Turisme og immigration førte bakterie fra Vestafrika til Europa

En af de hyppigste typer MRSA-bakterier, som smitter mellem mennesker udenfor hospitalerne, er MRSA CC80. Forskere fra Statens Serum Institut har nærstuderet bakteriens DNA og har sporet dens oprindelse til en almindelig stafylokoktype i Vestafrika.

Indtil slutningen af 1990erne var MRSA tæt forbundet med hospitalsindlæggelser. Men siden har samfundserhvervede infektioner med MRSA-bakterier (community-acquired heraf forkortelsen CA-MRSA) blevet et verdensomspændende problem. CA-MRSA bakterier er distinkte fra hospitalserhvervede (HA-MRSA) og tilhører et stort antal forskellige familier, men der er 8-10 familier, som er dominerende. Den europæiske samfundserhvervede MRSA bakterie (CC80) er, som navnet indikerer, udbredt i hele Europa, men er også meget hyppig både i Mellemøsten og Nordafrika. Forskere på Statens Serum Institut har i en ny undersøgelse sammen med en stor international forskergruppe sammensat en unik international kollektion af CC80 stammer. Disse stammer er blevet undersøgt ved kortlægning af hele deres arvemasse (helgenomsekventering, WGS). Undersøgelsen er netop offentliggjort i tidsskriftet mBio.

Undersøgelsen viste, at CC80 MRSA klonen med stor sandsynlighed har sin oprindelse i en antibiotikafølsom stafylokokbakterie i Vestafrika. Herfra har den spredt sig til Europa, Nordafrika og Mellemøsten i midt 1980’erne først og fremmest som følge af migration mod nord samt betydelig øget turisme fra Europa til denne region i Afrika. Denne udbredelse er sket samtidig med, at den har erhvervet sig resistens mod såvel methicillin som fusidinsyre. Fusidinsyre er hyppig anvendt ved behandling af de hudinfektioner denne bakterie normalt forårsager.

Endvidere viste undersøgelsen ændringer i et af de gener (agrC), der regulerer, hvor god stafylokokbakterien er til at smitte og forårsage sygdom hos mennesker. Derimod viste undersøgelsen, at et toksindannende gen (PVL, Panton-Valentine leukocidin), som er fundet i både denne og de fleste andre typer CA-MRSA, faktisk var tilstede allerede i den originale følsomme afrikanske variant af bakterien. Dette tyder således på, at toksinet ikke alene kan forklare klonens succes.

Disse resultater giver samlet set et unikt indblik i, at blot få ændringer i arvemassen kan være forbundet med en bakteries pludselige udbredelse og succes. Ændringer, der har betydning for både antibiotikaresistens og reguleringen af bakteriens virulens.

De anvendte analysemetoder danner baggrund for lignende studier af både øvrige CA-MRSA kloner rundt om i verden, men også i andre bakterier. Det kan give bedre forståelse for deres udbredelsesmønstre og de ændringer, som bakterierne undergår, og som er med til at skabe de varianter, som giver sundhedsvæsenet både i Danmark og i udlandet stigende problemer.