Aviær influenza hos mennesker

Fugleinfluenza er en smitsom sygdom hos fugle, og sygdommen er forårsaget af influenza A-virus. Læs mere og find spørgsmål og svar om fugleinfluenza her.

Fugleinfluenzavirus kan smitte mange forskellige arter af fugle, men især svømmefuglene er hyppigt ramt, og derfor kaldes de den naturlige vært for fugleinfluenza. Fugleinfluenza blandt vilde fugle er ofte men ikke altid en mild infektion. Derimod kan fugleinfluenzavirus medføre alvorlig sygdom hos især tamfugle som kalkuner og høns.

Influenzavirus inddeles derfor efter deres sygdomsfremkaldende egenskaber i høns i enten lavpatogene (ingen eller milde symptomer) eller højpatogene (svære symptomer med op til 100 % dødelighed). Hidtil er det kun subtyperne H5 og H7, som har givet anledning til højpatogen fugleinfluenza hos fugle.

 

Spørgsmål-svar om fugleinfluenza

Der er registreret massedødsfald blandt danske hættemåger, der i øjeblikket smittes med højpatogen fugleinfluenza, H5N1. Lignende situation med smitte ses også i andre europæiske lande. Derfor har Statens Serum Institut her lavet en liste, hvor de mest almindelige spørgsmål om fugleinfluenza bliver besvaret.

Hvem, hvad og hvor:

Hvad er fugleinfluenza?

Fugleinfluenza er en virussygdom, som rammer fugle. Det er især ænder, gæs, måger og rovfugle, samt høns, kalkuner og fasaner, der er blevet ramt af fugleinfluenza de seneste år. Den alvorlige H5N1 fugleinfluenzavirus har nu ramt flere hættemågekolonier i Danmark.

Hvor er der fundet syge og døde måger?

Flere steder i landet, informationen opdateres løbende på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Hvor udbredt er fugleinfluenza blandt hættemåger på nuværende tidspunkt?

Fugleinfluenzavirus H5N1 er påvist i hættemåger, der er fundet døde flere steder i Danmark. Situationen opdateres løbende på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Det er især i forbindelse med massedødsfald blandt hættemåger i ynglekolonier, at der er fundet H5N1 fugleinfluenzavirus i hættemåger. H5N1 fugleinfluenzavirus er også påvist i døde hættemåger flere steder i Sverige og i andre europæiske lande.

Hvordan overvåges der for fugleinfluenza i fugle Danmark?

Der overvåges for fugleinfluenza ved påvisning af fugleinfluenzavirus. I vilde fugle sker det ved at undersøge dødfundne vilde fugle, resultaterne fremgår af Fødevarestyrelsens hjemmeside. Desuden tester vi i perioder også raske vilde fugle. Overvågning i fjerkræ foregår i henhold til bekendtgørelse om overvågning for aviær influenza hos fjerkræ.

Derudover er det lovpligtigt for ejere og dyrlæger at indmelde mistanke om fugleinfluenza i fjerkræbesætninger og fuglehold til Fødevarestyrelsen. Laboratorieanalyserne foretages af Dansk Veterinær Konsortium (DK-VET) , der er et konsortium bestående af Statens Serum Institut og Københavns Universitet, som varetager den veterinære myndighedsaftale.

Situationens alvor:

Kan fugleinfluenza sprede sig til hele landet?

Ja, vi har set fugleinfluenza i vilde fugle i hele landet, særligt hos ænder, gæs, svaner, måger og rovfugle. Der har også været udbrud med fugleinfluenza i fjerkræbesætninger mange steder i Danmark.

Kan fugleinfluenzaen sprede sig til andre dyr?

Ja, influenzavirus kan smitte til pattedyr. Der har særligt været tilfælde med fugleinfluenzavirus i vilde rovdyr og havpattedyr, fx ræve og sæler, sandsynligvis på grund af at rovdyrene har spist smittede fugle. Der er generelt ikke beviser på, at fugleinfluenza spreder sig mellem andre dyr fx fra ræv til ræv. De fleste tilfælde menes at være efter direkte smitte fra inficerede fugle.

Kan fugleinfluenza spredes til mennesker?

Ja, men det sker kun meget sjældent. Med hensyn til de H5N1 influenzavirus, der cirkulerer i Europa for tiden, vurderes risikoen at være lav for den generelle befolkning, og lidt større for personer i tæt kontakt med smittede dyr. I de tilfælde hvor virus er påvist hos mennesker, er det sket efter tæt kontakt med smittede fugle eller omgivelser. Der har ikke været tegn på smitte mellem mennesker, og i ingen af de Europæiske tilfælde er personerne blevet syge. Der er aldrig påvist fugleinfluenzavirus i mennesker i Danmark.

