Uge 48 - 2015

Hepatitis A 2014
World AIDS Day 2015

Hepatitis A 2014

I 2014 modtog Statens Serum Institut (SSI) 32 anmeldelser af smitte med hepatitis A-virus (HAV), heraf var 10 kvinder og 22 mænd. Dermed var antallet af tilfælde i 2014 tilbage på vanligt niveau efter det store udbrud i 2013 forårsaget af frosne jordbær, EPI-NYT 48/13 og 48/14. Udviklingen i antal anmeldte HAV-tilfælde, fordelt på smitte i Danmark og udlandet 2005-2014, kan ses på figur 1. Antal anmeldte HAV-tilfælde samt incidens pr. 105 personer, fordelt på landsdel, fremgår af tabel 1. Antal anmeldte HAV-tilfælde fordelt på herkomst og smittested fremgår af tabel 2.

EPI-NYT uge 48 2015 figur 1

EPI-NYT uge 48 2015 tabel 1

EPI-NYT uge 48 2015 tabel 2

Smitteland

Der var 10 personer, der var smittet i Danmark (31 %). Af disse var ni af dansk herkomst (tabel 2). I alt syv personer af dansk herkomst var rapporteret som smittet i udlandet henholdsvis Etiopien, Guinea Bissau, Grækenland, Guatemala, Indonesien Filippinerne og Tyskland. Ni personer født i udlandet var smittet under ophold hos familie og venner i Afghanistan, Congo, Etiopien (2), Irak, Pakistan (2), Syrien (2). Seks andengenerationsindvandrere var alle smittet i forbindelse med ophold hos familie i landene: Etiopien (2), Ghana, Marokko og Pakistan (2).

EPI-NYT uge 48 2015 figur 2

Virustypning

Siden 2006 er der udført rutinemæssig typning af HAV, idet positive HAV-IgM-serumprøver sendes til afsnit for Virologisk Overvågning og Forskning (VOF), SSI, hvor PCR-positive prøver sekventeres. I 2014 blev 20 prøver modtaget fra de 32 anmeldte patienter (63 %). Derudover modtog VOF syv prøver fra ikke-anmeldte tilfælde. PCR-analyse af de i alt 27 prøver viste, at prøver fra otte patienter var negative. Sekventering af de resterende 19 prøver viste genotype 1B for otte patienter, genotype 3A for seks patienter og genotype 1A for fire patienter, mens én prøve ikke kunne genotypes. Det var primært genotype 1B, der var associeret med smitte i Danmark (50 %), mens genotype 1A og 3A overvejende var associeret med rejserelateret smitte (henholdsvis 100 % og 83 %). I to situationer var typningsresultaterne forenelige med videresmitte blandt familiemedlemmer. I ingen tilfælde fandtes sekvenser identisk med udbruddet fra 2013. Dog var to genotype 1B-sekvenser nært beslægtede, begge fra patienter smittet i Danmark.

Kommentar

Antallet af anmeldte tilfælde med akut hepatitis A-infektion var i 2014 tilbage på normalt niveau efter det store udbrud i 2013 relateret til frosne jordbær. Dette var det hidtil største danske registrerede fødevarebårne hepatitis A-udbrud, omfattende 72 anmeldte tilfælde. De særlige virustyper, der var associeret med udbruddet fra frosne jordbær i 2013, blev ikke fundet hos patienter i 2014. Dette indicerer, at udbruddet blev effektivt stoppet gennem tilbagetrækning af jordbær og den store medieopmærksomhed, der var på denne sag forrige år. Det er dog muligt, at enkelte af de sporadiske danskerhvervede infektioner er forårsaget af frosne bær. Derudover ses det, at børn af indvandrere fortsat smittes i forbindelse med rejse til oprindelseslandet. Praktiserende læger bør være særligt opmærksom på hepatitis A-vaccination til denne befolkningsgruppe.

Det har ikke været muligt at påvise HAV ved PCR for de syv prøver fra ikke-anmeldte patienter, der var indsendt til VOF. De manglende anmeldelser kan skyldes, at klinikerne fandt ud af, at patienterne fejlede noget andet end infektion med HAV. Andre forklaringer på den manglende påvisning af virus med PCR kunne være, at blodprøven blev taget sent i sygdomsforløbet, hvor den viræmiske fase var overstået. Alternativt var der tale om infektion med en anden virus end HAV, der kan give hepatitis-lignende symptomer og samtidig kan krydsreagere med HAV-IgM. Endeligt ville IgM-påvisningen kunne skyldes vaccination, men ikke infektion.

