Screening for medfødte sygdomme

Statens Serum Institut (SSI) undersøger (screener) nyfødte børn for 17 forskellige medfødte sygdomme.

I henhold til Sundhedsstyrelsens anbefaling fra 2008, screener SSI alle nyfødte børn for 17 forskellige medfødte sygdomme.

Screening af nyfødte kaldes også for neonatal screening. Screeningen udføres på nogle få dråber blod som stammer fra en hælprøve (PKU-prøve) på den nyfødte.

Sygdomme som indgår i screeningen:

Medfødt hypothyreose (CH), (siden 1978)

Congenit hypothyreose (CH) er en stofskiftesygdom som skyldes manglende eller stærkt reduceret produktion af hormonet thyroxin. Fører ubehandlet til dværgvækst og hjerneskade. Påbegyndes behandling med thyroxin tabletter tidligt efter fødslen udvikles børnene normalt.

Screening og diagnose

Screening for primær CH udføres ved bestemmelse af thyreoidea stimulerende hormon (TSH) i filterpapir blodprøve fra nyfødte. Er TSH stærkt forhøjet har barnet med stor sandsynlighed sygdommen. Metoden påviser ikke den sjældne sekundære hypothyreose, men mange af disse børn vil blive opdaget på grund af andre tegn på hypofyse sygdom. Statens Serum Institut rapporterer straks positive prøver til den lokale børneafdeling, der kontakter forældrene med henblik på at få foretaget yderligere undersøgelser og start af eventuel behandling.

Årsag

Manglende eller stærkt reduceret produktion af thyroxin kan skyldes manglende anlæg af skjoldbruskkirtlen eller ukomplet hormonproduktion pga. af enzymdefekter. Den hyppigste årsag til CH er en defekt i udviklingen af kirtlen (athyreose, ektopi eller hypoplasi). Sekundær hypofysebetinget hypothyreose, som også kan være medfødt, skyldes mangel på TSH ofte i kombination med mangel på andre hypofyseforlap hormoner. Forbigående påvirkning af skjoldbruskkirtlen skyldes oftest jod eksposition, antithyreoid behandling eller overførsel af autoantistoffer mod skjoldbruskkirtlen fra moderen.

Hyppighed

I Danmark er hyppigheden af primær hypothyreose 1:3.400. Piger er oftere ramt end drenge. Hyppigheden af sekundær hypothyreose er 1:100.000.

Symptomer

Medfødt primær hypothyreose vil kun sjældent kunne diagnosticeres klinisk umiddelbart efter fødslen. Uden behandling ses i løbet af de første levemåneder blandt andet forsinket psykomotorisk udvikling og vækst, ødematøst udseende med myxødem, flad næseryg, stor tunge, stor mave med navlebrok, kraftig hårvækst, tør og skællende hud, sløvhed, trivselsproblemer, forstoppelse og et hæst skrig. Forsinkelse af behandlingen kan resultere i psykomotorisk retardering.

Behandling

Tilstanden behandles effektivt med thyroxin tabeletter, og bør startes så hurtigt som muligt for at opnå det bedste resultat.

Sygdomsforløb

Ved tidlig behandling opnås en normal udvikling og tilværelse.

Fenylketonuri (PKU, Føllings sygdom), (siden 1975)

(PKU) Føllings sygdom er en arvelig fejl i omsætningen af aminosyren fenylalanin. Fører ubehandlet til svær mental retardering og kramper. Behandlingen er livslang og består i diæt med begrænset indhold af fenylalanin. Behandlede patienter opnår en normal tilværelse.

Screening og diagnose

Screening for sygdommen udføres ved bestemmelse af fenylalanin og tyrosin i filterpapir blodprøve fra nyfødte. En positiv prøve betyder at barnet med stor sandsynlighed har sygdommen. Statens Serum Institut rapporterer straks positive prøver til Klinisk Genetisk Klinik, Rigshospitalet, der kontakter forældrene med henblik på at få foretaget yderligere undersøgelser og start af eventuel behandling.

