Udbrud af E. coli VTEC O104 i Danmark i 2011

Tyskland blev i maj 2011 ramt af et udbrud af alvorlig diarrésygdom forårsaget af bakterien E. coli O104, der smitter gennem fødevarer. I Danmark er der også rapporteret om syge. Myndighederne i Tyskland har udpeget spirer fra en nordtysk producent som smittekilden, og en ekspertrapport sandsynliggør spirer af bukkehornsfrø fra Egypten som kilde til udbruddet

Om sygdomsudbruddet med E. coli O104 VTEC i Tyskland

De tyske myndigheder har siden midten af maj 2011 registreret et øget antal alvorlige diarrétilfælde og tilfælde af nyresvigt (hæmolytisk uræmisk syndrom, HUS). Sygdomstilfældene, der især er set i Nordtyskland, skyldes infektion med en bestemt E. coli-bakterie – verocytotoksin-producerende E. coli, VTEC, type O104. 

Myndighederne i Tyskland udpegede den 10. juni 2011 spirer fra en Nordtysk producent som smittekilden til udbruddet.
Endvidere blev der den 24. juni 2011 rapporteret om et mindre udbrud i Frankrig forårsaget af samme bakterietype som i det tyske udbrud. Også i dette udbrud er spirer udpeget som smittekilde.

En ekspertrapport fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, konkluderer, at spirer af bukkehornsfrø fra Ægypten sandsynligvis er kilde til udbruddet. Se nyhed fra DTU Fødevareinstituttet:
Kilden til de store VTEC-udbrud kommer fra Ægypten (5. juli 2011).

Se også EFSAs rapport: Tracing seeds, in particular fenugreek (Trigonella foenum-graecum) seeds, in relation to the Shiga toxin-producing E. coli (STEC) O104:H4 2011 Outbreaks in Germany and France (5. juli 2011).

Fødevarestyrelsen ophævede den 15. juli 2011 anbefalingen om ikke at spise rå spirer, se pressemeddelelsen:
Spirer skal ikke længere varmebehandles. 

Antal tilfælde i Danmark

I Danmark er der også rapporteret et forøget antal patienter med blodig diarré eller nyresvigt. Laboratorieanalyser har bekræftet, at der er tale om den samme E. coli-bakterie, der har ramt de tyske patienter.

Pr. 15. juli 2011 er der identificeret i alt 26 patienter, der opfylder case-definitionen (se definition længere nede på siden).
Det drejer sig om 13 kvinder og 13 mænd i alderen 6-81 år.
Hos ti patienter har sygdommen udviklet sig til nyresvigt (hæmolytisk uræmisk syndrom, HUS).

Næsten alle danske patienter er smittet i forbindelse med rejse i Tyskland. Det samme gælder patienter fra andre lande, hvor patienter har fået konstateret bakterien.

SSI vurderer, at udbruddet i realiteten er overstået.

Søg læge ved alvorlig diarrésygdom

Det er vigtigt, at patienter med alvorlig diarrésygdom (især blodig diarré) søger læge med henblik på korrekt diagnose.

Overvågning og specialdiagnostik

Statens Serum Institut udfører overvågning og specialdiagnostik i forbindelse med E. coli VTEC O104-udbruddet.

Case-definition

Cases i udbruddet er patienter bosiddende i Danmark, der efter 15. april 2011 har:

  • konfirmeret infektion med VTEC, der er stx2-positiv1 og eae-negativ OG rejse til Tyskland2
  • konfirmeret infektion med VTEC O104
  • klinisk HUS OG rejse til Tyskland2
  • klinisk HUS eller blodig diarré OG epidemiologisk kontakt til patienter fra en af de tre ovenstående kategorier.

    1) eller evt. i samme test positiv for både stx2 og stx1.
    2 eller i stedet for rejse til Tyskland har anden form for tilknytning, fx hvis patienten har spist fødevarer købt i Tyskland.

Læger skal anmelde sygdomstilfælde af VTEC og HUS

Landets læger skal sikre, at patienter med blodig diarré eller symptomer på nyresvigt i form af hæmolytisk uræmisk syndrom (HUS) omgående bliver undersøgt for VTEC-bakterier ved indsendelse af afføringsprøve til en klinisk mikrobiologisk afdeling, der udfører PCR-diagnostik for VTEC.