Vi opfordrer til, at man fortsat indsender HAV-IgM-positive prøver til virustypning, da en klinisk afklaring ofte ikke er mulig, inden prøverne kasseres. PCR for HAV samt evt. efterfølgende sekventering udføres uden beregning. I et land som Danmark, hvor HAV ikke cirkulerer endemisk, er det vigtigt at undersøge alle potentielt positive prøver for at minimere risikoen for at overse udbrud med kun få tilfælde.
(L. Müller, S. Ethelberg, Afdeling for Infektionsepidemiologi, H. Vestergaard, T.K. Fischer, S. Midgley, Mikrobiologisk Diagnostik og Virologi)

World AIDS Day 2015

Første december er International AIDS dag (World AIDS Day). Formålet er at skabe opmærksomhed om såvel den globale som den lokale bekæmpelse af hiv og aids.

Hvert år lanceres der World AIDS Day-kampagner både internationalt og her i Danmark. Herhjemme er det AIDS-Fondet, der står for kampagnen. Kampagnerne er forskellige, men budskabet er det samme: Hiv smitter ikke ved social kontakt, ved at spise mad som en hiv-smittet har lavet eller ved at være kollega med en hiv-smittet. Og velbehandlede hiv-positive smitter ikke. Det er budskaber, der skal gentages mange gange. Alt for mange danskere har stadig ubegrundet frygt for hiv-smitte. Denne frygt resulterer i afstand og fordomme.

Hiv-smittede skal diagnosticeres tidligere

I Danmark har der i mange år været adgang til gratis og effektiv hiv-behandling. Det er slået fast, at jo før man kommer i behandling for hiv, des bedre muligheder har man for at bevare et godt helbred. Derudover reduceres smitsomheden hos en velbehandlet person, så vedkommende ikke risikerer at smitte andre med hiv. Derfor anbefales det, at hiv-smittede tilbydes behandling så hurtigt som muligt efter diagnosen.

For at blive tilbudt behandling skal man kende sin hiv-status, og det kræver, at man er hiv-testet. Mænd, der har sex med mænd (MSM), er den gruppe, der oftest rammes af hiv i Danmark. Blandt MSM blev 37 % af dem, der fik diagnosen hiv i 2014 eller i 2015 først testet, da de havde et CD4-tal under 350. Det betyder, at over en tredjedel fik først diagnosen flere år inde i sygdomsforløbet, hvor deres immunsystem kunne have taget mere skade, end hvis de var blevet diagnosticeret år forinden. For heteroseksuelt smittede var andelen helt oppe på 67 %. Værst så det ud for heteroseksuelt smittede indvandrere, blandt hvem 72 % var sent testede sammenlignet med 53 % af de heteroseksuelt smittede danskere.

Gentagne undersøgelser blandt hiv-positive, der var sent testet, har vist, at det især var frygten for omgivelsernes reaktion, der holdt dem tilbage fra at blive testet for hiv tidligere. Med andre ord, det stigma, som stadig omgiver sygdommen hiv, og de mennesker, der er hiv-positive, er med til at drive den fortsatte smittespredning. Frygt og stigma betyder, at de som ikke ved, at de er hiv-positive ikke kommer i behandling, og derfor kan de smitte andre. Dermed er det vigtigt at blive ved med at gentage budskabet: hiv smitter kun på tre måder; ved ubeskyttet sex, ved at dele injektionssprøjter, og ved smitte fra mor til barn. Og det gælder endda kun, hvis den hiv-positive ikke er i effektiv behandling. Såfremt man er velbehandlet, smitter man slet ikke.

I Danmark kan alle frit få taget en hiv-test hos lægen, på sygehuset eller i et af de specielle checkpoints for MSM og personer fra lande med høj forekomst af hiv. Desuden fremhæver Sundhedsstyrelsen i retningslinjerne for hiv-testning tre grupper, som lægerne bør tilbyde testning, også hvis vedkommende ikke selv bringer hiv-test på bane:

  • Mænd, der har sex med mænd, bør testes minimum én gang årligt, og oftere hvis de dyrker kondom-fri sex
  • Indvandrere fra Afrika syd for Sahara, Asien og Østeuropa bør hiv-testes ved ankomsten eller første gang, de er i kontakt med sundhedsvæsnet uanset årsagen til kontakten
  • Patienter med uforklarlige symptomer eller med signal-sygdomme bør ligeledes hiv-testes.

Derudover tilbydes alle gravide automatisk en hiv-test, når de kommer til første graviditetskontrol hos lægen.
 (S. Cowan, Afdeling for Infektionsepidemiologi)

Læs tidligere numre af EPI-NYT

25. november 2015