Clostridium perfringens (dyrkning) (R-nr. 164)

Indikation

Klinisk: Akut diarré med mistanke til et specifikt levnedsmiddel som årsag til diarré.

Prøvemateriale, tidspunkt og evt. prøvetagning

I almindelighed fæces (5-10 mL i fæcesrør med prøvetagningsske), men undersøgelsen kan også udføres på tarmindhold fra forskellige dele af fordøjelseskanalen eller på andet blandingsinficeret materiale eller rektalpodning.

Prøven må ikke forurenes med afføring eller urin fra andre personer eller komme i kontakt med desinfektionsmidler. Fæces opsamles bedst i et omhyggeligt rengjort og varmedesinficeret bækken. I hjemmet kan anvendes en rengjort og skoldet potte eller skål. Hvis afføringen ikke er homogen, udvælges med prøvetagningsskeen materiale fra vandige, løse, slimede, purulente eller blodige områder. For at undgå smitte til andre personer må prøverøret ikke forurenes på ydersiden under fyldningen, og efter påfyldningen skal skruelåget skrues hårdt til så lækage under transport undgås. Dersom afføringen ved senere kontrolundersøgelse er fast, øges undersøgelsens følsomhed, hvis patienten før prøvetagningen har fået peroralt laksans.

Ved diarrésygdomme påvises bakterierne bedst i fæces fra de første sygdomsdage. Første prøve bør tages før påbegyndelse af antibiotisk behandling; evt. kontrolprøve tidligst 3-4 dage efter behandlingens ophør. Ved akut diarré tages der 1 prøve, hvis denne er negativ og patienten fortsat har diarré da tages der yderligere 2 prøver. Ved diarré af > 1 uges varighed tages der 3 prøver straks. Prøven bør ikke udtages på tidspunkter, der medfører, at den modtages i laboratoriet på lør-, søn- eller helligdage, med mindre der er truffet særlig aftale herom.

Rekvirering

Blanket nr. 1 "Bakterier" (lys orange kant) med oplysning om klinisk diagnose, sygdomsvarighed, forudgående udlandsophold, lignende sygdomstilfælde i patientens omgivelser og evt. antibiotikabehandling.

Emballering, opbevaring og forsendelse

Prøverøret skal altid transporteres i det medfølgende grå plasthylster med proplåg.

Prøven sendes samme dag. Kan prøven ikke sendes samme dag skal den opbevares på køl (2-8 °C) og sendes hurtigst muligt. Forsendelsesmåden skal sikre, at der går mindre end 1 døgn fra prøvetagningen til modtagelsen i laboratoriet.

Svar

  • Vækst
  • Ingen vækst

Svartid

Skriftligt svar afsendes 2 døgn efter dyrkningens igangsættelse. Ved fund af sygdomsfremkaldende bakterier besvares når et resultat foreligger - sædvanligvis efter yderligere 1-2 døgn.

Tolkning og reference-værdier/interval

Negativt bakteriefund udelukker ikke en bestemt sygdom. Bakteriepåvisningen kan svigte fordi udskillelsen er sparsom, ophørt eller undertrykt af antibiotika.

Bemærkning

Ved ophobning af diarrétilfælde, fx i institutioner eller ved levnedsmiddelbårne udbrud, hvor det påtænkes at undersøge et større antal patienter, skal laboratoriet underrettes telefonisk i forvejen og aftale træffes om indsendelse af prøverne. Som indledning vil det ofte være hensigtsmæssigt at indsende fæcesprøver samtidigt fra fx 5-7 af de syge personer, fortrinsvis fra patienter med udtalte sygdomssymptomer.

Valgfrie tillægsundersøgelser for TPB.

Undersøgelsen kan kun rekvireres i tillæg til Tarmpatogene bakterier (TPB) inkl. diarréfremkaldende E. coli (R-nr. 159)

Undersøgelsen kan ikke rekvireres enkeltstående.

Undersøgelsens princip

Dyrkning på specielle substrater.

Akkreditering

DANAK logo   Undersøgelsen er akkrediteret af DANAK efter ISO 17025.

Pris

Artikel nr. Pris 2018
- 180,00

NB: Standardundersøgelse for tarmpatogene bakterier er påkrævet før denne undersøgelse.

Henvendelse

Bakterier, Parasitter og Svampe
Tarmbakteriologisk Diagnostik og Typning

T. 3268 8600
F. 3268 8130
@. afdMI@ssi.dk

Telefontid:
Mandag-torsdag kl. 8.00-15.30
Fredag kl. 8.00-15.00