Klimatiske forhold på rejsemålet

Højdesyge

I højere luftlag er det atmosfæriske tryk, og dermed også ilttrykket, lavere end ved havoverfladen. Dette betyder også en lavere ilttilførsel til kroppen.

Højdesyge er en akut tilstand, der kan opstå få timer efter hurtig opstigning til højder over 3.000 meter. Risikoen for højdesyge øges med højden.

Højdesyge kan vise sig ved manglende appetit, kvalme, opkastninger, hovedpine, træthed, åndenød og hjertebanken. Hurtig opstigning kan i værste fald føre til døden på grund af væskeophobning i kroppen, herunder i lunger og hjerne.

Højdesyge kan bl.a. forebygges ved ikke at tage direkte til højder over 3.000 meter. Det anbefales generelt at holde nogle dages pause ved 2.500-3.000 meter før yderligere opstigning.

Ved opstigning over 3.000 meter anbefales det at overnatningsstedet ikke overstiger mere end 300 meter pr. dag, og at man planlægger en hviledag hver 2.-3. dag, se Medex.org.uk.

I øvrigt skal man undgå overanstrengelse, for store måltider eller alkoholindtag. Hvis man tager direkte til højder over 3.000 meter, fx i forbindelse med flyrejse, kan man eventuelt tage forebyggende medicin (acetylsalicylsyre eller acetazolamid).


Hedeslag/solstik

Hedeslag skyldes en kombination af ophold i varme omgivelser og en nedsat afgivelse af varme fra kroppen, der dermed bliver overophedet.

Betegnelsen solstik anvendes, hvis tilstanden overvejende skyldes direkte påvirkning af solskin.

Risiko for overophedning er størst i meget varme og fugtige omgivelser, og ældre, svækkede og børn er særligt udsatte. Årsagen er dehydrering på grund af stort væsketab, ofte kombineret med tab af salt og dermed forstyrrelse i væske- og saltbalancen.

Man forebygger tilstanden ved at undgå ophold, hvor det er meget varmt (fx i solen), og ved at indtage rigelige mængder væske og tilsætte ekstra salt til maden.


Solskoldning

Solskoldning viser sig ved rødme og ømhed af huden og skyldes en 1. gradsforbrænding forårsaget af UV-bestråling.

Gentagne solskoldninger giver, ud over umiddelbart ubehag, på længere sigt øget risiko for ældning af huden og hudkræft.

Man undgår solskoldning ved at holde sig inden døre midt på dagen, hvor solstrålerne er kraftigst, og ved at dække huden til med tætvævet tøj samt at anvende creme med solfilter på hudområder, der ikke kan dækkes af tøj (mindst faktor 15). Creme med solfilter bør påsmøres hyppigt og altid efter badning.

Man kan herudover søge skygge under parasol eller lignende og anvende solhat. Man skal dog være opmærksom på, at vand, sand og sne kan reflektere solstrålerne, så man kan være udsat selv i skygge.

Børn er særligt sensible overfor solskoldning, og man anbefaler i dag, at børn under 1 år ikke får sol direkte på huden.

Solstråler kan også give anledning til hornhindebetændelse (sneblindhed). For at undgå dette kan man i kraftig sol anvende solbriller med UV-filter.

 

Sidst redigeret 28. november 2017