HPV-debat skabte tvivl hos mange der normalt gerne vil vaccinere deres børn

Normalt er det sårbare grupper som for eksempel familier med mange børn og personer af udenlandsk herkomst, der ikke har optimal vaccinationstilslutning.

Disse grupper blev også påvirket af HPV-debatten. Men en ny undersøgelse viser, at det især var grupper, der ellers normalt har en høj vaccinationstilslutning, som førstefødte og piger af dansk herkomst, der var mindre tilbøjelige til at lade sig vaccinere.

Det er konklusionen i et nyt studie fra Statens Serum Institut og Aarhus Universitet. Forskerne har set nærmere på, hvordan HPV-debatten påvirkede folks beslutning om at blive vaccineret. Studiet er blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Vaccine.

HPV-vaccinen til alle 12-årige piger blev en del af det danske børnevaccinationsprogram i januar 2009. I 2013 begyndte en offentlig debat om HPV-vaccinens bivirkninger. Da debatten tog fart efter en TV2-dokumentar i marts 2015, faldt tilslutningen til HPV-vaccinen markant fra over 90 procent til kun 52 procent for de piger, der var født i 2003.

Så på 161.528 piger

For at undersøge tilslutningen, og hvem der valgte vaccinen fra, har forskerne set på alle piger i Danmark, der var født mellem 1999 og 2003, og som boede i Danmark mellem deres 12. og 13. fødselsdag. Det blev til i alt 161.528 piger.

Data fra Det Danske Vaccinationsregister blev kombineret med data fra Folkeregistret til at finde ud af, hvordan tilslutningen til HPV-vaccinen var inden for en lang række grupper.

For de piger, der var født i 1999 og 2000 var mønsteret, som man plejer at se det for HPV-vaccinationer.

"Her var der lavere tilslutning for piger med flere ældre søskende, piger af enten meget unge eller ældre mødre, piger af udenlandsk herkomst, piger der heller ikke havde fået andre vacciner i børnevaccinationsprogrammet samt piger der kun boede med den ene af forældrene."

"Det er grupper, hvor der normalt er færre end gennemsnittet, der bliver vaccineret, så det var der ikke noget usædvanligt i. Det har vi set i flere andre undersøgelser" siger sektionsleder Palle Valentiner-Branth fra SSI, der sammen med SSIs faglige direktør Kåre Mølbak står bag undersøgelsen.

Andet billede for piger født 2001-2003

For piger født i den anden gruppe fra 2001-2003 var billedet imidlertid ikke, som det plejer.

"Her snakker vi om de piger, der fyldte 12 år og fik tilbud om HPV-vaccinen, mens der var stor debat omkring vaccinen."

"Her oplevede vi en stigning på 23,4% – fra 10,1% til 33,5% - for piger af dansk oprindelse, der ikke blev vaccineret. På samme tid steg andelen af danskfødte piger hvis forældre er af udenlandsk herkomst, efterkommere, og for indvandrere, som ikke blev vaccineret, med 15,9% og 16,2 %", siger Palle Valentiner-Branth.

Færre vacciner til de ældste i søskendeflokken

På samme måde skiftede vaccinationsbilledet alt efter hvilket nummer, som pigerne var i søskenderækken. Nu var blandt andet de førstefødte mindre tilbøjelige til at blive vaccineret. Dette var i modsætning til perioden før HPV-debatten, hvor de førstefødte havde størst chance for at blive vaccineret. ´

"Vores studie tyder på, at i en periode hvor der kommer tvivl om sikkerheden i vaccinationsprogrammet, er det også grupper, der normalt gerne vil vaccinere deres børn, der kommer i tvivl og vælger at udsætte vaccinationen, til der kommer flere data på området."

"Desuden tyder vores resultater på at de grupper, der normalt er i større risiko for at fravælge HPV-vaccination, som familier af anden etnisk herkomst og børnerige familier i mindre grad er påvirkelige af den debat der kørte i medierne", siger Palle Valentiner-Branth og tilføjer:

"I dag er vaccinationsprogrammet i høj grad tilbage på sporet. Det dyk, der var i vaccinationstilslutningen, skyldtes i høj grad, at familier, der normalt lader deres børn vaccinere, kom i tvivl om sikkerheden ved HPV-vaccinen. Derfor besluttede de at "vente og se" til der kom flere data frem. Det er sådan, at vi fortolker denne undersøgelse."

Læs artiklen her.