Flere multiresistente bakterier på danske hospitaler

Der var i 2013 en stor stigning i antallet af patienter, der fik infektioner med multiresistente bakterier som VRE og CPE på de danske hospitaler. Derimod fastholdtes antallet af hospitals MRSA infektioner på samme lave niveau som året før. Det viser årets DANMAP rapport fra Statens Serum Institut og DTU Fødevareinstituttet.

VRE er enterokok-bakterier, som er resistente over for antibiotika af typen vancomycin. I 2013 blev der rapportereret 248 tilfælde af infektioner med VRE til Statens Serum Institut. Det er en kraftig stigning i forhold til 2012, hvor der var 54 patienter med infektioner.

For alvorlige infektioner som blodforgiftning sås der en fordobling fra 12 patienter i 2012 til 23 patienter i 2013. Der er kun få antibiotika, der kan bruges til behandling af alvorlige infektioner med VRE.

Stigningen i 2013 sås primært på sjællandske hospitaler, især i Region Hovedstaden. Der var også flere patienter fra Region Midtjylland i forhold til 2012. I de to øvrige regioner blev der ligeledes fundet VRE men i mindre omfang. Typning af bakterierne viste, at smitten både er blevet spredt til andre patienter inden for de enkelte hospitaler og imellem forskellige hospitaler.

Alvorlig udvikling i antallet af CPE bakterier

I 2013 blev der fundet 18 prøver med carbapenemase producerende tarmbakterier (CPE bakterier) hos 13 patienter. Det er lige så mange bakterieprøver som de foregående fem år tilsammen, hvor der blev fundet sammenlagt 19 tilfælde med CPE bakterier. CPE bakterier er ofte så resistente, at der kun er få eller ingen antibiotika, der kan behandle infektioner med disse bakterier.

”CPE bakterier er frygtet over hele verden og anses af ECDC (det europæiske sundhedsagentur) som den alvorligste resistenstrussel i Europa,” siger overlæge ved Statens Serum Institut Robert Skov.

Tidligere blev CPE fundet i Danmark hos patienter, der havde været i udlandet. I 2013 blev CPE også fundet hos patienter, der ikke havde været ude at rejse. Der blev desuden set spredning af CPE imellem 4 patienter på et sygehus.

”Det er meget alvorligt, at vi har set spredning af CPE bakterier på et dansk sygehus,” siger Robert Skov og fortsætter:

”Tendensen med stigende antal multiresistente bakterier på danske sygehuse – ikke mindst spredning af CPE bakterier og en kraftig stigning i VRE – er meget bekymrende. På sigt kan disse bakterier true vores moderne hospitalsbehandling, så det er vigtigt, at disse trusler håndteres nu, inden de vokser ud af kontrol.”

Blodforgiftning med MRSA og ESBL på samme niveau som 2012

Blandt de mere kendte multiresistente bakterier sås et uændret, relativt højt niveau af ESBL-producerende coli-bakterier. I 2013 fik 303 patienter blodforgiftninger med ESBL-bakterier. Dette antal er steget over de seneste år fra 96 patienter i 2008.

Der var et lavt niveau af MRSA-forårsagede blodforgiftninger med 30 tilfælde i 2013. Det er dermed på samme lave niveau som de seneste 10 år.

”Vi har haft en handlingsplan mod hospitalserhvervet MRSA siden 2007, og det tyder på, at den virker. Til trods for, at der er en kraftig stigning i antallet af mennesker, der bliver smittet med MRSA af alle typer, er der fortsat kun få, der bliver alvorligt syge af MRSA,” siger Robert Skov.

Om DANMAP

DANMAP-programmet har siden 1995 overvåget brugen af antibiotika til mennesker og dyr i Danmark, og forekomsten af antibiotikaresistens blandt bakterier i dyr, mennesker og fødevarer. Bag DANMAP står DTU Fødevareinstituttet, DTU Veterinærinstituttet og Statens Serum Institut. DANMAP-rapporten er udarbejdet af DTU Fødevareinstituttet og Statens Serum Institut.

Hent DANMAP-rapporten fra DANMAP’s website.

 

Fakta om VRE

Vancomycin er primær behandling ved alvorlige infektioner med antibiotikaresistente enterokokker, men både i Danmark og internationalt er der observeret en stigende forekomst af vancomycin-resistente enterokokker (VRE).

Mange VRE er desuden resistente overfor andre antibiotika, hvilket efterlader få behandlingsmuligheder.

Læs mere om vancomycin-resistente enterokokker.


Fakta om ESBL

Et af de bredspektrede antibiotika, som bruges til behandling af livstruende infektioner, er cefalosporin. Det specielle ved cefalosporin-resistens er, at bakterierne også bliver resistente overfor næsten alle de almindelige typer af penicillin.

De enzymer, der skaber cefalosporin-resistens, hedder ESBL (extended spektrum beta-laktamase). Cefalosporin-resistente bakterier, som for eksempel e-coli, salmonella og klebsiella kaldes derfor ESBL-producerende bakterier eller blot ESBL-bakterier.


Fakta om CPE

CPE står for carbapenemase-producerende enterobakterier. Enterobakterier er betegnelsen for en meget stor gruppe tarmbakterier som for eksempel e-coli. CPE-bakterier er resistente overfor carbapenemer.

Carbapenemer er en gruppe antibiotika, som bliver anvendt til at behandle alvorlige infektioner med multiresistente ESBL-bakterier. Ved carbapenem resistens er der meget få og oftest ikke optimale antibiotika til behandling af infektioner med den type bakterier.

Læs mere om carbapenemase-producerende enterobakterier.


Fakta om antibiotikaresistens

Behandling med antibiotika skal dræbe sygdomsfremkaldende bakterier. Desværre kan antibiotikabehandling også medføre, at bakterierne beskytter sig ved at udvikle resistens overfor den type antibiotika, der behandles med. Resistente bakterier kan smitte mellem mennesker, og bakterier kan smitte hinanden med resistens. Men resistente bakterier er dårlige til at overleve, hvis der ikke er antibiotika til stede. Derfor er det vigtigt at have et samlet fokus på at bruge så lidt antibiotika som muligt til både dyr og mennesker.

Bakterier kender ikke grænser, og antibiotikaresistens i et land kan dermed skabe problemer ud over landets grænser. Brugen af antibiotika til både dyr og mennesker er således et globalt problem.

Der er forskel på antibiotika. Nogle er smalspektrede og rammer kun enkelte bakteriegrupper. De bruges, når man ved hvilken bakterie, der er årsag til sygdommen. Andre er bredspektrede og rammer mange forskellige bakteriegrupper på en gang. De kan derfor bruges til at behandle en sygdom, før man ved hvilke bakterier, der forårsager sygdommen. Til gengæld dræber de ofte også nyttige og uskadelige bakterier som fx bakterierne i tarmen, hvilke kan føre til fremvækst af resistente bakterier.

Ikke alle antibiotika er lige vigtige i behandlingen af mennesker. En række antibiotika har WHO udpeget som ’kritisk vigtige’, fordi de er det eneste eller et af få antibiotika, der kan bruges til at behandle alvorlige eller livstruende infektioner hos mennesker. Disse typer inkluderer carbapenemer, 3. og 4. generations cefalosporiner, fluorokinoloner og makrolider.