Årsag

Klassisk fenylketonuri (PKU) skyldes autosomal recessivt arvelig nedsat aktivitet af enzymet fenylalanin hydroxylase, der katalyserer omdannelsen af aminosyren fenylalanin til tyrosin. Dette medfører forhøjede niveauer af fenylalanin i blodet. Den uomdannede phenylalanin eller dens metabolitter er giftige for hjernen, specielt for den umodne hjerne. Der er ca 500 kendte mutationer i fenylalaninhydroxylasegenet medførende større eller mindre tab af enzymaktivitet med deraf følgende forskelle i sværhedsgrad af sygdommen. Forhøjelsen af phenylalanin kan således være så let, at tilstanden ikke kræver behandling (HPA). Sjældent ses variant former af PKU, hvor mutationerne findes i andre enzymsystemer, som er involveret i dannelsen af tetrahydrobiopterin, en nødvendig kofaktor for fenylalanin hydroxylase. De variante former af PKU er yderst sjældne og vil ikke blive omtalt yderligere her.

Hyppighed

På verdensplan meget varierende. I Danmark 1:11.000 nyfødte for PKU og 1:33.000 for den ikke behandlingskrævende form.

Symptomer

Ved fødslen er patienterne raske. Uden behandling ses i løbet af de første levemåneder tiltagende psykomotorisk retardering, epilepsi, eksem, nedsat hudpigmentering med lyst hår og blå øjne og museagtig lugt. Uden behandling bliver de fleste patienter mentalt retarderede.

Behandling

Livslang fenylalaninfattig diæt. Kvinder med HPA skal diætbehandles under graviditeter for at forhindre fosterskade, men skal ellers ikke behandles. I Danmark er behandlingen centraliseret på Kennedy Centret, Klinisk Genetisk Klinik, Rigshospitalet.

Sygdomsforløb

Ved tidligt indsættende diætbehandling opnår patienterne normal tilværelse.

Ahornsirup-urin sygdom (MSUD), (siden 2002*)

Maple syrup urine disease (MSUD) er en arvelig fejl i nedbrydning af grenede aminosyrer. Fører ubehandlet ofte til død tidligt i nyfødthedsperioden eller blivende hjerneskade. Behandlingen består i diæt uden grenede aminosyrer samt vitamin.

Screening og diagnose

Screening for sygdommen udføres ved bestemmelse af aminosyrer i filterpapir blodprøve fra nyfødte. Statens Serum Institut rapporterer straks positive prøver til Center for Medfødte Stofskiftesygdomme Rigshospitalet, der via den lokale børneafdeling kontakter forældrene med henblik på at få bekræftet eller afkræftet diagnosen og start af eventuel behandling.

Årsag

Autosomal recessiv arvelig defekt af branched chain a-ketoacid dehydrogenase, BCKAD, der katalyserer den oxidative dehydrogenering af a-ketosyrerne af de grenede aminosyre. Defekt i BCKADs forskellige 3 subunits medfører forskellige kliniske billeder.

Hyppighed

I USA mellem 1:185.000 og 1:84.000 nyfødte. Højere hyppighed blandt arabere, tyrkere, spaniere og indere. Blandt danskere formentlig under 1:100.000 nyfødte.

Symptomer

Klassisk svær MSUD. Normale ved fødslen. Symptomerne begynder efter få levedage med spiseproblemer, vægttab og sløvhed. Progressive neurologiske symptomer med perioder af hypertoni med kramper afløst af perioder med muskelslaphed, kramper, lavt blodsukker og ahornsiruplugt af urin og sved. Efterhånden coma og uden behandling død i løbet af uger til måneder. Medmindre behandling indledes indenfor de første 10 levedage vil der komme blivende hjerneskade med mental retardering, spasticitet og cortical blindhed.
Intermediær MSUD. Oftest først symptomer i løbet af de første levemåneder eller leveår med retarderet psykomotorisk udvikling og kramper samt periodisk ketoacidose. Prognosen er oftest god.

Intermitterende MSUD. Symptomer først 5 mdr. - 2 år gamle med infektionsudløst acidose, evt. med koma, kramper og ataxi. Enkelte patienter dør under de metaboliske kriser. Normal vækst og udvikling, inkl. normalt intellekt er reglen. Tidlig diagnose og behandling hindrer eller dæmper kriser.

