Hundegalskab (rabies)

Rabies skyldes infektion med en virus (rabiesvirus), som overføres ved bid fra smittede dyr. Rabies kan føre til dødelig hjernebetændelse.

Den klassiske, sylvanske rabies kan forekomme hos kødædende dyr såsom hund, vaskebjørn, kat, abe eller ræv samt visse flagermus i Amerika. Denne type findes i Grønland med ikke i resten af Danmark, og klassisk rabies er i det hele taget sjælden i vores del af Europa, men ses dog i sjældne tilfælde hos ulovligt importerede, uvaccinerede dyr.

I Danmark forekommer rabiesvirusformer kun hos flagermus som European Bat Lyssa Virus (EBLV), der også kan give rabiessygdom.

Smitte af mennesker sker hyppigst i Afrika syd for Sahara samt i Asien. I Europa rapporteres årligt få tilfælde af hundegalskab hos mennesker fra Rusland og andre tidligere Sovjetrepublikker.

Det skønnes, at omkring 35.000-40.000 mennesker dør af rabies om året i verden, stort set alle i udviklingslande.

Symptomer

Symptomerne på rabies begynder sædvanligvis mellem 3 uger og 3 måneder efter smitte, men der er stor variation fra få dage og op til flere år.

Symptomerne på rabies er hovedpine, feber, utilpashed og føleforstyrrelser omkring bidstedet. Som noget specielt kan patienterne udvikle markant følsomhed for luft og vand.

Hos to tredjedele udvikles muskellammelser, ofte med krampe i synkemusklerne. Hos den sidste tredjedel opstår lammelse af arme, ben og respirationsmuskulaturen. Patienterne er ved fuld bevidsthed. Når der er symptomer på hjernepåvirkning er dødeligheden 100 %, uanset behandling.

Årsag

Rabies skyldes infektion med en virus (rabiesvirus), der er en lyssavirus af rhabdovirusfamilien. Rabies er årsag til dødelig hjernebetændelse.

Smitteveje

Virus findes i spyttet hos det inficerede dyr. Smitten overføres ved bid eller i sjældne tilfælde ved krads eller ved spyt i øjet eller på åbne sår.

Smitte fra person til person er i teorien muligt via bid (spyt), men aldrig bevist. Der er i faglitteraturen beskrevet overførsel af smitte fra person til person via organtransplantation. Virus vandrer via nervebanerne fra bidstedet til hjernen, hvilket kan tage fra få dage til mange måneder og endda år.

Forebyggelse

Rabies kan forebygges med vaccination. Ved udstationering og rejser i Afrika, Asien og den tidligere Sovjetunion bør man overveje vaccination, især hvis man skal opholde sig på steder, hvor det er vanskeligt at komme til læge inden for 24 timer. I udlandet forebygges rabies i øvrigt ved at undgå kontakt til dyr, som man ikke er sikker på er vaccinerede.

En forebyggende vaccinationsserie (pre-exposure-profylakse) består af to vaccinationer. Revaccination anbefales til personer, der kan blive udsat for smitte i forbindelse med deres arbejde med dyr. Disse personer revaccineres efter antistofmåling for at sikre kontinuerlig beskyttelse.

Hvis en person, der har modtaget forebyggende vaccination, bliver bidt af et muligt inficeret dyr, anbefales der yderligere to vaccinationer (boostere).

Behandling

Der findes ikke en specifik behandling mod rabies, når først der opstår symptomer fra nervesystemet. Det vigtigste er derfor forebyggende behandling efter bid af muligt inficeret dyr. Den forebyggende behandling indbefatter også grundig vask af såret.

I Danmark er flagermusbid den eneste type dyrebid, hvor der kan være risiko for overførsel af infektionen.

Efter dyrebid i udlandet vurderes hver enkelt sag. Vaccinationsserier, der er påbegyndt i udlandet, fuldføres efter hjemkomst til Danmark. Behandlingen er gratis for patienten.

Særligt for sundhedsfagligt personale

Diagnostik

Diagnosen stilles baseret på det kliniske billede. Den endelige diagnose kræver dyrkning eller PCR for rabiesvirus i særlige prøver.
Antistoffer i blodprøve bruges til vurdering af beskyttelse efter vaccination.

Forebyggende behandling

Senest opdaterede anbefaling om post-exposure-behandling og udlevering af post-exposure-profylakse.

Profylaktisk behandling efter mulig eksposition drøftes med Afdeling for Infektionsepidemiologi & Forebyggelse på Statens Serum Institut, også uden for almindelig arbejdstid, se ovenstående link.

Hvis der findes indikation for post-exposure-profylakse, kan Statens Serum Institut hasteudlevere human rabies immunglobulin (HRIG) og vacciner til praktiserende læger på regionens regning. Uden for almindelig arbejdstid kan HRIG og vacciner kun hasteudleveres til hospitaler, der selv dækker udgifterne inkl. transportomkostninger.

Der udleveres normalt ikke HRIG og vacciner til post-exposure-behandling til vaccinationsklinikker og lignende.

Meldepligt

Hvis en læge mistænker rabies, skal tilfældet straks anmeldes telefonisk til Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) samt skriftligt via Sundhedsdatastyrelsens Elektroniske Indberetningssystem (SEI2). Dette gælder også, selvom rabiesvirus endnu ikke er påvist.