Cytomegalovirus (CMV) antistof (total, IgM) (R-nr. 281)

Indikation

Formodning om aktiv infektion med CMV. Bestemmelse af immunstatus.

Prøvemateriale, tidspunkt og evt. prøvetagning

Et af følgende prøvematerialer:

  • Blod uden tilsætning 5 (3) mL
  • Serum 2 (1) mL

Ved formodning om aktiv infektion: Prøvetagning så tidligt i sygdomsforløbet som muligt og evt. igen ca. to uger senere.

Rekvirering

Undersøgelsen kan rekvireres i WebReq under laboratoriet Statens Serum Institut eller på blanket nr. 2 "Virus" (blå kant).

Diagnose eller kliniske symptomer samt tidspunkt for sygdommens begyndelse ønskes anført.

Emballering, opbevaring og forsendelse

Prøven sendes samme dag. Kan prøven ikke sendes samme dag skal den opbevares på køl (2-8 °C) og sendes hurtigst muligt.

Svar

Positiv, Negativ. Ved positiv samtidig angivelse af titer.

Svartid

Analysen udføres hver 2. uge. Svar afgives straks herefter.

Tolkning og reference-værdier/interval

CMV total antistof: Prævalensen af påviseligt CMV totalt antistof stiger med alderen:

Alder

Prævalens

1 år 

20-30%

20 år

40-50%

40 år

60-70%

80 år

90%


Titer 5-640 betyder at patienten har eller har haft primær (dvs. førstegangs-) infektion med CMV.

Titer > 1.280 tyder på at patienten har eller nylig har haft sekundær CMV infektion (reaktivering eller reinfektion), idet der normalt ikke ses så høje titre i forløbet af primær infektion. Forhøjet værdi pga. sekundær infektion begynder 1-4 uger efter symptomdebut; den falder oftest gradvis til < 640 i løbet af nogle måneder, men kan forblive høj i over et år. Ved sammenligning af resultater fra prøver udtaget med ca. to ugers interval kan kun titerstigning med faktor > 4 tillægges betydning.

CMV IgM antistof: Positivt resultat viser, at patienten har eller nylig har haft en primær eller sekundær CMV infektion. 1-5% af raske personer er CMV IgM positive pga. nylig asymptomatisk primær eller sekundær infektion.

Primær CMV infektion: CMV IgM bliver positiv 1-3 uger efter sygdomsdebut. Reaktiviteten er oftest stærk (3-4 arb.enh.) i de første uger og ophører sædvanligvis 3-6 måneder efter infektionen, men kan vedblive i > 1 år, specielt hos immunsupprimerede patienter. CMV total antistof titeren vil være lav de første par måneder efter primærinfektionen (5-320). Sekundær CMV infektion (reaktivering eller reinfektion): CMV IgM bliver positiv hos 50-75% af immunsupprimerede patienter, men kun hos ganske få immunkompetente patienter. Den er oftest svag (1-2 arb. enh.) og ophører sædvanligvis efter få uger. CMV total antistof titeren vil være forhøjet (> 1.280).

Kongenit CMV infektion: Diagnosticeres ved påvisning af CMV DNA ved PCR i svælgsekret, blod og/eller urin inden for 14 dage efter fødslen. Ved senere mistanke om kongenit CMV infektion kan barnets PKU-kort undersøges for CMV DNA ved PCR samt IgM antistoffer.

Analysens princip

CMV totalt antistof udtitreres ved capture competition ELISA. Positiv når titer > 5. CMV IgM antistof måles ved µ-capture ELISA. Positivt resultat angives i 1-4 arbitrære enheder.

IVDR risikoklasse: B
In house komponent: Antigen og kontroller
Internt reference nummer: R-nr. 281
Komponenten opfylder generelle krav til sikkerhed og ydeevne.

Synonym

CMV antistof

Bestillingskode

NPU14052 P—Cytomegalovirus-antistof; arb.stofk.(liste; proc.)
340301000100000 Cytomegalovirus (CMV) antistof (sygdom?) - Fuldblod
340301000900000 Cytomegalovirus (CMV) antistof (sygdom?) - Serum
340301001000000 Cytomegalovirus (CMV) antistof (sygdom?) - Serum eller koagelblod

Svarkode

NPU14052 Cytomegalovirus-antistof
NPU12066 P—Cytomegalovirus-antistof(IgM); arb.stofk.(proc.) = ? (p.d.e.)
NPU12370 P—Cytomegalovirus-antistof; arb.stofk.(proc.) = ? (p.d.e.)

Pris

Artikel nr. Pris 2024
43 827,00

Henvendelse

Virus & Mikrobiologisk Specialdiagnostik 
Serologi, Virus ELISA

T. 3268 8600
F. 3268 3148
@. afdVMS@ssi.dk

Telefontid:
Mandag-torsdag kl. 8.00-15.30
Fredag kl. 8.00-15.00