Thiaminresponsiv MSUD. Klinik som ved intermediær MSUD. Stofskiftet normaliseres ved indgift af store doser af B vitaminet thiamin. Sjælden form af MSUD med høj restaktivitet af BCKAD.

Behandling

Langtidsbehandling består i proteinfattig diæt med tilskud af aminosyrepulver uden de grenede aminosyrer. Thiamin bør altid forsøges. Levertransplantation er forsøgt i enkelte tilfælde.

Sygdomsforløb

Uden screening vil diagnosen blive stillet sent, og der vil være dødelig udgang hos en del og svære følgesygdomme hos resten. Tidlig behandling er livsreddende og en forudsætning for normal intellektuel udvikling.

Argininravsyreuri (ASL), (siden 2002*)

Arginosuccinat lyase mangel (ASL) er en arvelig fejl i kvælstofudskillelsen. Fører ubehandlet til ammoniakforgiftning, kramper, mental retardering og død. Forløbet er godt ved livslang behandling med proteinbegrænset diæt, tilskud af arginin og speciel medicin, der fremmer udskillelsen af kvælstof.

Screening og diagnose

Screening for sygdommen udføres ved bestemmelse af aminosyrer i filterpapir blodprøve fra nyfødte. Statens Serum Institut rapporterer straks positive prøver til Center for Medfødte Stofskiftesygdomme, Rigshospitalet, der via den lokale børneafdeling kontakter forældrene med henblik på at få bekræftet eller afkræftet diagnosen og start af eventuel behandling.

Årsag

Urinstofcyklusdefekt forårsaget af autosomal recessivt arvelig mangel på enzymet argininosuccinat lyase. Enzymdefekten medfører ophobning af argininoravsyre, citrullin og ammoniak.

Hyppighed

Ca. 1:100.000 nyfødte.

Symptomer

En svær form starter i løbet af de første levedage med tiltagende sløvhed, spisevægring, opkastninger og åndedrætsbesvær. Dertil kommer hjerneødem med kramper, koma og død i løbet af dage til mdr. Mildere senere debuterende former giver først symptomer når patienterne er måneder til år gamle, i enkelte tilfælde først i voksen alder. Der er periodiske symptomer med opkastninger, sløvhed, kramper, ataxi, evt. koma og død.

Behandling

Langtidsbehandling er proteinfattig diæt, arginin, natriumfenylbutyrat, natriumbenzoat.

Sygdomsforløb

Flere børn, som er diagnosticeret ved neonatal screening, har udviklet sig normalt, og tidlig iværksat behandling muliggør som minimum en reduktion af de neurologiske symptomer.

Karnitin transporter defekt (CTD), (siden 2002*)

CTD er en medfødt fejl i transporten af karnitin over kroppens membraner. Herved reduceres forbrændingen af fedt og dermed dannelsen af energi, hvilket forårsager lavt blodsukker, hjerte- og muskelproblemer og evt. død. Behandlingen består i dagligt tilskud med karnitin og muliggør normal vækst og udvikling.

Screening og diagnose

Screening for sygdommen udføres ved bestemmelse af karnitin i filterpapir blodprøve fra nyfødte. Statens Serum Institut rapporterer straks positive prøver til Center for Medfødte Stofskiftesygdomme, Rigshospitalet, der via den lokale børneafdeling kontakter forældrene med henblik på at få bekræftet eller afkræftet diagnosen og start af eventuel behandling.

Årsag

Autosomal recessivt arvelig defekt i den natrium-afhængige karnitin transportør (OCTN2). Defekt OCTN2 medfører mangel på karnitin i plasma, skelet- og hjertemuskel. Da karnitin er nødvendig for transporten af langkædede fedtsyrer over mitokondriemembranen, hæmmes fedtsyreoxidationen og dermed dannelsen af energi.

Hyppighed

Ca. 1:100.000 nyfødte. Sygdommen er hyppig på Færøerne, hvor prævalensen er 1:1.300.

