Uge 21 - 2014

Forekomsten af Fusobacterium necrophorum i Danmark i 2010-2013

Forekomsten af Fusobacterium necrophorum i Danmark i 2010-2013

Baggrund

Fusobacterium necrophorum er en anaerob bakterie, der kan forårsage eller medvirke til tonsillitis, inklusive peritonsillær absces. I sjældne tilfælde kan en tonsillit med F. necrophorum udvikle sig til Lemierres syndrom. Lemierres syndrom ses fortrinsvis hos tidligere raske unge i 10-30-års-alderen og er kendetegnet ved en livstruende blodforgiftning med septisk trombophlebitis i vena jugularis interna og nekrotiske abscesser i fx lunger, lever, knogler og led. I andre tilfælde af invasiv infektion med F. necrophorum kan det primære fokus være øret, især hos mindre børn, og tarmen eller vagina hos ældre prædisponerede med cancer.

En klinisk mikrobiologisk afdeling (KMA) i Region Midtjylland har undersøgt forekomsten af F. necrophorum i Danmark som årsag til blodforgiftning ud fra data i den landsdækkende danske mikrobiologidatabase (MiBa). Der blev samtidig foretaget en validering af MiBa-data ved at sammenligne med tilsvarende data fra den lokale klinisk mikrobiologiske afdeling.
Alle analysesvar med fund af F. necrophorum i perioden 1. januar 2010 til 31. december 2013 blev udtrukket fra hhv. MiBa-databasen og laboratoriedatabasen fra KMA Midt-Vest (Viborg-Herning).

Forekomst af Fusobacterium necrophorum

Forekomsten (incidens pr. million pr. år) af F. necrophorum i bloddyrkninger var på samme niveau i alle regioner, tabel 1.

EPI-NYT uge 21 2014 tabel 1

EPI-NYT uge 21 2014 tabel 2

Forekomsten af F. necrophorum i bloddyrkninger var højest hos de 10-29-årige, som er den aldersgruppe, der har den største risiko for at få Lemierres syndrom, tabel 2.

Det er tidligere vist, at forekomsten af Lemierres syndrom hos 15-24-årige i Danmark i perioden 1998-2001 var på 14,4 pr. million pr. år. Ud fra MiBa-data var forekomsten af F. necrophorum i bloddyrkninger på 10,4 pr. million pr. år hos 15-24-årige i perioden 2010-2013. Dette tyder på, at forekomsten af invasiv infektion med F. necrophorum i denne aldersgruppe har været stabil i de sidste 10-15 år.

EPI-NYT uge 21 2014 tabel 3

Fundet af F. necrophorum fra over 600 svælgpodninger i Region Midtjylland er meget hyppigere end i resten af landet, tabel 1. Dette skyldes en større opmærksomhed på F. necrophorum fra de praktiserende læger i KMA Midt-Vests optageområde, og at KMA Midt-Vest rutinemæssigt dyrker alle svælgpodninger fra 10-40-årige anaerobt for F. necrophorum på en selektiv anaerob plade. Den selektive plade øger detektionen af F. necrophorum. Ligeledes afspejler det relativt høje antal F. necrophorum fra peritonsillær absces (PTA) i regionen, KMA Skejbys forskningsinteresse for PTA. Da man mange steder ikke rutinemæssigt undersøger podninger for anaerobe bakterier, viser opgørelsen et minimumstal for F. necrophorum blandt tonsilitis/PTA-patienter. Ekstrapolerer man tallene fra Region Midt til hele landet, ville et estimat af forekomsten være over 3.000 tonsilitis-patienter og 300 patienter med F. necrophorum i PTA årligt.

Sammenligning af MiBa og lokale laboratoriedata

For perioden 2010 var der en diskrepans på 168 F. necrophoprum-registreringer i MiBa i forhold til udtrækket fra KMA Midt-Vest. Disse prøvesvar var ikke sendt til MiBa fra KMA Midt-Vest, da prøverne var tilbageholdt pga. manglende kodning i det lokale system. I de følgende år var der ingen diskrepans.

Fra KMA Midt-Vest var der 11 positive bloddyrkninger i perioden 2010-2013, og det stemte overens med MiBa. Fire yngre patienter havde Lemierres syndrom, én havde PTA og et etårigt barn havde septisk flydeøre. De resterende fem ældre patienter havde abdominale infektioner med eller uden cancer.

Kommentar

Invasiv infektion med F. necrophorum er sjælden, så hver af landets 10 klinisk mikrobiologiske afdelinger vil kun opleve få tilfælde årligt. MiBa kan bruges som en pålidelig kilde til at indhente mikrobiologiske data til landsdækkende undersøgelser. For tolkning af data er det vigtigt at kende til lokale forskelle i diagnostisk praksis.

Den præcise kliniske definition af Lemierres syndrom har varieret gennem tiderne og mellem studier, men omfatter invasiv infektion med F. necrophorum, hvor primær fokus er hoved-halsregionen. Invasiv infektion med primær fokus andre steder ses, i modsætning til Lemierres syndrom, hos ældre i forvejen svækkede patienter.

F. necrophorum kan forårsage eller medvirke til tonsillitis og PTA. Et dansk studie viser at F. necrophorum er den bakterie, der hyppigt kan dyrkes fra PTA, hyppigere end fx hæmolytiske streptokokker gruppe A. Svælgpodninger dyrket for F. necrophorum på en selektiv anaerob Fuso-plade vil gøre det muligt at diagnosticere og behandle flere allerede på tonsillitstadiet, og måske reducere forekomsten af PTA og ikke mindst Lemierres syndrom. F. necrophorum anses ikke som en del af normal-floraen, men er i studier blevet påvist i tonsillerne hos raske i meget lav koncentration. Normalt bliver svælgpodninger kun undersøgt aerobt.

De praktiserende læger kan formentlig forebygge nogle tilfælde af PTA og Lemierres syndrom ved at være opmærksomme på F. necrophorum hos de 10-30-årige med tonsillitis og evt. bede om at få undersøgt svælgpodningen anaerobt hos deres lokale KMA.

Der findes ikke evidensbaserede anbefalinger for behandling af tonsilitis eller PTA hvor F. necrophorum er blevet påvist, men bakterien er følsom for metronidazol, clindamycin og penicillin og kombinationsbehandling er almindeligt anvendt. F. necrophorum er resistent over for makrolider, hvorfor disse ikke kan anbefales til behandling.
(S. Bank, L.H. Kristensen, K.M. Søby, J. Prag, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Midt-Vest, M. Voldstedlund, Afdeling for Infektionsepidemiologi, Statens Serum Institut. De klinisk mikrobiologiske afdelinger har bidraget med data fra MiBa og til samarbejdet om MiBa)

Læs tidligere numre af EPI-NYT

21. maj 2014