Sammenhæng mellem miljøgifte i gravides blod og børnenes risiko for astma


70’ernes miljøgifte fra blandt andet byggematerialer og sprøjtemidler kunne spores i blodet hos en række gravide i slutningen af 80’erne. Nu viser ny forskning fra SSI en sammenhæng mellem højt niveau af miljøgifte i de gravides blod og børnenes risiko for at få astma som voksne.

I 1988 og 1989 indgik cirka 900 gravide kvinder fra Århusområdet i et forskningsprojekt, hvor de svarede på spørgsmål om deres kost og livsstil, ligesom der i graviditetsuge 30 blev taget en blodprøve.

Nu har forskere fra Statens Serum Institut og Center for Føtal Programmering (CFP) brugt svar og blodprøver fra kvinderne og koblet den viden med svar fra børnene og data fra diverse sundhedsregistre om, hvorvidt børnene havde fået astma, da de var 20 år gamle.

Forskerne delte blodprøverne fra de gravide op i tre grupper alt efter, hvor højt niveauet af miljøgifte var.  De undersøgte otte forskellige stoffer, og for to af dem var der en tydelig sammenhæng med astmarisiko. Det viser sig, at de børn, hvis mødre havde de højeste niveauer af miljøgiftene PCB-118 og HCB, havde næsten dobbelt så høj risiko for at udvikle astma som de børn, hvis mødre havde de laveste niveauer.

”Det er en temmelig stærk sammenhæng, vi finder mellem disse to stoffer i de gravides blod og børnenes risiko for at have astma helt op til voksenalderen, siger Ph.d. studerende Susanne Hansen, der står bag undersøgelsen, som er offentliggjort af tidsskriftet Environmental Health Perspectives.

I sammenligningen er der taget højde for en række andre faktorer, f.eks. om mødrene røg før og under graviditeten og deres uddannelsesniveau. Resultater fra andre undersøgelser har tidligere vist en lignende sammenhæng, men den nye danske undersøgelse er den første, der har fulgt børnene helt op til voksenalderen. 

”Vores undersøgelse kan ikke sige noget om, hvorfor der er en sammenhæng mellem miljøgifte og astma. Men den viser, at hvis man udsættes for høje niveauer af miljøgifte i fostertilstanden, så kan det have betydning for ens sundhed også senere i livet, siger Susanne Hansen.

De undersøgte stoffer er af den gruppe, der kaldes POP. Det er klorerede organiske miljøgifte, der kun langsomt nedbrydes i naturen. Stofferne PCB-118 og HCB, som viste en sammenhæng med astmarisiko, er blevet forbudt for længst. De niveauer, man fandt hos de gravide kvinder i 1988 og 89 er langt højere end dem, man har fundet hos kvinder i andre undersøgelser senere. Men forskerne konkluderer i deres undersøgelse, at der er behov for fortsat at holde øje med eventuelle sundhedskonsekvenser ved POP-stoffer.

Især når det gælder mennesker, der er særligt udsat for stofferne via deres job eller hvis de kommer fra lande, der spiser særligt meget fisk og f.eks. hvalkød. Samtidig er der i industrien en tendens til at erstatte stoffer, der bliver forbudt med andre stoffer, der ikke er undersøgt til bunds endnu, men som kan have samme skadelige effekter.

POP-stoffer opsamles i fødekæden, og mennesker får dem typisk via fisk og skaldyr. Når man fået den slags stoffer ind i kroppen, binder de sig blandt andet til fedtstoffer og proteiner i blodet, og de kan overføres til fostret via moderkagen og til barnet via modermælken.  

Forskerne understreger, at der ikke er tale om, at man bør lade være med at spise fisk. Fisk indeholder nemlig en række gavnlige stoffer, der kan være med til at nedsætte risikoen for astma og andre sygdomme hos børnene, hvis moderen spiser fisk, når hun er gravid, viser andre resultater fra samme forskningscenter.

”Vores undersøgelse understøtter de anbefalinger, der allerede findes fra Sundhedsstyrelsen om at spise fisk - f.eks. at lade være med at spise fede fisk fra områder, hvor der er meget forurening, samt at gå uden om rovfisk, som ligger langt oppe i fødekæden og derfor har høje niveauer af stofferne” siger Susanne Hansen. 

Læs artiklen i Environmental Health Perspektives:
Maternal Concentrations of Persistent Organochlorine Pollutants and the Risk of Asthma in Offspring: Results from a Prospective Cohort with 20 Years of Follow-up