Udbrud af hepatitis A, 2018

Statens Serum Institut har siden slutningen af januar efterforsket et sygdomsudbrud af smitsom leverbetændelse forårsaget af infektioner med hepatitis A-virus. Undersøgelsen har vist, at smittekilden med stor sandsynlighed er dadler, og sagen efterforskes videre i samarbejde med Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet. Udbruddet er det andet nationale fødevarebårne udbrud af hepatitis A i Danmark.

Udbruddets omfang

Udbruddet omfatter indtil videre 23 patienter, 12 kvinder og 11 mænd i alderen 15-85 år. Patienterne er blevet syge fra december 2017 og frem. Patienterne er bosat over hele landet, og de fleste har været indlagt. Virus fra 17 af patienterne er blevet typebestemt til type 3A, og genetiske undersøgelser viser, at de falder i fem tæt beslægtede grupper. Det forventes, at der fortsat kan komme flere patienter, da der går ca. fire uger og undertiden længere tid, fra man udsættes for hepatitis A-virussmitte til man eventuelt bliver syg med hepatitis A.

Sporing af kilden

For at undersøge smittekilden til udbruddet, har Statens Serum Institut udført omfattende interviews med patienterne samt lavet en såkaldt case-kontrol-undersøgelse. Under de indledende interviews, kom dadler, som flere af patienterne angav at have spist, under mistanke. Sammenhængen mellem dadler og sygdomsrisiko blev derefter undersøgt i case-kontrol-undersøgelsen. Her sammenligner man, hvor ofte patienterne har spist en række konkrete fødevarer med tilsvarende oplysninger fra en sammenlignelig gruppe af raske danskere. Resultaterne har vist, at smittekilden med stor sandsynlighed har været dadler, da patienterne langt oftere havde spist denne fødevare, end den sammenlignelige gruppe af raske danskere. Dadlerne beskrives af de fleste patienter som bløde, mørke dadler med sten købt i Rema1000. Resultaterne er overgivet til Fødevarestyrelsen, der arbejder på at finde ud af, hvilke dadler der kan være tale om. Importøren og Rema1000 valgte den 6. februar at tilbagekalde dadlerne.

Hvordan skal man forholde sig, hvis man har spist dadler fra Rema1000?

Sandsynligheden for at få smitsom leverbetændelse forårsaget af infektion med Hepatitis A-virus ved at have spist dadler fra Rema1000 vurderes som meget lille. Der er således ingen grund til at søge læge, hvis man ikke har symptomer på hepatitis A-infektion.

Hvis man har spist dadler fra Rema1000 efter 1. december 2017 og udvikler symptomer på leverbetændelse som kvalme, madlede, mavesmerter, opkastninger, diarré eller feber uden andre oplagte årsager eller gulfarvning af hud og det hvide i øjnene, lys kitfarvet afføring og/eller mørk, porter-farvet urin, bør man kontakte egen læge. Dette gælder personer, der ikke er fuldt vaccinerede mod hepatitis A.

I dette udbrud mener Statens Serum Institut ikke, at der er indikation for at give vaccination som såkaldt post-exposure profylakse (dvs vaccination kort efter man har spist dadler med henblik på at forebygge at sygdommen bryder ud). Det skyldes først og fremmest, at risikoen for smitte anses som værende meget lav, selv hvis man har spist af de tilbagetrukne dadler. Dertil kommer, at tidsvinduet for at give vaccinen forebyggende efter indtag af dadler som oftest vil være overskredet.

Hvem bør testes for hepatitis A

Personer, med klassiske symptomer på leverbetændelse med gulfarvning af hud og det hvide i øjnene (gulsot eller ikterus), lys kitfarvet afføring og/eller mørk, porter-farvet urin, bør testes for hepatitis A. Derudover kan man efter konkret lægelig vurdering overveje at teste personer, der har spist de tilbagetrukne dadler og som minimum 2 uger (hyppigst 3-4 uger) efter udvikler uspecifikke symptomer som kvalme, madlede, mavesmerter, opkastninger, diarré eller feber uden andre oplagte årsager. Dette gælder personer, der ikke er fuldt vaccinerede mod hepatitis A. Tærsklen for undersøgelse kan være lavere for personer der fx arbejder på fødevarevirksomheder.

Om hepatitis A

Hepatitis A skyldes infektion med hepatitis A-virus. Det er et lille RNA-virus, der tilhører Picornavirus familien.

Infektion med hepatitis A viser sig ved pludseligt indsættende feber, kvalme, træthed og mavesmerter. Efter nogle dage kan optræde gulsot med gulfarvning af huden og af det hvide i øjnene. Urinen bliver mørk/porter- farvet, og afføringen bliver lys/kitfarvet. Voksne kan få disse symptomer i én til flere uger, hvorefter de har overstået infektionen og er livslangt immune.

Man kommer sig af sig selv, og der optræder ikke et kronisk forløb som ved hepatitis B. Enkelte er syge i en længere periode på flere måneder, men mange får blot meget milde symptomer.

Symptomerne er som regel værre, jo ældre man er, og de fleste børn har en meget mild infektion, der næsten ikke gør dem syge. Efter en leverbetændelse bør man skåne sin lever mest muligt, og fx ikke drikke alkohol i månederne efter.

Smittekilderne er især fødevarer eller drikkevand, der er blevet forurenet med virus udskilt fra afføringen af smittede personer. Dette sker normalt ikke i Danmark, men i visse dele af Asien, Afrika og Sydamerika finder man hyppigt vand og fødevarer, hvorfra smitten kan overføres til mennesker. Smittede personer kan også smitte andre. Virus udskilles i afføringen inden de første symptomer viser sig, hvilket betyder, at patienter er smitsomme i de sidste uger af inkubationsperioden og i dagene efter indtræden af gulsot.

Inkubationstiden, dvs. den tid der går fra, man smittes, til man får symptomer, er ret lang. Typisk 3-4 uger, men det kan variere mellem 15 og 50 dage.

For mere information om symptomer og diagnostik af hepatitis A, se sygdomsleksikon.
 
For mere information se Sundhedsstyrelsens vejledning om forebyggelse af hepatitis A.

Sidst redigeret 23. februar 2018