Symptomer

Børn med defekten er raske ved fødslen, men debuterer mellem 3 måneder og 3 år med blandt andet lavt blodsukker, affektion af hjertemuskel (kardiomyopati) og muskelslaphed og evt. stofskiftekrise med koma og død. Pludselig uventet død er beskrevet. Overlevende udvikler psykomotorisk retardering og muskelproblemer. Få er asymptomatiske, men kan når som helst udvikle symptomer, specielt kardiomyopati.

Behandling

Langtidsbehandling består i tilskud med karnitin i 3-4 daglige doser. Når barnet ikke har det godt, fx ved infektioner, skal det have store mængder glukose.

Sygdomsforløb

Iværksættes behandlingen efter fødslen før der opstår symptomer udvikler barnet sig normalt og får en normal tilværelse.

Mellemkædet acyl-CoA dehydrogenase mangel (MCADD), (siden 2002*)

MCADD er en medfødt fejl i forbrændingen af fedt. Ubehandlet er der risiko for død eller udviklingshæmning. Behandlingen der hovedsageligt består i at undgå fasteperioder og evt. at give karnitin tilskud sikrer normal vækst og udvikling.

Screening og diagnose

Screening for sygdommen udføres ved bestemmelse af acylkarnitiner i filterpapir blodprøve fra nyfødte. En positiv prøve betyder at barnet med stor sandsynlighed har sygdommen. Statens Serum Institut rapporterer straks positive prøver til Center for Medfødte Stofskiftesygdomme, Rigshospitalet, der via den lokale børneafdeling kontakter forældrene med henblik på at få bekræftet eller afkræftet diagnosen og start af eventuel behandling. Endvidere sendes en del af filterpapir blodprøven til Molekylær-Medicinsk Forskningsenhed, Skejby for mutationsanalyse.

Årsag

Autosomal recessivt arvelig defekt i enzymet mellemkædet acyl-CoA dehydrogenase (MCAD), som katalyserer den mitokondrielle beta-oxidation af mellemkædede fedtsyrer. Defekt i dette enzym medfører ophobning af mellemkædede acylkarnitiner og defekt energidannelse.

Hyppighed

På verdensplan meget varierende. Blandt screenede nyfødte i Danmark 1:10.000.

Symptomer

Børn med defekten er raske ved fødslen. Symptomerne kan debutere akut i alle aldre, især i de første leveår og ofte i tilslutning til infektionssygdom og faste. Symptomer er sløvhed progredierende til koma, kramper, hjerte – og leversymptomer, samt hypoglykæmi. Dødelighed 20-30% og hos overlevende ses neurologisk skade hos 20-30%.

Behandling

Langtidsbehandling består i hyppige måltider og begrænset fastetid alt efter alder. Børnene kan, når de har det godt, spise normal kost med 30% fedt. P-karnitin bør undersøges jævnligt, og ved lave værdier gives karnitin supplement. Når barnet ikke har det godt, fx ved infektioner, behandles det med store mængder glukose.

Sygdomsforløb

Erkendes sygdommen og tages de nødvendige forebyggende forholdsregler som anført ovenfor udvikler barnet sig normalt og får en normal tilværelse.

Meget langkædet acyl-CoA dehydrogenase mangel (VLCADD), (siden 2002*)

LCHADD er en arvelig fejl i forbrændingen af fedt, der ubehandlet fører til fremadskridende beskadigelse af muskler, hjerte, nerver og nethinde, samt livstruende episoder med for lavt blodsukker og syreforgiftning. Behandlingen, der består af hyppige fedtfattige og kulhydratrige måltider, muliggør et mildere forløb af sygdommen og hos mange normal vækst og udvikling.

Screening og diagnose

Screening for sygdommen udføres ved bestemmelse af acylkarnitiner i filterpapir blodprøve fra nyfødte. Statens Serum Institut rapporterer straks positive prøver til Center for Medfødte Stofskiftesygdomme, Rigshospitalet, der via den lokale børneafdeling kontakter forældrene med henblik på at få bekræftet eller afkræftet diagnosen og start af eventuel behandling. Endvidere sendes en del af filterpapir blodprøven til Molekylær-Medicinsk Forskningsenhed, Skejby for mutationsanalyse.

