Uge 18 - 2015

Kighoste 2014

Kighoste 2014

Denne opgørelse omfatter samtlige tilfælde af laboratoriepåvist kighoste i Danmark i 2014, påvist ved dyrkning, PCR eller serologi.

Der blev påvist i alt 847 tilfælde af kighoste i 2014. Den samlede incidens var 15,1 pr. 105, hvilket var en stigning i forhold til incidensen i 2013, EPI-NYT 14/14, men lavere end incidensen i 2012, hvor der var en forhøjet forekomst af kighoste over hele landet, EPI-NYT 41/12 og 15/13. Antal tilfælde og incidens pr. landsdel i 2012, 2013 og 2014 fremgår af tabel 1.

Landsdelene Nordsjælland og København by/omegn havde forhøjet incidens af kighoste i 2014. Figur 1 viser, at tilfældene især blev diagnosticeret i månederne juni og juli samt i oktober, november og december 2014.

EPI-NYT uge 18 2015 tabel 1

 

EPI-NYT uge 18 2015 figur 1

Af figur 2 fremgår det, at forekomsten for hele landet i 2014 var højere end i 2013. Toppene i 2014 afspejler den høje forekomst i Nordsjælland og Københavnsområdet.

EPI-NYT uge 18 2015 figur 2

 

Aldersfordeling

Den højeste incidens sås, i lighed med tidligere år, blandt børn under 1 år, tabel 2. Aldersgruppen med den næsthøjeste incidens var fortsat større børn og teenagere i alderen 10-19 år. Der var i lighed med tidligere år en overvægt af kvinder med en K/M-ratio på 1,4.

EPI-NYT uge 18 2015 tabel 2

Diagnostisk metode

I lighed med tidligere år var PCR den mest anvendte metode og udgjorde 74 % af det totale antal påviste kighostetilfælde. I alt 26 % af tilfældene blev påvist ved serologi mens dyrkning udgjorde blot 0,1 %, idet der kun blev påvist et enkelt tilfælde ved denne traditionelle metode.

Serologi er kun anvendelig til diagnostik hos personer ældre end 7 år. Serologi er særlig velegnet til diagnostik af voksne, hvilket også fremgår af anvendelse af diagnostisk metode i forhold til alder, figur 3. PCR og serologi komplementerer hinanden, idet PCR kun er anvendelig i begyndelsen af sygdomsforløbet, og serologi først er anvendelig efter et par ugers symptomer.

EPI-NYT uge 18 2015 figur 3

 

Kommentar

Incidensen af påvist kighoste i Danmark i 2014 var noget højere end i 2013. Denne stigning dækker dog over en skæv geografisk fordeling, hvor Nordsjælland og Københavnsområdet havde en massiv stigning fra midt på sommeren, mens der i andre områder kun sås mindre ændringer. Incidensen for 2014 hen over landet varierede således fra 2,5 pr. 105 på Bornholm til 42,6 pr. 105 i Nordsjælland. Forskelle og ændringer i regionale rutiner, diagnostiske metoder og generelt fokus på kighoste kan dog have indflydelse på de registrerede forskelle i hyppighed af sygdommen, som fortsat anses for at være underrapporteret, især blandt voksne.

Den højeste incidens sås, i lighed med tidligere år, blandt børn under 1 år. Børn i denne aldersgruppe er dårligt beskyttede mod kighoste, da de er enten uvaccinerede eller blot har modtaget en eller to af de anbefalede tre DiTeKiPol/Hib-vacciner til spædbørn (se "Kighoste hos børn under 2 år" nedenfor). Aldersgruppen med den næsthøjeste incidens var fortsat større børn og teenagere i alderen 10-19 år. Den høje forekomst blandt denne gruppe kan formentlig forklares ved, at beskyttelsen fra 5-års boosteren aftager jævnt over 4-12 år. Desuden har de unge over 16-års-alderen ikke modtaget boosteren, der blev indført i 2003/4.

