – en kodning, der sker af fostrets celler forårsaget af forskellige ydre påvirkninger – og som viser sig i form af helbredsproblemer senere i livet. Et emne, blandt andre forskere fra Statens Serum Institut beskæftiger sig med. For nylig holdt Center for Føtal Programmering og Danish Diabetes Academy internationalt forskningssymposium om føtal programmering, og her gennemgik professor Frank Hu fra Harvard School of Public Health resultater fra de store studier om sammenhængen mellem sult og type 2-diabetes.

Sultsituationer i Holland, Ukraine og Kina

I Holland var store dele af landet helt afskåret fra at få forsyninger af mad på grund af den tyske besættelse i perioden fra november 1944 til maj 1945. Her kan man se, at 50-årige mennesker, der var fostre i den periode, har 3 gange så høj risiko for type 2-diabetes som dem, der blev født umiddelbart før sultperioden. Dette gælder også for voksne, der ikke har høj BMI.

I Ukraine var der som følge af landbrugsreformer en sultperiode i 1933, som betød et sted mellem 1 og 10 millioner ekstra dødsfald i det år. I dag kan man se, at sulten satte sig varige spor, idet mange af det års fostre – dem, der er født i 1933 - har klart højere forekomst af type 2-diabetes.

I Kina førte en kombination af landbrugsreformer, tørke og naturkatastrofer til en sultperiode fra 1959 til 1961. I den periode vurderes der at have været 15 millioner ekstra dødsfald. Professor Frank Hu har set på konsekvenserne for fostrene i form af risiko for type 2-diabetes eller forstadier til diabetes. Og billedet er det samme, som i de andre eksempler.

De mennesker, der blev født i de år, har en meget tydelig øget risiko for diabetes. Den øgede risiko var især udtalt for dem, der har høj social status som voksne.

”Disse studier giver samlet en stærk indikation for, at det at blive udsat for sult i fosterperioden øger risikoen for type 2-diabetes som voksen – og det tyder altså på, at kombinationen af sult i fosterperioden og adgang til mad nok og især vestlig kost som voksen giver særlig øget risiko, sagde Frank Hu.

Studier af hungersnød grundlæggende for forskning i føtal programmering

Disse studier af konsekvenserne af hungersnød er helt grundlæggende for det at forske i føtal programmering. De første resultater kom i løbet af 70’erne, hvor de hollandske krigsbørn var blevet voksne.

”Siden da er vi mange forskere, der er blevet optaget af at undersøge og forstå, hvad påvirkninger i fosterperioden betyder for sundheden senere i livet”, siger centerleder Sjurdur F. Olsen, Statens Serum Institut og fortsætter:

”Selv om der i disse studier er tale om ekstreme situationer med sult og hungersnød, dokumenterer disse resultater at forhold i den gravides – og dermed fosterets – ydre miljø kan have livslang betydning for individets sårbarhed for sygdomme.  Der er indikationer på, at dette gælder for række forskellige sygdomme, herunder astma og allergi, mentale sygdomme og få visse cancerformer."