Årsag

Autosomal recessivt arvelig defekt af enzymet langkædet 3-hydroxyacyl-coenzym A dehydrogenase, som katalyserer den mitokondrielle beta-oxidation af langkædede fedtsyrer. Defekten medfører ophobning af hydroxylerede acylkarnitiner af C16-C18 fedtsyrer. Enzymet indgår i trifunktionelt protein (TFP), og den kombinerede autosomal recessivt arvelige defekt af dette protein medfører sygdom som klinisk og biokemisk ligner isoleret LCHADD. TFP og LCHADD beskrives derfor samlet.

Hyppighed

Formentlig omkring 1:75.000 nyfødte.

Symptomer

Sygdommen viser sig de første 6 levemåneder ved stofskiftekrise med blandt andet lavt blodsukker, affektion af hjertemuskel (kardiomyopati), leverpåvirkning og evt. død. Overlevende vil få intermitterende stofskiftekriser med rhabdomyolyse, fx i forbindelse med infektioner, og vil på længere sigt udvikle symptomfattig progressiv polyneuropati og retinitis pigmentosa.

Behandling

Langtidsbehandlingen består i ekstrem fedtfattig, kulhydratrig kost, og hyppige måltider med tilskud af mellemkædede triglycerider (MCT).

Sygdomsforløb

Iværksat behandling før symptomdebut hindrer/reducerer kardiomyopati, leverpåvirkning, rhabdomyolyse og mortalitet.

Langkædet 3-hydroxyacyl-CoA dehydrogenase mangel (LCHADD), (siden 2002*)

LCHADD er en arvelig fejl i forbrændingen af fedt, der ubehandlet fører til fremadskridende beskadigelse af muskler, hjerte, nerver og nethinde, samt livstruende episoder med for lavt blodsukker og syreforgiftning. Behandlingen, der består af hyppige fedtfattige og kulhydratrige måltider, muliggør et mildere forløb af sygdommen og hos mange normal vækst og udvikling.

Screening og diagnose

Screening for sygdommen udføres ved bestemmelse af acylkarnitiner i filterpapir blodprøve fra nyfødte. Statens Serum Institut rapporterer straks positive prøver til Center for Medfødte Stofskiftesygdomme, Rigshospitalet, der via den lokale børneafdeling kontakter forældrene med henblik på at få bekræftet eller afkræftet diagnosen og start af eventuel behandling. Endvidere sendes en del af filterpapir blodprøven til Molekylær-Medicinsk Forskningsenhed, Skejby for mutationsanalyse.

Årsag

Autosomal recessivt arvelig defekt af enzymet langkædet 3-hydroxyacyl-coenzym A dehydrogenase, som katalyserer den mitokondrielle beta-oxidation af langkædede fedtsyrer. Defekten medfører ophobning af hydroxylerede acylkarnitiner af C16-C18 fedtsyrer. Enzymet indgår i trifunktionelt protein (TFP), og den kombinerede autosomal recessivt arvelige defekt af dette protein medfører sygdom som klinisk og biokemisk ligner isoleret LCHADD. TFP og LCHADD beskrives derfor samlet.

Hyppighed

Formentlig omkring 1:75.000 nyfødte.

Symptomer

Sygdommen viser sig de første 6 levemåneder ved stofskiftekrise med blandt andet lavt blodsukker, affektion af hjertemuskel (kardiomyopati), leverpåvirkning og evt. død. Overlevende vil få intermitterende stofskiftekriser med rhabdomyolyse, fx i forbindelse med infektioner, og vil på længere sigt udvikle symptomfattig progressiv polyneuropati og retinitis pigmentosa.

Behandling

Langtidsbehandlingen består i ekstrem fedtfattig, kulhydratrig kost, og hyppige måltider med tilskud af mellemkædede triglycerider (MCT).

Sygdomsforløb

Iværksat behandling før symptomdebut hindrer/reducerer kardiomyopati, leverpåvirkning, rhabdomyolyse og mortalitet.

Glutaracidæmi type 1 (GA1), (siden 2002*)

GA1 er en arvelig fejl i omsætningen af aminosyrerne tryptofan, lysin og hydroxylysin. Kan ubehandlet forårsage akutte stofskiftekriser der medfører hjerneskade med bevægelsesforstyrrelser. De fleste patienter, som behandles med diæt, vitamin og medicin før, der opstår symptomer, udvikler sig normalt.

