Gonorré - opgørelse over sygdomsforekomst 2017
Gonorré 2017
Der blev i 2017 registreret 3.426 tilfælde af gonorré i MiBa. Dertil kommer 54 tilfælde, som kun var anmeldt til MIS. Disse i alt 3.480 tilfælde fordelte sig på 3.263 personer, idet 3.074 personer var registreret med ét tilfælde, 169 personer med to, 20 personer med tre og to personer med fire tilfælde. I alt 2.092 (60 %) af tilfældene forekom blandt mænd og 1.388 (40 %) blandt kvinder. Denne kønsfordeling var uændret i forhold til de seneste to år. Køns- og aldersfordelingen for samtlige registrerede tilfælde fremgår af tabel 1.
Medianalderen for de 3.480 registrerede tilfælde var for mænd 28 år (spændvidde 0-78 år) og for kvinder 23 år (spændvidde 5-68 år).
Den hyppigste aldersgruppe blandt kvinder registreret med gonorré var 20-24 år (36 %).
I alt 2.009 (58 %) af tilfældene var anmeldt til MIS.
Blandt 1.153 mænd, anmeldt som hhv. homoseksuelt eller heteroseksuelt smittet, var aldersfordelingen afhængig af smittemåde, Figur 1.
Der blev registreret to nyfødte børn med gonorroisk øjenbetændelse overført ved fødslen. Et af disse var anmeldt. Derudover blev der registreret ti børn under 15 år med seksuelt overført gonorré, hvoraf seks var anmeldt til MIS.
Geografisk fordeling
Tabel 2 viser incidensen af gonorré i hver landsdel. For 2017 har det været muligt at udregne alle incidenser på baggrund af patienternes bopælslandsdel, mens incidenserne i 2016 delvist var udregnet på baggrund af den landsdel, hvor prøvetagningen fandt sted.
Smitteforhold
Blandt 2.008 klinisk anmeldte tilfælde af seksuelt overført gonorré var 1.229 hos mænd og 779 hos kvinder. Der var herudover anmeldt et ud af to børn med fødselserhvervet øjenbetændelse. Blandt de 1.229 tilfælde hos mænd var 660 (54 %) erhvervet ved heteroseksuel smitte og 488 (40 %) ved homoseksuel smitte. I 4 % af tilfældene (43 personer) var den smittede biseksuel, og i 3 % af tilfældene (38 personer) var smittemåde uoplyst.
Blandt de 779 tilfælde hos kvinder var 721 (93 %) anmeldt som heteroseksuelt smittet, 18 (2 %) som homoseksuelt smittet, 15 (2 %) af kvinderne var anmeldt som biseksuelle, og 25 (3 %) var anmeldt uden oplyst smittemåde.
Blandt kvinderne var 19 (2 %) af tilfældene oplyst at være gravide. Ni kvinder og én mand var oplyst at være prostituerede.
Blandt de 779 tilfælde hos kvinder var 721 (93 %) anmeldt som heteroseksuelt smittet og 18 (2 %) som homoseksuelt smittet. Femten (2 %) var anmeldt som biseksuelle, og 25 (3 %) var anmeldt uden oplyst smittemåde.
Der var oplysning om herkomst for 2.003 af de anmeldte tilfælde af seksuelt overført gonorré, hvoraf 1.515 (76 %) forekom blandt danskere, 388 (19 %) blandt indvandrere, 91 (4 %) blandt andengenerationsindvandrere og 9 (1 %) blandt turister.
Blandt 431 tilfælde hos mænd der var smittet af mænd, hvor smitteland var oplyst, var 367 (85 %) smittet i Danmark, mens denne andel var 91 % (573/629) blandt heteroseksuelt smittede mænd og 83 % (34/41) blandt mænd, der var anmeldt som biseksuelle. Blandt kvinder med oplyst smitteland var 95 % (700/735) smittet i Danmark.
Blandt de 165 tilfælde (130 mænd og 35 kvinder), der var erhvervet i udlandet, var 17 erhvervet i Thailand: 13 var mænd smittet af kvinder, to var mænd smittet af mænd, én var en biseksuel mand og én var en kvinde smittet af en mand. De øvrige 148 fordelte sig på 54 lande i hele verden.
Gonorré og hiv
Oplysninger om hiv-status forelå for 449 (92 %) ud af 488 mænd, der var anmeldt som smittet af mænd. Blandt disse var 84 (19 %) hiv-positive; heraf var 80 kendt med hiv tidligere, og de resterende fire var anmeldt med ny-påvist hiv. Blandt 660 mænd, som oplyste at være heteroseksuelt smittede, var 405 (61 %) undersøgt for hiv. Heraf var to anmeldt som kendt hiv-positive. Blandt 779 kvinder var 519 (67 %) undersøgt for hiv. To kvinder med oprindelse i Afrika havde kendt hiv, alle de øvrige var hiv-negative.
Antibiotikaresistens
SSI modtog gonokokisolater fra 1.465 unikke tilfælde af gonorré, der var dyrkningspåvist i 2017 i landets KMA’er. Det svarer til 42 % af alle registrerede tilfælde af gonorré. De modtagne isolater stammede fra patienter, hvis fordeling på køn og aldersgruppe svarede til fordelingen blandt alle registrerede tilfælde.
