Bakteriel vaginose
Bakteriel vaginose (BV) er en ændring i skedens normale bakteriesammensætning, der fører til øget udflåd og fiskeagtig lugt af skedesekretet. BV skyldes en overvækst af anaerobe bakterier som fx Prevotella, Gardnerella og Mobiluncus.
BV er den hyppigste årsag til unormalt vaginalt udflåd hos kvinder. Halvdelen af kvinder med BV oplever dog ingen symptomer.
BV forekommer i hele verden, men med ret store forskelle i forekomsten. De højeste forekomster findes hos afrikanske kvinder, men også i Grønland er forekomsten meget høj. Blandt seksuelt aktive skandinaviske kvinder er forekomsten 10-15%, men op mod 40% af kvinder i områder af Afrika samt afroamerikanske kvinder har BV.
Kvinder med BV har øget risiko for at blive smittet med visse seksuelt overførbare infektioner som gonorré, klamydia og herpes. De har også øget risiko for komplikationer efter gynækologiske operationer og i forbindelse med graviditet.
Symptomer
Halvdelen af kvinder med BV oplever ikke symptomer.
Den hyppigste klage er ildelugtende vaginalsekret med fiskeagtig lugt, ofte mest markant efter menstruation eller ubeskyttet samleje. Udflåddet er letflydende, klæbrigt og ofte let skummende. På grund af udflåddet kan der være irritation af hud og slimhinder omkring skedeåbningen.
Årsag
Den normale vaginale bakteriesammensætning domineres af mælkesyrebakterier (Lactobacillus spp). Ved BV forsvinder mælkesyrebakterierne og erstattes med en betydelig overvækst af anaerobe bakterier som Prevotella, Gardnerella og Mobiluncus.
Derudover findes talrige bakterier, som ikke, eller kun meget vanskeligt kan dyrkes, fx Fannyhessea vaginae, Sneathia spp. samt Bacterial Vaginosis-Associated Bacteria, BVAB1 (Candidatus Lachnocurva vaginae), BVAB2 og BVAB3 (Mageeibacillus indolicus). Overvæksten af disse bakterier leder til frigørelse af ildelugtende kemiske forbindelser (aminer) som kan give den fiskelignende lugt.
BV findes ofte sammen med infektioner, som kan udløse en betændelsesreaktion i skedens slimhinde eller ved livmoderhalsen (fx klamydia). Ved BV alene er der ikke tegn på inflammation af vaginalslimhinden eller livmoderhalsen (cervix).
Den egentlige årsag til BV er ukendt.
Smitteveje
BV kan ikke betragtes som en seksuelt overført infektion, men er dog forbundet med seksuel adfærd. Kendte risikofaktorer er nylig skift af partner, ubeskyttet samleje, kvindelig sexpartner, højt antal skiftende partnere i de sidste 12 måneder m.m.
Forebyggelse
Brug af kondom nedsætter risikoen for BV, men forhindrer ikke tilstanden i at opstå.
Behandling
BV kan behandles med metronidazol eller clindamycin som tabletter eller vaginalgel. Der er ikke forskel i behandlingseffekten, men der er større risiko for tilbagefald ved kortere behandlingsforløb. Trods effektiv behandling ses der tilbagefald hos ca. 30%.
Der er ingen dokumenteret behandlingseffekt af mælkesyrepræparater eller mælkesyrebakterier som er tilgængelige på det danske marked.
Der er ingen dokumenteret effekt af behandling af mandlige partnere.
Særligt for sundhedsfagligt personale
Diagnostik
Klinisk diagnose kan stilles efter Amsel’s kriterier (mindst 3 ud af 4 fund):
- Homogent, tyndt udflåd
- pH > 4,5
- Positiv amintest (fiskelugt ved tilsætning af 10% kaliumhydroxid til en dråbe vaginalsekret)
- Clue-cells (vaginale pladeepitelceller dækket med talrige bakterier) ved mikroskopi
Abnorm vaginal mikrobiota (molekylær BV) kan påvises ved kvantitativ undersøgelse for G. vaginalis og A. vaginae. Hvis den ene eller begge bakterier er til stede i forhøjede mængder, tyder det på BV.
Normal flora
Bakteriel vaginose
Behandling
BV kan behandles med metronidazol 500 mg x 2 p.o. i 7 dage eller 2 g dag 1. og 3. p.o. eller vaginalgel 0,75% med en applikatordosis til natten i 5 dage. Ligeværdig behandlingseffekt kan nås med clindamycin 300 mg x 2 p.o. i 7 dage eller vaginalcreme 2%, en gang intravaginalt til natten i 7 dage. De længerevarende behandlinger har signifikant bedre effekt end de kortvarige, men trods dette ses recidiv hos ca. 30%.
Der er ingen dokumenteret effekt af behandling af mandlige partnere; i lesbiske forhold vil begge kvinder ofte have BV, og partnerbehandling mindsker recidivraten.
Behandling med metronidazol under graviditet er ikke kontraindiceret.
Forskning
Der forskes på SSI i betydningen af vaginale bakterier for graviditetskomplikationer og for succesraten af assisteret reproduktion (IVF). Disse projekter omhandler ikke alene BV, men anvender molekylærbiologiske metoder til karakterisering af hele den vaginale bakterieflora.