Rundt om i verden fx i USA ses der flere og flere kighoste-epidemier, også blandt yngre voksne, hvilket blandt andet skyldes at varighed af beskyttelse efter vaccination er begrænset til 5-10 år. I Danmark var den seneste landsdækkende epidemi i 2002, hvor der var en incidens på 36 pr. 105.
(T. Dalby, Mikrobiologi og Infektionskontrol)

Kighoste hos børn under 2 år

For børn under 2 år er kighoste individuelt anmeldelsespligtig på formular 1515, såfremt tilfældet er laboratoriepåvist.

I 2014 blev der anmeldt i alt 90 børn under 2 år med kighoste, hvoraf 49 % var drenge og 51 % piger. Der blev rykket for 22 % af anmeldelserne. Små forskelle i antal laboratoriepåviste og anmeldte tilfælde under 2 år skyldes forskellig registrering og opgørelse omkring årsskiftet.

Aldersfordeling i måneder for børn under to år fremgår af figur 4. I alt 76 (84 %) børn var under 12-måneders-alderen.

Blandt de 90 anmeldte børn under 2 år var 51 børn (57 %) uvaccinerede, mens otte (9 %) havde fået alle tre kighostevaccinationer (DiTeKiPol/Hib).

EPI-NYT uge 18 2015 figur 4

 

Indlæggelse

Blandt de 90 anmeldte tilfælde i 2014 blev i alt 63 (70 %) indlagt én eller flere dage. Blandt de helt små under 4-måneders-alderen var 47 ud af 51 (92 %) indlagt.

Baseret på anmeldelserne blev der ikke registreret dødsfald i denne aldersgruppe på grund af kighoste i 2014.

Smitteforhold

Smittekilden var kendt for 47 % af de anmeldte børn. Søskende og andre husstandsmedlemmer udgjorde 34 % af smittekilderne.

Kommentar

I 2012 blev der anmeldt 159 tilfælde af kighoste hos børn <2 år hvilket var markant højere end der var set i mange år, EPI-NYT 15/13. I 2013 og 2014 var forekomsten på niveau med, hvad der sås i årene 2007-2011. Rettidig kighostevaccination af spædbørn i form af DiTeKiPol/Hib-vaccination er meget vigtig, da der først indtræder betydende beskyttelse mod kighoste efter to vaccinationer. Derfor bør de anbefalede vaccinationstidspunkter ved 3, 5 og 12 måneder så vidt muligt overholdes.

Der anbefales desuden en DiTeKiPol booster i 5-års-alderen. Begrundelsen for også at vaccinere mod kighoste i 5-års-alderen er, at efter grundvaccination er barnet godt beskyttet i nogle år, hvorefter beskyttelsen aftager. Større børn, som kun er grundvaccinerede, risikerer derfor at få kighoste og udgør et smittereservoir for mindre ubeskyttede børn. Efter revaccination med DiTeKiPol booster vil beskyttelsen mod difteri og stivkrampe vare mindst 10 år, beskyttelsen mod polio anses for at være livslang. Varigheden af beskyttelse mod kighoste er begrænset til 5-10 år.

Det er forventeligt, at man vil se enkelte børn under 2 år, som får kighoste, selv om de er fuldt vaccineret, ligesom det er forventeligt, at der er en overvægt af spædbørn under 4-måneders-alder. Vaccinen giver ikke 100 % beskyttelse mod sygdommen, men beskytter alligevel mod et alvorligt forløb. Ingen af de otte børn, som i 2014 blev anmeldt med kighoste trods tre vaccinationer, var indlagt i forbindelse med sygdommen.

Til ikke- eller delvis vaccinerede børn <2 år, som eksponeres for kighoste, bør antibiotikaprofylakse overvejes efter retningslinjerne omtalt i EPI-NYT 41/12. Sundhedspersonale kan udgøre et smitterisiko for især mindre børn, hvilket er set både i Danmark i 2012 og er beskrevet i flere andre lande.
(L.K. Knudsen, P.H. Andersen, Afdeling for Infektionsepidemiologi)

Læs tidligere numre af EPI-NYT

29. april 2015