Der blev fra Østsjælland og Vest- og Sydsjælland indsendt isolater svarende til knap 70 % af det registrerede antal gonorrétilfælde, mens der fra københavnsområdet blev indsendt ca. 36 %. Disse afvigelser fra gennemsnittet på 42 % kan fx skyldes forskelle i, hvor hyppigt der anvendes molekylærbiologiske påvisningsmetoder.
Disse afvigelser fra gennemsnittet på 42 % kan fx skyldes forskelle i, hvor hyppigt der anvendes molekylærbiologiske påvisningsmetoder.
Isolaterne blev undersøgt for ceftriaxon-, azithromycin- og ciprofloxacinfølsomhed ved bestemmelse af MIC (mindste hæmmende koncentration, mg/L) samt for penicillinasedannelse, der er udtryk for højresistens mod penicillin.
Ciprofloxacinresistens blev påvist hos 28 % (18 % i 2016 og 29 % i 2015) af isolaterne, figur 3, mens 72 % var fuldt følsomme. Azithromycinresistens fandtes hos 6 % af isolaterne og nedsat følsomhed hos 4 % (hhv. 1 % og 6 % i 2016 og 1 % og 16 % i 2015). Der påvistes penicillinasedannelse hos 9 % (7 % i 2016 og 8 % i 2015).
Et isolat anses for at være ceftriaxonfølsomt, hvis MIC-værdien er ≤ 0,125 mg/L og resistent ved MIC > 0,125 mg/L. I 2004 havde 73 % af isolaterne MIC på højst 0,008 mg/L (figur 4). I 2009 var denne andel halveret til 37 %, men denne bekymrende udvikling i retning af gradvist stigende MIC-værdier vendte derefter, og i 2016 var andelen steget til 93 % (92 % i 2016 og 83 % i 2015).
Der blev i 2017 påvist ét tilfælde med ceftriaxon-MIC på 0,25 mg/L, dvs. marginalt resistent, og azithromycin-MIC på 0,5 mg/L (nedsat følsom).
Ciprofloxacinresistens blev påvist hos 28 % af alle isolater og azithromycinresistens hos 10 %.
Både ciprofloxacin- og azithromycinresistens forekom betydeligt hyppigere blandt mænd (henholdsvis 35 % og 12 %) end blandt kvinder (henholdsvis 17 % og 6 %).
Ciprofloxacinresistens forekom væsentligt hyppigere blandt patienter på 30 år og derover. Azithromycinresistens var højere end gennemsnittet i aldersgruppen 50-69 år.
Forekomsten af ciprofloxacinresistens var højere end gennemsnittet i København by (37 %) og lavere på Fyn (19 %) og i Syd- og Vestjylland (begge 13 %). Azithromycinresistens var hyppigere end gennemsnittet i København by, Nordsjælland og Østsjælland.
Ciprofloxacinresistens påvistes blandt isolater fra 33 % af patienter set i hospitaler, 31 % af patienter fra venerologiske klinikker og 25 % af patienter hos praktiserende læger.
Tabel 3
Blandt både kvinder og mænd (uanset seksuel orientering) var forekomsten af ciprofloxacinresistens højere ved smitte i udlandet end ved smitte i Danmark.
For personer smittet i Danmark var forekomsten af ciprofloxacinresistens højest for MSM (38 %), efterfulgt af heteroseksuelle mænd (28 %) og lavest for kvinder (20 %). Det kan undre, at de to sidstnævnte ikke udviser samme niveau.
Særlige antibiotika
Én gang om året undersøger referencelaboratoriet som led i et EU-samarbejde godt og vel 100 konsekutivt indsamlede isolater over for et udvidet panel af antibiotika. I 2017 fandt man blandt 118 isolater ingen, der var resistente over for cefixim (et peroralt cefalosporin) eller for spectinomycin. I 2015 og 2016 blev der ligeledes ikke fundet resistens overfor disse to antibiotika. Ingen af stofferne er markedsført i Danmark.
Særlige anatomiske lokalisationer
Tre af isolaterne var fra øjenprøver (to nyfødte børn og en 31-årig mand. Han fik ni uger senere påvist gonokokker i uretra). Hos to mænd blev der dyrket gonokokker i ledvæske fra henholdsvis albue- og ankelled. Hos én mand påvistes gonokokker i en absces i præputium.
Fund af ceftriaxonresistens i 2017
Flere steder i verden er der konstateret resistens for ceftriaxon blandt gonokokker, og også svigt af behandling med dette stof. I 2017 er der anmeldt et tilfælde af urethral gonorré hos en mand, hvor der fandtes både resistens for ceftriaxon og nedsat følsomhed for azithromycin, dvs. de to stoffer der indgår i den anbefalede kombinationsbehandling. Det omtalte tilfælde er nævnt i EPI-NYT 18/2017.
Den påviste ceftriaxonresistens var kun marginal (MIC = 0,25 mg/L). Patienten blev behandlet efter gældende retningslinjer, og fandtes negativ ved NAT ved efterkontrol, ligesom der ikke foreligger kendte sekundærtilfælde. Der er ikke i 2017 rapporteret om andre lignende situationer. Der er således stadig ikke forekommet behandlingssvigt i Danmark.