Hvorfor blev gruppe A streptokokker så farlige og aggressive i løbet af 1980’erne?

Komplet kortlægning af arvematerialet i 3.615 stammer af gruppe A streptokokker (GAS) har vist, hvilke genetiske ændringer, der førte til, at disse bakterier nu kan forårsage langt værre sygdomsforløb end tidligere.

Halsbetændelse, børnesår og andre relativt fredelige infektionssygdomme kan fremkaldes af GAS (Streptococcus pyogenes). Disse bakterier kan også findes på halsslimhinden helt uden at give symptomer (”bærertilstand”). Men GAS kan desuden være årsag til yderst alvorlige infektioner med stor risiko for liv og helbred. Bakterierne er blevet kaldt ”kødædende bakterier”, fordi de kan føre til meget ødelæggende infektioner i muskulatur og bindevæv ledsaget af blodforgiftning og svigt af flere organfunktioner. Det er ofte nødvendigt at foretage store og invaliderende amputationer, fordi musklerne i arme eller ben er gået helt til grunde. På trods af sådanne indgreb kombineret med iltbehandling i trykkammer og intensiv antibiotikaterapi kan sygdommen alligevel ende dødeligt.

GAS har altid været en potentielt farlig bakterieart. Men i løbet af 1980’erne forekom ret pludseligt overalt i verden nogle sygdomsforløb, der var langt værre end dem, man var vant til. Man kan typebestemme GAS på grundlag af proteiner i bakteriens kapsel, og især M-type 1 viste sig at være knyttet til de sværeste sygdomsforløb. Det genetiske grundlag herfor er emm-genet. Det blev også klarlagt, at toksiner produceret af disse bakterier spillede en vigtig rolle for infektionernes opståen og forløb.

Et internationalt samarbejde har bidraget til en forklaring på udviklingen gennem 1980’erne. Der blev udført helgenomsekventering af 3.615 stammer af GAS M-type 1 indsamlet fra patienter med blodforgiftning og andre alvorlige infektioner i perioden 1969-2013 i syv lande i Europa og Nordamerika. Statens Serum Institut (Neisseria og Streptokok Reference laboratoriet; Steen Hoffmann) har bidraget med 436 stammer indsendt af de klinisk mikrobiologiske afdelinger i Danmark. En komplet kortlægning af hele arvematerialet i de 3.615 stammer viste, at nogle få trinvise ændringer i 1983 førte til fremkomsten af den meget aggressive variant, som dernæst spredtes epidemisk over hele verden i løbet af især 1987-1989. I projektet indgik dyreforsøg, som bekræftede, at den genetisk ændrede variant er væsentlig mere aggressiv end stammer fra før 1983.

Projektet er et godt eksempel på den betydelige indsigt i sygdomsmekanismer, som helgenomsekventering kan tilvejebringe, ikke mindst via internationalt samarbejde.