Hvor alvorlig en situation er det for mennesker?

Risikoen for smitte af den generelle befolkning vurderes at være lav. Det europæiske center for sygdomsforebyggelse og kontrol (ECDC) vurderer også, at risikoen for smitte med de højpatogene fugleinfluenzavirus, der cirkulerer i Europa for tiden, er lav for den generelle befolkning i Europa, og at den er lav til moderat for personer med erhvervsmæssig eller anden kontakt med smittede fugle.

Hvordan kan I være sikre på, at fugleinfluenza ikke allerede har spredt sig til mennesker i Danmark?

Der er ikke påvist fugleinfluenzavirus i overvågningsprøver fra mennesker i Danmark. Der holdes løbende øje med, hvilke influenzavirus der påvises hos mennesker i Danmark.

Skal man som borger være bekymret?

Nej, men man skal undgå at røre ved syge/døde vilde fugle og vilde pattedyr.

Smitteveje:

Kan man blive smittet med fugleinfluenza, hvis man opholder sig på steder, hvor der er mange måger? Fx ved en havn? En badebro?

Der er ikke kendte eksempler på smitte af mennesker på den måde. Det kræver formodentligt massive mængder af virus, og meget tæt kontakt til et smittet dyr for at mennesker eventuelt smittes.

Ekskrementer fra smittede fugle kan indeholde virus, så det er vigtigt, at man ikke slæber virus med ind i et fuglehold. Fugle er i sagens natur mere modtagelige for fugleinfluenzavirus og kan blive smittet af en meget mindre mængde virus, end der skal til for at smitte mennesker og andre dyr. Vask derfor fodtøj med ekskrementer på. Skift fodtøj ved adgang til fuglehold.

Hvad skal man gøre, hvis man finder en død måge eller anden vild fugl?

Man skal undgå at røre ved den vilde fugl. Man kan melde fundet til Fødevarestyrelsen med en smartphone via ”FugleinfluenzaTip”-appen, der kan downloades fra Apple App Store og Google Play.

Hvis man finder det nødvendigt at fjerne fuglen selv, skal man undgå at røre ved fuglen. Få den over i en kraftig plasticpose med ”hundelorte metoden”, dvs. uden at røre den med hænderne, binde knude på posen og bortskaffe den som almindelig dagrenovation, hvorved den sendes til forbrænding. Vask efterfølgende hænderne grundigt med vand og sæbe. Se også information på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Hvad skal man gøre, hvis man er kommet til at få en mågeklat på sig eller har rørt ved en syg/død måge?

Fugleklatter vaskes af og der foretages grundig håndvask med vand og sæbe.

Hvordan ved man, om man er blevet smittet?

Hvis man har haft tæt kontakt med syge/døde fugle og udvikler symptomer på influenzasygdom, herunder fx feber, hoste og muskelsmerter, skal man kontakte egen læge med henblik på at blive undersøgt. Oplys til lægen, at der har været kontakt med fugle. Lægen vil vurdere, om der skal sendes prøver til undersøgelse for influenzavirus.

Kan hunde og katte smittes med fugleinfluenza?

Ja. Der er få rapporter om hunde og katte, der er blevet smittet. Ved sygdom hos kæledyr skal man altid konsultere en dyrlæge for korrekt diagnose og behandling. På Fødevarestyrelsens hjemmeside er der information om, hvordan kæledyrsejere skal forholde sig.

Hvor kan man finde vejledning om smittebeskyttelse?

På Fødevarestyrelsens hjemmeside er der gode råd om smittebeskyttelse henvendt til ejere af kæledyr, hobbyhold og besætninger, samt jægere, skoler, daginstitutioner, naturvejledere og dyrlæger med flere.

 

Vilde fugle er værter for fugleinfluenza, og lavpatogene virus med subtyperne H5 og H7 er naturligt forekommende i vilde fugle i Danmark. Udbrud med højpatogene H5- og H7-virus er i Danmark set i 2006 (A H5N1), 2016-17 (A H5N8), 2018 (A H5N6), og siden 2020 har der været flere fund i vilde fugle og udbrud i fjerkræbesætninger med H5-virus med forskellige N-subtyper. Mere information om udbrud hos fugle kan ses på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Danske fjerkræbesætninger er normalt fri for H5- og H7-fugleinfluenza. Hvis der påvises højpatogene H5- eller H7-fugleinfluenzavirus hos fjerkræ, slås besætningerne ned. Dette har også været tilfældet i udbruddene, der er forekommet siden 2020.

