Laborantpraktikant søges til Afdeling for Medfødte Sygdomme, Center for Neonatal Screening

Ansøgningsfrist: 26. september 2018

Med start den 1. februar 2019 søger vi en dygtig og omhyggelig laborantpraktikant til Center for Neonatal Screening. Laboratoriernes opgaver er blandt andet screening af alle landets nyfødte for medfødte stofskiftesygdomme samt forskning og udvikling. Nogle af laboratorierne er ISO17025 akkrediteret.  
 
Om os  
Center for Neonatal Screening består af mange forskellige laboratorier. Vi er delt op i 3 afsnit: immunoassays, klinisk massespektometri, og genetik. Vi udfører alt fra fuldautomatiserede diagnostiske analyser til fuldstændig manuelle forskningsanalyser. Vores primære opgave er screening af alle landets nyfødte, hvor vi fra hvert barn får en lille hælblodprøve, 48-72 timer efter fødslen. Denne bliver håndteret hos os fra start til slut, hvor vi både tager os af registrering, diverse laboratorieanalyser og til sidst svarafgivelse til hospitaler.  
 
Dit primære tilhørsforhold bliver i afsnit for Immunoassays, hvor vi er 3 akademikere og 6 laboranter, men du kommer til at indgå i arbejdet i de fleste laboratorier.  
 
Vi tilbyder et arbejdsmiljø, hvor samarbejde, arbejdsglæde, humor og respekt for hinanden er nøgleord.  
 
Om dit arbejde  
Som elev i Center for Neonatal Screening kommer du til at:  
• Indgå i flere af de diagnostiske teams, som udfører vores analyser  
• Selvstændigt stå for gennemførelsen af nogle af de diagnostiske analyser  
• Arbejde med et bredt spekter af analyseteknikker i mange forskellige laboratorier  
• Udføre et projekt inden for afsnit for Immunoassays  
 
Om dine kvalifikationer   
Vi forventer at du:  
• Afslutter den teoretiske del af din uddannelse, så du kan starte din praktikperiode fra 1. februar 2019  
• Er struktureret, omhyggelig og har overblik  
• Udfører laboratoriearbejde med stor præcision og nøjagtighed  
• Har flair for analyseudstyr og IT  
• Har lyst til at arbejde under et kvalitetssikringssystem  
 
Kendskab til neonatal screening og immunoassays er en fordel.  
 
Om ansættelsen
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende organisationsaftale for laboranter mellem HK/STAT og Finansministeriet og fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO).  
 
Er du fyldt 25 år, når du starter som praktikant, aflønnes du med voksenelevløn.  
 
Kontakt os gerne  
Du kan få yderligere information ved at kontakte afsnitsleder Kristin Louring-Skogstrand, tlf. 3268 3830.  
 
Ansøgning  
Klik på ”søg stillingen” og send os din ansøgning med CV. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 40 eller 41.  



Statens Serum Institut (SSI) forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme, biologiske trusler og medfødte lidelser. Vores mission er:  ”Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol og forskning.”

SSI er en mangfoldig arbejdsplads med ca. 700 medarbejdere. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

SSI lægger stor vægt på den enkelte medarbejders muligheder for kompetenceudvikling. SSI har røgfri arbejdstid og et røgfrit campus.

Relateret indhold

Kontakt

Har du spørgsmål til, hvordan du søger en stilling på SSI eller til rekrutteringsforløbet, kan du sende en mail til .

Uopfordrede ansøgninger
Vi behandler ikke uopfordrede ansøgninger. Alle ledige stillinger bliver slået op her på vores hjemmeside.

Løntilskud, fleksjob og virksomhedspraktik
Vil du vide mere om muligheden for ansættelse i løntilskud, fleksjob og virksomhedspraktik, kan du læse mere om det på siden Løntilskud, fleksjob og virksomhedspraktik. Her har du også mulighed for at uploade din ansøgning og CV.

Jobs

Jobagent

Fandt du ikke det du søgte, så tilmeld dig vores jobagent og få besked besked næste gang vi annoncerer en stilling.