Escherichia coli og Klebsiella serotypning og virulenskarakterisering (R-nr. 015)

Indikation

Afklaring af bakteriernes virulens, smitteveje i hospitals- eller produktionsmiljø og ved klinisk udredning, fx ved løbende overvågning, som led i udbrudseftersporing, kvalitetskontrol og i konkrete situationer, hvor uønsket smitteoverførsel kan have fundet sted.

Prøvemateriale, tidspunkt og evt. prøvetagning

Et af følgende prøvematerialer:

  • Renkultur af E. coli
  • Klebsiella i agarstik eller pladekultur

Rekvirering

Blanket nr. 9 "Referenceanalyser" (brun kant).

Brev der beskriver den relevante problemstilling og den ønskede undersøgelse. Statens Serum Instituts generelle følgesedler kan benyttes.

Emballering, opbevaring og forsendelse

Prøven sendes ved stuetemperatur med almindelig post eller kurér. Kulturen bør afsendes således at den ankommer til Statens Serum Institut på en hverdag.

Svar

Typningsresultater af bakterier

Svartid

Skriftligt svar afsendes efter aftale. Undersøgelsens varighed er sædvanligvis mellem 5-21 arbejdsdage, men afhænger af valg af metode.

Tolkning og reference-værdier/interval

Det skriftlige svar indeholder fortolkning af resultaterne.

Bemærkning

Afdelingen deltager gerne aktivt med rådgivning i forbindelse med udredning af mulige smitteveje og vurdering af deres relevans (evt. HACCP).

Det har sjældent værdi kun at undersøge enkeltstående bakteriekulturer.

Undersøgelsen prissættes individuelt.

Undersøgelsen udføres kun efter aftale.

Måleområde og måleusikkerhed

Der anvendes kvalitative analyser der fortolkes som positive og negative resultater, fx serotype og forekomst af virulensgener.

Analysens princip

Serotypning af Escherichia coli: Komplet karakterisering af bakteriens somatiske (O-), svingtråds- (H-) og kapsel- (K-) antigener.

Virulenskarakterisering: Påvisning af relevante virulensfaktorer (adhæsiner, toksiner mv.) vha. DNA teknikker og inokulation i cellekulturer.

Serotypning af Klebsiella: Karakterisering af bakteriens kapsel- (K-) antigen.

Virulenskarakterisering: Påvisning af relevante virulensfaktorer (adhæsiner, toksiner mv.) vha. DNA teknikker og inokulation i cellekulturer.

Akkreditering

DANAK logo   Undersøgelsen er akkrediteret af DANAK efter ISO 17025.

Pris

Artikel nr. Pris 2024
41923  3.698,00
41929  2.106,00
41930   2.276,00
41928   1.635,00
41924   183,00
91210   995,00

Sygdomsbeskrivelser

Henvendelse

Bakterier, Parasitter & Svampe
Fødevarebårne infektioner

T. 3268 8600
F. 3268 3231
fsc@ssi.dk

Telefontid:
Mandag-torsdag kl. 8.00-15.30
Fredag kl. 8.00-15.00