Fugleinfluenza smitter kun sjældent mennesker og hovedsageligt kun mennesker, som har haft nærkontakt med syge fugle eller fjerkræ. Ofte ses kun milde eller ingen symptomer hos mennesker, fx i form af øjenbetændelse blandt folk, der har erhvervsmæssig smitteudsættelse fra en hønseflok, men varianter af fugleinfluenzavirus kan dog give alvorlig sygdom hos mennesker. Dødelighed er ofte opgjort som andel af de bekræftede tilfælde, som dør (Case Fatality Rate), uden at der tages højde for smittede med mildere symptomer, der ikke bliver testet.

Eksempelvis har influenza A H5N1, der siden 2003 er forekommet endemisk med relativt stabil forekomst i flere lande i Asien og Ægypten, forårsaget tilbagevendende udbrud i fjerkræbesætninger. Der ses også sporadiske tilfælde blandt mennesker, der har haft tæt kontakt med sygt fjerkræ. Dødeligheden blandt mennesker er 50-60 %.

Der findes flere varianter af influenza A H5N1 virus. Det europæiske center for sygdomsforebyggelse og kontrol (ECDC) vurderer, at risikoen for smitte med de højpatogene H5N1 fugleinfluenzavirus, der cirkulerer i Europa for tiden, er lav for den generelle befolkning i Europa, og at den er lav til moderat for personer med erhvervsmæssig eller anden kontakt med smittede fugle.

Siden 2013 er der set tilfælde af fugleinfluenza A H7N9 blandt mennesker i Kina. Dette virus findes både i en lavpatogen og en højpatogen version med smitte i fjerkræ. Dødeligheden hos mennesker har været ca. 40 %, og smitte til mennesker er set i forbindelse med kontakt til fjerkræ, fx fjerkræbesætninger og markeder med levende fjerkræ.

Der er ikke rapporteret om smitte med fugleinfluenza til mennesker i Danmark.

Forekomsten af fugleinfluenza internationalt hos mennesker kan følges på ECDC’s hjemmeside Reported Human Infections with Avian Influenza A Viruses.

Forekomst af fugleinfluenza internationalt hos fugle kan følges på www.woah.org.

Læs mere om forebyggelse og vejledning på Sundhedsstyrelsens hjemmeside om Fugleinfluenza.

Symptomer

Inkubationstiden hos mennesker, dvs. tiden fra man bliver smittet, til man får symptomer, er typisk 1-2 dage.

Hvilke symptomer man får, og hvor alvorlige de er, afhænger af subtypen. Symptomerne kan variere fra øjenbetændelse, milde luftvejsinfektioner til alvorlige nedre luftvejsinfektioner med høj dødelighed.

Årsag

Influenza A er et Orthomyxovirus. Et influenza A-virus har 1 H-antigen og 1 N-antigen på overfladen. Der kendes aktuelt 18 H-subtyper (H1–H18) og 11 N-subtypertyper (N1–N11). H17N10 og H18N11 er dog kun fundet i flagermus. I fugle er alle 16 H-subtyper og 9 N-subtyper fundet i forskellige kombinationer. De mest sygdomsfremkaldende er fundet i subtyperne H5 og H7.

Smitteveje

Fugleinfluenzavirus udskilles fra smittede fugles afføring og fra sekreter fra svælg og luftveje. Fugleinfluenzasmitte er som udgangspunkt ikke luftbåren, men smitter mellem fugle hovedsagligt ved små dråber eller partikler fra luftvejssekreter eller afføring.

Andre dyr kan smittes ved direkte eller indirekte kontakt med de smittede fugle eller deres miljø. Vilde fugle kan være raske bærere af virus og dermed medvirke til geografisk spredning af fugleinfluenzavirus.

Smitte til mennesker kan ske ved tæt kontakt til syge fugle/fjerkræ. Der er set enkelte eksempler på person til person-smitte, men fugleinfluenza smitter ikke effektivt imellem mennesker.


Forebyggelse

Der er udviklet en vaccine mod influenza A H5N1, der er afprøvet på mennesker og godkendt til anvendelse i tilfælde af en pandemi, dvs. en verdensomspændende influenzaepidemi forårsaget af et nyt influenzavirus. Man forestiller sig, at dette vil kunne ske såfremt influenza A H5N1 ændrer sig således, at det kan smitte effektivt fra menneske til menneske.

I Danmark slås besætninger ned, der får påvist H5- eller H7-fugleinfluenza, uanset om der er tale om høj- eller lavpatogene virus.

Ved kendt udbrud af fugleinfluenza frarådes man at have ubeskyttet kontakt til levende fjerkræ.

