Yderligere analyser til monitorering af lægemidler mod leddegigt

Statens Serum Institut udbyder nu også analyser for lægemidlerne Golimumab og Certolizumab. Lægemidlerne bruges til behandling af leddegigt (reumatoid artritis) og virker ved at hæmme TNFalfa og dermed dæmpe inflammationen.

Måling af faktiske serumkoncentrationer er vigtig for optimal dosering og doseringsintervaller. Bestemmelse af antistoffer mod lægemidlerne sker med henblik på ophør af behandling og mulig forklaring af behandlingssvigt og bivirkninger. Antistoffer ses ikke hos patienter som responderer godt på lægemidlerne. Bestemmelse af antistoffer er derfor en god støtte ved tolkning af lægemiddel koncentrationen, da forandringer i lægemiddel-niveau kan skyldes dannelse af antistoffer.

SSI tilbyder i forvejen analyser til monitorering af lægemidlerne Adalimumab, Infliximab og Etanercept og kan således monitorere de 5 mest anvendte biologiske lægemidler til behandling af reumatoid artritis. Det er et område som instituttet prioriterer og hvor vi besidder en stor ekspertise. For rådgivning og vejledning omkring analyserne kan du kontakte Klinisk Biokemi, Immunologi & Genetik på Tlf.: 3268 8169 eller e-mail: autoimmun@ssi.dk

Læs mere om de nye analyser ved at følge nedenstående links:

  • Golimumab, pakke
  • Certolizumab pegol, pakke
  • Golimumab antistof (IgG)
  • Golimumab koncentration
  • Certolizumab pegol koncentration
  • Certolizumab pegol antistof (IgG)