Forskning i Dermatophytter

På SSI forsker vi i hyppigheden af alvorlige hudsvampeinfektioner, og hvordan de kan påvises og behandles.

Fokusområder og formål 

Baggrund

Dermatophytter, eller hudsvampe i daglig tale, er en gruppe af keratinofile skimmelsvampe, der giver infektion i keratinholdigt væv – det vil sige hud, hårbund og negle. Disse infektioner (også kaldet ringorm og neglesvamp) er banale men generende, og kræver for hår- og negleinfektions vedkommende tabletbehandling i flere uger. Nogle af hudsvampene smitter fra menneske til menneske, andre fra dyr til menneske. 

Da der ved enhver behandling er risiko for bivirkninger, og da korrekt diagnose er nødvendig for smitteopsporing, er det vigtigt, at den korrekte diagnose er stillet, før behandling påbegyndes. Dyrkning er en velkendt metode, men er langsommelig og kræver et erfarent laboratoriepersonale.

Dermatophyt infektion

Statens Serum Institut (SSI) har derfor udviklet en hurtig 5 timers test til diagnostik af hudsvampeinfektion, som i dag kan udføres på landets afdelinger. Desuden har SSI videreudviklet denne test, så der hurtigt kan opnås endelig information, ikke bare om, hvorvidt der er en infektion, men også præcis, hvilken hudsvampeart, der er årsag, uanset om denne er hyppig eller sjælden.

Epidemiologi og terbinafin resistens

SSI har desuden været primus motor i etablering af en internationalt anerkendt resistensbestemmelses metode og forsker i udvikling af hurtig tests til påvisning af terbinafin resistens, for at sikre, at patienter kan behandles korrekt og uden forsinkelse. Dette er væsentligt, da terbinafin resistens de senere år har bredt sig i visse dermatophyt arter især T. indotineae i Asien, hvorfra vi har set flere importerede tilfælde i Europa inkl. Danmark, men også i T. rubrum i DK.

Endvidere forsker vi i alternative behandlingsmetoder i samarbejde med Roskilde dermatologiske afdeling.

Maiken Cavling Arendrup

Kontakt

Maiken Cavling Arendrup, Prof., Overlæge, Fagchef, PhD., Dr. Med., FESCMID, Bakterier, parasitter og svampe / Svampeforskning
T. 32683223 @. maca@ssi.dk Se profil