Screening og diagnose

Screening for sygdommen udføres ved bestemmelse af acylkarnitiner i filterpapir blodprøve fra nyfødte. Statens Serum Institut rapporterer straks positive prøver til Center for Medfødte Stofskiftesygdomme Rigshospitalet, der via den lokale børneafdeling kontakter forældrene med henblik på at få bekræftet eller afkræftet diagnosen og start af eventuel behandling.

Årsag

Autosomal recessivt arvelig defekt af enzymet glutaryl coenzym A dehydrogenase (glutaryl-CoA dehydrogenase), som er involveret i omsætningen af tryptofan, lysin og hydroxylysin. Defekten fører til ophobning af glutarsyre og 3-hydroxyglutarsyre.

Hyppighed

Ukendt. På verdensplan formodentlig omkring 1:100.000 nyfødte, men højere i visse etniske grupper.

Symptomer

Meget variable. Børnene er i reglen raske ved fødslen, hovedomfanget kan være stort. Sygdommen udløses ofte af anden sygdom indenfor de første leveår med stofskiftekrise, som medfører bevægeforstyrrelser, inkl. synke- og talebesvær, og evt. død.

Behandling

Målet er at forhindre stofskiftekriser med deraf følgende skader. Den forebyggende langtidsbehandling består bl.a. i speciel diæt med proteinrestriktion og supplement med karnitin.

Sygdomsforløb

Hos 70-90% af børn med erkendt GA1 forhindrer langtidsbehandling optræden af stofskiftekrise. Disse børn vil have normal motorik og vokse og udvikle sig normalt.

Metylmalonacidæmi (MMA), (siden 2002*)

MMA er en gruppe af arvelige fejl i omsætningen af protein, der medfører ophobning af metylmalonsyre. Forårsager trivselsproblemer og kriser med syreforgiftning, som ubehandlet kan være dødelige eller føre til hjerneskade. Behandlingen afhænger af den tilgrundliggende fejl og består hovedsagelig af diæt og vitamin, hvilket muliggør et mildere forløb af sygdommen.

Screening og diagnose

Screening for sygdommen udføres ved bestemmelse af acylkarnitiner i filterpapir blodprøve fra nyfødte. Statens Serum Institut rapporterer straks positive prøver til Center for Medfødte Stofskiftesygdomme, Rigshospitalet, der via den lokale børneafdeling kontakter forældrene med henblik på at få bekræftet eller afkræftet diagnosen og start af eventuel behandling.

Årsag

Høje koncentrationer af metylmalonsyre i blod og urin kan skyldes en række autosomal recessivt arvelige defekter resulterende i nedsat eller manglende aktivitet af enzymet metylmalonyl-CoA mutase, som katalyserer omdannelsen af metylmalonyl-CoA til succinyl-CoA. Defekten kan være lokaliseret i selve enzymet eller i et af de mange enzymer, som er involveret i syntesen af adenosylcobalamin, der er coenzym for mutasen.

Hyppighed

Ca. 1:30.000 nyfødte.

Symptomer

Meget varierende afhængig af tilgrundliggende defekt. Kan debutere tidligt i første leveuge med kramper, muskelslaphed og sløvhed progredierende til koma. Der ses syreophobning og hyperammoniæmi. Sygdommen kan også debutere senere i barnealderen, ofte med intermitterende metaboliske kriser udløst af infektionssygdomme. På langt sigt vil mange udvikle mentalt handicap og nyreinsufficiens.

Behandling

Langtidsbehandlingen afhænger af undertypen af MMA. Nogle kan behandles udelukkende med vitamin B12, andre får diæt proteinrestriktion suppleret med aminosyreblanding uden valin, metionin, isoleucin og treonin. Alle får supplement med karnitin.

Sygdomsforløb

Effektiviteten af behandlingen afhænger af undertypen af MMA. For nogle børn vil der være fuldt respons med normal udvikling for andre vil behandlingen reducere symptomerne.

