Danske forskere bag gennembrud i forståelsen af genetikken bag feberkramper

Feberkramper er en kendt bivirkning ved MFR-vaccination. Nu har SSI-forskere fundet frem til to regioner i genomet, hvor genvariationer har betydning for den øgede risiko. Samtidig har de fundet fire andre genregioner med betydning for, hvorfor andre børn får feberkramper – uafhængigt af MFR-vaccination.

Forskere fra Statens Serum Institut har i samarbejde med kollegaer ved danske og amerikanske universiteter analyseret almindelige genetiske variationer spredt over hele genomet for stort set alle børn, der har fået feberkramper efter MFR vaccinationer i Danmark i løbet af de seneste 20 år.

Dermed har de fundet frem til, at genetiske variationer i to bestemte områder af arvemassen har en sammenhæng med øget risiko for at få feberkramper i den anden uge efter MFR vaccination.

”Her er der en dokumenteret bivirkning ved en vaccine, som ses hos omkring 1-2 børn for hver tusind vaccinerede. Vi vil gerne forstå bedre, hvad der ligger til grund for den bivirkning. Og vores resultater viser, at nogle af svarene ligger i genetikken”, siger seniorforsker Bjarke Feenstra, Statens Serum Institut, der er førsteforfatter på studiet.

Registeroplysninger og hælblodprøver

Han og de andre forskere satte sig for at lede efter genetiske spor, der kan give svaret på, hvorfor nogle børn får feberkramper efter MFR-vaccine. Det gjorde de ved hjælp af blandt andet sundhedsdata fra landspatientregistret og vaccinationsregistret. På den måde kunne de finde frem til alle de børn, der har oplevet at få feberkramper og se, om de havde fået en MFR-vaccination i de foregående to uger. Derefter kunne forskerne finde filterpapir med de hælblodprøver, der blev taget kort efter børnene blev født, og bruge en lille smule af papiret til at analysere børnenes arvemateriale, DNA’et. Disse prøver er siden 1982 opbevaret i Dansk Neonatal Screeningsbiobank, som er en del af Danmarks Nationale Biobank.

De delte børnene ind i tre grupper:

  • Børn, der havde fået feberkramper efter vaccination
  • Børn, der havde fået feberkramper uafhængigt af vaccination
  • En kontrolgruppe af børn, der ikke havde haft feberkramper

Derefter blev genanalyserne sammenlignet mellem de tre grupper, og forskerne fandt flere interessante resultater, som netop er blevet offentliggjort i det velansete videnskabelige tidsskrift Nature Genetics:

For det første fandt de to områder med variationer af DNA’et, der så anderledes ud hos de børn, der havde fået feberkramper efter vaccination end begge de andre grupper børn. For det andet fandt de fire yderligere områder af genomet med DNA variationer, der så anderledes ud hos børn med feberkramper – uanset om det var i forbindelse med vaccination eller ej – end hos børn, der ikke har haft feberkramper.

Forskellige udslag for feberkramper med og uden forudgående MFR vaccination

De to genregioner, der slog ud i forhold til vaccinationsrelaterede feberkramper, har begge betydning for det medfødte immunforsvar. Her ligger der gener, som er vigtige for kroppens reaktion på virusinfektioner.

”Det næste vigtige skridt bliver at undersøge på hvilken måde de genvarianter, vi har fundet, påvirker immunresponset. Et spændende spørgsmål er for eksempel om de også giver et kraftigere feberrespons efter MFR vaccination hos de børn, som ikke får feberkramper”, siger Bjarke Feenstra.

Fællesnævneren for de fire genregioner, som viste sig at have en betydning for feberkramper uafhængig af vaccination, er at de indeholder gener som vides at have betydning for, hvordan kroppens ionkanaler fungerer. 

Ionkanalerne sørger for transport af f.eks. natrium og kalium-ioner over cellemembranen og er essentielle for nervecellernes kommunikation med hinanden. Hvis de ikke fungerer optimalt når kropstemperaturen stiger, kan der ske det, at der kommer for mange impulser som så kan udløse feberkramper. 

”Vore fund giver nogle rigtig gode hints til hvad de underliggende biologiske mekanismer kan være. Vi forventer derfor, at studiet vil danne et stærkt fundament for mange opfølgende studier. For eksempel har vi allerede i samarbejde med amerikanske kollegaer foretaget forsøg i vævsprøver fra rottehjerner, som viser, at et af de gener, vi har fundet - ANO3 – har betydning for signalering mellem nerveceller i hjernen ved forskellige kropstemperaturer”, siger Bjarke Feenstra.

Perspektiver

Vaccination mod sygdomme som mæslinger, fåresyge og røde hunde er en af de helt store successer inden for folkesundheden. På verdensplan anslår verdenssundhedsorganisationen WHO, at MFR vaccination årligt redder mere end 1 million børns liv. Men måske kan den gode historie blive endnu bedre.

”På sigt kan man forestille sig, at viden fra studier som vores kan bruges, når man udvikler nye vacciner og planlægger vaccinationsstrategier, så risikoen for bivirkninger minimeres. Vi håber også, at vores studie kan inspirere andre til at undersøge genetikken bag bivirkninger fra andre lægemidler og vacciner”, siger seniorforsker Anders Hviid, der er sidsteforfatter på studiet.

”Desuden kan en bedre viden om de præcise mekanismer, som udløser kramper generelt set, være nyttig i forbindelse med udvikling af nye lægemidler eller personlig medicinsk behandling. Men før alt dette bliver til virkelighed er der endnu et stykke vej”, tilføjer professor Mads Melbye, Statens Serum Institut.

Studiet, som har været muligt i kraft af store bevillinger fra Det Frie Forskningsråd, Novo Nordisk Fonden, Lundbeckfonden, og det amerikanske National Institutes of Health, kunne næppe være udført andre steder end i Danmark.

”Studiet er et glimrende eksempel på det unikke potentiale for banebrydende biomedicinsk forskning som findes i Danmark takket være de landsdækkende sundhedsregistre og den nationale biobank”, slutter Mads Melbye.

Læs den videnskabelige artikel i Nature Genetics