Melioidose
Melioidose (Whitmore's disease) er en sygdom, der skyldes infektion med bakterien Burkholderia pseudomallei. Det er en miljøbakterie, der forekommer i tropiske og subtropiske områder.
Melioidose er en alvorlig sygdom med høj dødelighed. I Danmark ses melioidose meget sjældent og kun som importerede tilfælde, dvs. at patienten er blevet smittet i udlandet.
Sygdommen kan have et akut eller et kronisk forløb, og symptomerne kan variere betydeligt, hvilket kan gøre diagnosen svær at stille.
Melioidose viser sig bl.a. i form af blodforgiftning, lungeinfektion og bylder. Bakterien er et potentielt biologisk kampstof, som har været anvendt til biologisk terrorisme.
Symptomer
Patienter udvikler oftest akut sygdom som kan vise sig på forskellige måder. Kroniske forløb er også beskrevet. Inkubationstiden er typisk 1-3 uger, men kan variere fra 1 dag til flere måneder ved den kroniske sygdomsform.
Akut sygdom
- Lokal infektion: Feber, bylde- og sårdannelse med forstørrede og ømme lymfeknuder.
- Blodforgiftning: Feber, svedtendens, muskelkramper, muskelømhed, lungehindesmerter, dannelse af alvorlige bylder i indre organer som lever og milt samt i muskler, hududslæt med udtalt rødme, lysskyhed, gulsot og diarré.
- Lungesygdom (lungebetændelse, lungebylder): Generelle symptomer som beskrevet for blodforgiftning samt hoste og tiltagende vejrtrækningsbesvær (den mest hyppige manifestation).
Kronisk sygdom
Hud- og muskelbylder på arme og ben samt forstørrede, ømme regionale lymfekar og lymfeknuder. Lejlighedsvis udvikles der knogleinfektion, meningitis og hjernebylder, kronisk lungeinflammation med byldedannelse, der kan minde om tuberkulose. Infektionen kan også være uden symptomer igennem adskillige år.
Årsag
Sygdommen forårsages af Burkholderia pseudomallei, som er en bakterie, der forekommer i naturen i jord og vand i tropiske og subtropiske områder i Sydøstasien, bl.a. Thailand, Vietnam, Filippinerne, Indonesien, Nordaustralien, dele af Afrika og Central- og Sydamerika. Det er en hyppig årsag til dødelige tilfælde af blodforgiftning i disse lande.
Smitteveje
Mennesker smittes via slimhinder gennem aerosol (dråbe)spredning eller beskadiget hud ved direkte kontakt til jord eller vand forurenet med bakterien.
Især HIV-/AIDS-patienter og andre immunsvækkede udvikler infektion.
Smitte forekommer kun sjældent mellem mennesker.
Forebyggelse
Personer med andre sygdomme som diabetes og HIV-infektion bør undgå direkte kontakt med jord og stillestående vand i områder, hvor melioidose er endemisk.
Der findes ingen vaccine mod sygdommen. Bakterien inaktiveres af 0,5 % hypoklorit.
Behandling
Antibiotika i længere tid (2-5 måneder). Ubehandlet har sygdommen en høj dødelighed.
Særligt for sundhedsfagligt personale
Diagnostik
Lungerøntgen kan afsløre miliære noduli, bronchopneumoni, lobær pneumoni eller kaverner.
Bakterien kan påvises med polymerasekædereaktion (PCR) eller ved dyrkning fra blod, urin, ekspektorat, hudlæsioner eller abscesmaterialer. B. pseudomallei ses som Gram-negative, bipolære bevægelige coccobaciller der ved farvning med metylenblåt eller Wrights farve ses som ”sikkerhedsnålkonfiguration”.
Differentialdiagnoser er influenza, tyfus, malaria, tularæmi, brucellose, legionellose m.v.
Meldepligt
Sygdommen er ikke skriftlig anmeldelsespligtig.
Diagnostiske undersøgelser
Burkholderia pseudomallei (DNA) (R-nr. 123)Bakteriologisk undersøgelse almindelig (mikroskopi, dyrkning og resistensbestemmelse) (R-nr. 101)