Propionacidæmi (PA), (siden 2002*)

PA er en arvelig fejl i omsætningen af protein, der medfører ophobning af bl.a. hydroxypropionat. Forårsager akutte kriser med syreforgiftning, bevidsthedspåvirkning, kramper, evt. død, og på længere sigt udviklingshæmning og bevægeforstyrrelser. Behandling med diæt, vitamin og medikamenter muliggør et mildere forløb af sygdommen.

Screening og diagnose

Screening for sygdommen udføres ved bestemmelse af acylkarnitiner i filterpapir blodprøve fra nyfødte. Statens Serum Institut rapporterer straks positive prøver til Center for Medfødte Stofskiftesygdomme, Rigshospitalet, der via den lokale børneafdeling kontakter forældrene med henblik på at få bekræftet eller afkræftet diagnosen og start af eventuel behandling.

Årsag

Autosomal recessivt arvelig defekt af propionyl-CoA carboxylase, som katalyserer omdannelsen af propionyl-CoA til metylmalonyl-CoA. Priopionyl-CoA stammer fra nedbrydningen af aminosyrerne isoleucin, valin, treonin, metionin og fra kolesterol og uligekædede fedtsyrer. Biotin fungerer som prostetisk gruppe i propionyl-CoA carboxylase, som derfor også har nedsat aktivitet ved biotinidase-mangel og holocarboxylase syntetase-mangel.

Hyppighed

Ukendt i Danmark, formentlig omkring 1:200.000 nyfødte. Hyppig blandt grønlændere, hvor incidensen er 1:1.000 fødsler.

Symptomer

Debuterer hyppigst kort efter fødslen med blandt andet syreophobning, sløvhed stigende til koma, muskelslaphed og kramper. Hyppigt forstørret lever. Dødeligheden er stor. Overleves nyfødt perioden kommer der metaboliske kriser ved infektion eller stor indtagelse af proteiner. Mange børn bliver udviklingshæmmet, men enkelte har mildere forløb.

Behandling

Langtidsbehandlingen består af proteinfattig diæt, undgåelse af faste, tilskud af diætpræparater, som ikke indeholder de aminosyrer, der nedbrydes til propionat. Biotin bør forsøges. Levertransplantation er forsøgt.

Sygdomsforløb

Behandling iværksat før symptomdebut kan hos nogle hindre og hos andre reducere symptomer. 

Holokarboxylase syntase defekt (MCD), (siden 2002*)

Multipel carboxylase defekt (MCD) er en arvelig fejl i udnyttelse af vitaminet biotin, der medfører risiko hjerneskade med udviklingshæmning samt død. Behandlingen, der er livslang og består i dagligt tilskud med biotin, sikrer normal vækst og udvikling.

Screening og diagnose

Screening for sygdommen udføres ved bestemmelse af acylkarnitiner i filterpapir blodprøve fra nyfødte. Statens Serum Institut rapporterer straks positive prøver til Center for Medfødte Stofskiftesygdomme, Rigshospitalet, der via den lokale børneafdeling kontakter forældrene med henblik på at få bekræftet eller afkræftet diagnosen og start af eventuel behandling.

Årsag

Autosomal recessivt arvelig defekt i enzymet holekarboxylase syntase, som katalyserer inkorporeringen af biotin i de fire biotin-afhængige karboxylaser. En defekt i enzymet gør derfor de fire karboxylaser defekte.

Hyppighed

Ca. 1:100.000 nyfødte. Sygdommen er hyppig på Færøerne, hvor prævalensen er 1:1700.

Symptomer

Sygdommen debuterer oftest kort efter fødslen med blandt andet syreophobning, neurologiske symptomer progredierende til koma og evt. død. Hud og hår forandringer er hyppige. Overlevende og sent behandlede udvikler psykomotorisk retardering. Der er beskrevet få personer med defekten tilsyneladende uden symptomer.

Behandling

Langtidsbehandling består i dagligt supplement med biotin.

Sygdomsforløb

Iværksættes behandlingen efter fødslen før der opstår symptomer udvikler næsten alle børn sig normalt og får en normal tilværelse.