Influenzavirus ødelægges af sæbe. For at undgå at man overfører smitte til sig selv eller andre via hænderne, er det derfor vigtigt med grundig håndvask med sæbe efter mulig berøring med smittede fugle og deres efterladenskaber, herunder støv og fjer. Håndsprit (70-85 %) kan også bruges og bør foretrækkes, hvis det er tilgængeligt.

Rejsende til lande med udbrud af fugleinfluenza skal undgå kontakt med fjerkræ og fugle og deres afsondringer, for eksempel på markeder og lignende.
Der er ingen risiko ved at spise tilberedt fjerkræ eller andet kød, idet virus ødelægges ved opvarmning. Kødet skal således gennemsteges/koges. Dette gælder også for æg.

Personer, der er i særlig risiko for at blive smittet med fugleinfluenza, fx personale, der skal slå fjerkræbesætninger med fugleinfluenza ned, kan få forebyggende behandling med antivirale midler og vil anvende værnemidler i forbindelse med sanering af en besætning.


Behandling

Der kan behandles med antivirale midler, der også kan anvendes til behandling af sæsoninfluenza hos mennesker. Undersøgelser tyder på, at influenza A H5N1 og Influenza A H7N9 er følsomme for antivirale midler som oseltamivir (Tamiflu®) og zanamivir (Relenza®).

Særligt for sundhedsfagligt personale

Meldepligt

Fødevarestyrelsen følger nøje med i, hvor der er udbrud af fugleinfluenza i dyrebestande.

Tilfælde med fugleinfluenza hos mennesker skal anmeldes telefonisk til Styrelsen for Patientsikkerhed samt skriftligt via Sundhedsdatastyrelsens Elektroniske Indberetningssystem (SEI2).

Forskning

Pohlmann, A., King, J., Fusaro, A., Zecchin, B., Banyard, A. C., Brown, I. H., Byrne, A., Beerens, N., Liang, Y., Heutink, R., Harders, F., James, J., Reid, S. M., Hansen, R., Lewis, N. S., Hjulsager, C., Larsen, L. E., Zohari, S., Anderson, K., Bröjer, C., … Harder, T. (2022). Has Epizootic Become Enzootic? Evidence for a Fundamental Change in the Infection Dynamics of Highly Pathogenic Avian Influenza in Europe, 2021. mBio, e0060922. Advance online publication. https://doi.org/10.1128/mbio.00609-22

Liang, Y., Nissen, J. N., Krog, J. S., Breum, S. Ø., Trebbien, R., Larsen, L. E., & Hjulsager, C. K. (2021). Novel Clade 2.3.4.4b Highly Pathogenic Avian Influenza A H5N8 and H5N5 Viruses in Denmark, 2020. Viruses, 13(5), 886. https://doi.org/10.3390/v13050886

Liang, Y., Krog, J. S., Ryt-Hansen, P., Pedersen, A. G., Kvisgaard, L. K., Holm, E., Nielsen, P. D., Hammer, A. S., Madsen, J. J., Thorup, K., Larsen, L. E., & Hjulsager, C. K. (2021). Molecular Characterization of Highly Pathogenic Avian Influenza Viruses H5N6 Detected in Denmark in 2018-2019. Viruses, 13(6), 1052. https://doi.org/10.3390/v13061052

Mølbak K, Trykker H, Mellergaard S, Glismann S. Avian influenza in Denmark, March-June 2006: public health aspects. Eurosurveillance, Volume 11, Issue 24, 15 June 2006.

Diagnostik

Patienter, der har haft kontakt med fjerkræbesætninger eller fugle, der har fået påvist fugleinfluenza, bør undersøges ved symptomer.
Patienter med svære nedre luftvejsinfektioner (lungebetændelse påvist ved røntgen og akut respiratorisk distress syndrom (ARDS)), der indenfor 10 dage før symptomdebut har haft ophold i lande, hvor der cirkulerer fugleinfluenza, der kan forårsage alvorlig luftvejsinfektion hos mennesker, bør undersøges for influenza. Aktuelt drejer det sig om Kina, Vietnam, Cambodia, Bangladesh, Indonesien og Ægypten.

Prøver, der er positive for influenza A eller prøver, som er negative for influenza A, men hvor klinikken tyder på influenzainfektion skal sendes til SSI, der hurtigt kan skelne mellem influenza A (H7N9), influenza A (H5N1) eller andre fugleinfluenzavirus og vanlig sæsoninfluenza. Se SSI's instruks for hasteprøver.

Undersøgelsen kan laves på podning fra øjensekret eller svælg.

 

 

Diagnostiske undersøgelser

Zoonotisk influenza (inkl. fugle- og svineinfluenza) (PCR) (R-nr. 641)
Influenzavirus (subtypning) (R-nr. 639)