Salmonellainfektion

Infektion med zoonotisk salmonella (fødevareinfektion) giver typisk almen utilpashed, diarré, ondt i maven, eventuelt kvalme, opkastninger og/eller feber. Infektionen ledsages ofte af ledsmerter, muskelsmerter og hovedpine.

Hos nogle få procent af patienterne spredes bakterierne ind i selve kroppen fra tarmkanalen og kan dermed forårsage bl.a. blodforgiftning.

Senfølger efter salmonellainfektion omfatter bl.a. ledsmerter (reaktiv artrit), knuderosen og formentlig også irriteret tyktarm. Salmonella Typhi er årsag til højfebril og ofte alvorlig sygdom som følge af blodforgiftning (tyfus).

Salmonellainfektioner forårsages af Salmonella enterica, som er sygdomsfremkaldende tarmbakterier.

Salmonella opdeles i mere end 2.500 forskellige serotyper. To af disse serotyper (Salmonella Typhi og Paratyphi) forekommer udelukkende hos mennesker, mens de øvrige salmonellatyper findes i forskellige dyrearter og i nogle tilfælde også i omgivelserne.

De to mest almindelige serotyper både i Danmark og i det øvrige Europa er Salmonella Typhimurium og Salmonella Enteritidis. I Danmark findes førstnævnte ofte i grise og den hyppigste kilde til infektionerne er svinekød eller pålæg lavet af svinekød, mens sidstnævnte, Salmonella Enteritidis, ikke længere er forekommende i dansk fødevareproduktion; det er den type, der især findes hos høns og kyllinger og derfor smitter via æg og kyllingekød.

Salmonella er en hyppig og velkendt årsag til bakterielle tarminfektioner i Danmark.

Salmonella er en zoonose; en bakterie der også findes hos og smitter via dyr. Det sker især, fordi bakterien findes hos landbrugsdyr, og vi smittes via kød (svin, kylling, okse) eller æg, men salmonella kan undertiden findes i mange andre fødevarer også, og der er eksempler på smitte fra frugt og grønt (fx tomater, bønnespirer, salat), pålægsvarer (spegepølser, lufttørrede eller røgede kødprodukter) og chokolade- og myslibarer.

En stadig større andel af infektionerne ses i forbindelse med udlandsrejse; særligt efter at salmonella er blevet udryddet i danske kommercielle kyllingeflokke og derfor ikke længere findes i dansk æg og kyllingekød (man kan dog stadig få campylobacterinfektion fra kyllingekød, men danske æg er sikre også i rå form). Så hvor æg og fjerkræ tidligere var hyppige smittekilder, er svinekød eller -produkter nu de almindeligste kilder til infektion i Danmark. Mange importerede kødprodukter kan endvidere også være forurenede.

Salmonella giver ofte sygdomsudbrud, og en vigtig del af Statens Serum Instituts arbejde er at overvåge forekomsten og lokalisere og opklare sådanne udbrud.

Man kan ikke vaccinere mod de zoonotiske salmonella.

Forebyggelse mod salmonella udføres i hele "jord-til-bord"-kæden ved at monitorere, kontrollere og evt. reducere forekomsten af salmonella i dyrefoder, produktionsdyr, virksomheder, der fremstiller og forarbejder fødevarer, samt i detailhandelen. God hygiejne i køkkenet er forbrugerens vigtigste forholdsregel.

Rigelig væske for at forebygge og behandle dehydrering som følge af diarré og opkastninger.

Antibiotikabehandling gives til patienter hvor bakterierne har spredt sig uden for tarmen samt til særlige patientgrupper med alvorlig underliggende sygdom.

Diagnostik

Diagnosen stilles ved påvisning af salmonellabakterier i afføring, blod, eller andet prøvemateriale. I nogle tilfælde kan der påvises salmonellaantistoffer i blodet.

Meldepligt

Tilfælde af salmonellainfektioner overvåges gennem laboratoriemeldesystemet.

 

Diagnostiske undersøgelser

Reaktiv artrit efter tarminfektion (asymmetrisk oligoartrit), kombinationsanalyse (R-nr. 318)
Salmonella (Enteritidis og Typhimurium) antistof (IgG, IgM, IgA) (R-nr. 361)
Tarmpatogene bakterier (TPB) inkl. diarréfremkaldende E. coli (R-nr. 159)