Anbefalingen dækker endvidere nære kontakter med relevante symptomer, der har haft kontakt til mulige sygdomstilfælde.

Eventuelle oplysninger om rejse til Tyskland og/eller relevant eksponering for fødevarer bør angives ved indsendelse af prøve.

Husk, at tilfælde af VTEC og HUS er individuelt anmeldelsespligtige sygdomme.

Om nyresvigt (HUS) og VTEC

HUS - hæmolytisk uræmisk syndrom - skyldes ofte infektion med en speciel diarréfremkaldende E. coli-bakterie: VTEC, også kaldet EHEC eller STEC.
I Danmark registreres cirka 150 tilfælde om året af VTEC-infektioner.
Den konkrete bakterie O104:H4, der ramte Tyskland, er overordentlig sjælden.

Symptomer

Symptomerne på VTEC-infektion dækker et spektrum fra kortvarig, ublodig diarré, over svær blodig diarré med voldsomme mavesmerter til alvorlige komplikationer som HUS (nyresvigt) og dødsfald.
HUS ses især hos børn; men, i det aktuelle udbrud er der tale om især voksne patienter.

Inkubationstid

Inkubationstiden ved VTEC-infektioner er sædvanligvis 3-4 dage, men kan strække sig fra 2-10 dage.
Hvis en patient udvikler HUS, vil symptomer vise sig cirka en uge efter man har indtaget bakterien.
Inkubationstiden vil typisk afhænge af mængden af bakterier.

Hvor findes bakterien?

VTEC findes blandt kvæg og andre drøvtyggere, og ofte er smittekilden produkter af oksekød, ikke-varmebehandlede mælkeprodukter eller fødevarer der er forurenet med kogødning. Dette kan dreje sig om spiseklare grøntsager, salatgrønt og bær.
Forurenet drikke- eller badevand, eller direkte kontakt med dyr er også en mulig smittekilde.
Endelig kan bakterien smitte ved kontakt mellem personer.

Infektionshygiejniske forholdsregler ved bakteriel diarré, herunder VTEC

På hospitaler

Ved pleje og behandling af patienter med diarré skal de generelle infektionshygiejniske (procedurerelaterede) retningslinjer overholdes – dvs. brug af handsker og plastforklæde ved enhver risiko for kontakt med organisk materiale.

Håndhygiejne udføres i form af håndvask efterfulgt af hånddesinfektion – som ved alle former for infektiøs diarré.
Patienter, der har dårlig forståelse for afbrydelse af smittevejene, skal isoleres med adgang til eget toilet.

Bleer bortskaffes som almindelig dagrenovation emballeret i plastpose.
Hvis bleen drypper ved sammenpresning, bortskaffes den dog som klinisk risikoaffald.

Der henvises til de infektionshygiejniske retningslinjer beskrevet i Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer om undersøgelse, behandling og pleje af patienter med smitsomme sygdomme, herunder isolation, se høringsversion (pdf).

Der rengøres med almindelige rengøringsmidler. Ved større spild pletdesinficeres (efter optørring og rengøring) med anbefalede desinfektionsmidler som beskrevet i ovennævnte retningslinjer.

I private hjem

Borgere, der har diarré, anbefales at tage følgende forholdsregler:

  • at foretage håndvask efter hvert toiletbesøg og før alle måltider
  • at anvende håndsæbe i flydende form, evt. magnetophængt sæbe
  • at tage ringe, ure og armbånd af ved håndvask
  • at hvert familiemedlem har eget håndklæde, samt at disse skiftes hyppigt
  • at overholde god toilethygiejne, herunder rengøring med almindelige rengøringsmidler
  • at rengøre toilet, inklusiv toiletskylleknap dagligt, og når det er synligt forurenet. Der vaskes hænder efter rengøring af toilettet
  • at sengetøj, håndklæder og lignende, der er forurenet med afføring vaskes ved mindst 80o C.

Om håndvask

Sundhedsstyrelsen har anbefalinger om håndvask og en video, som demonstrerer håndvask.

Statens Serum Institut har også materiale om håndhygiejne - rettet primært mod sundheds- og plejepersonale, se vores interaktive program Værd at vide om håndhygiejne.

Anden information om håndhygiejne:

Om tøjvask

Omkring tøjvask, se Sundhedsstyrelsens notat om"Rådgivning om tøjvask i private husholdninger"