Biotinidase mangel, (siden januar 2009)

Arvelig fejl i omsætningen af vitaminet biotin, som forårsager mangel på frit biotin. Dette medfører risiko hjerneskade, udviklingshæmning og død. Behandlingen der er livslang og består i dagligt tilskud af frit biotin sikrer normal vækst og udvikling.

Screening og diagnose

Screening for sygdommen udføres ved bestemmelse af biotinidase aktivitet i filterpapir blodprøve fra nyfødte Statens Serum Institut rapporterer straks positive prøver til Center for Medfødte Stofskiftesygdomme, Rigshospitalet, der via den lokale børneafdeling kontakter forældrene med henblik på at få bekræftet eller afkræftet diagnosen og start af eventuel behandling.

Årsag

Autosomal recessivt arvelig defekt af enzymet biotinidase. Enzymet frigiver bundet biotin så det kan (gen-) anvendes i kroppen. Mangel på frit biotin forårsager, at de fire biotin afhængige karboxylaser bliver defekte.

Hyppighed

Incidens for svær biotinidase mangel er ikke kendt i Danmark. Blandt screenede i Sverige er den 1:75.000.

Symptomer

Børn med defekten er upåvirkede ved fødslen, men bliver syge få måneder gamle med blandt andet muskelslaphed, kramper, hud symptomer og pletvis hårtab. Der kan opstå stofskiftekrise med syreophobning, koma og død. På langt sigt udvikles psykomotorisk retardering og høre og syns tab.

Behandling

Langtidsbehandling består i dagligt supplement med frit biotin.

Sygdomsforløb

Iværksættes behandlingen efter fødslen før der opstår symptomer udvikler alle børn sig normalt og får en normal tilværelse.

Tyrosinæmi type 1, (siden februar 2009)

Arvelig fejl i omsætningen af aminosyren tyrosin, der ubehandlet kan resultere i leversvigt og leverkræft. Behandlingen der er livslang og består i en speciel ernæring og medicin giver hos de fleste en god beskyttelse mod leverproblemer.

Screening og diagnose

Screening for sygdommen udføres ved bestemmelse af succinylacetone i filterpapir blodprøve fra nyfødte Statens Serum Institut rapporterer straks positive prøver til Center for Medfødte Stofskiftesygdomme, Rigshospitalet, der via den lokale børneafdeling kontakter forældrene med henblik på at få bekræftet eller afkræftet diagnosen og start af eventuel behandling.

Årsag

Autosomal recessivt arvelig defekt af enzymet fumarylacetoacetathydrolase (FAH), hvilket medfører en ophobning tyrosin-metabolitter, hvoraf fumarylacetoacetat skader lever og nyrer. Herudover hæmmes porphobilinogen syntase, hvilket forårsager symptomer på porfyri med neurologiske symptomer, hypertension og respirationspåvirkning.

Hyppighed

Er ikke fastlagt, men er formodentlig 1:100.000 fødsler.

Symptomer

Sygdommen har 3 forløbsformer:

  1. En akut form debuterer før ½ års alderen med akut leversvigt.
  2. En subakut form debuterer fra 0,5-1 år med dårlig trivsel, nyre- og leverskade. Ubehandlet vil mange udvikle leversvigt før 2 års alderen, og overlevende vil udvikle leverkræft.
  3. En langtrukken form med langsom udvikling af nyre- og leverskade og efterhånden leverkræft.

Behandling

Langtidsbehandling består i medikamentel behandling med enzymhæmmeren Orfadin og proteinbegrænset diæt med tilskud af aminosyreblanding uden tyrosin. Nogle børn må levertransplanteres. Effekt afhænger af hvor tidligt behandlingen starter.

Sygdomsforløb

Iværksættes behandlingen umiddelbart efter fødslen før symptomdebut må børnene forventes at have en stor chance for at undgå leverkomplikationer. Enkelte med den akutte form vil muligvis ikke respondere.

Medfødt adrenal hyperplasi (CAH), (siden februar 2009)

(CAH), Adrenogenital syndrom er en medfødt adrenal hyperplasi er en samlebetegnelse for en række autosomal recessive lidelser, som skyldes defekter i syntesen af binyrebarkhormoner. Dette kan medføre livstruende salttab fra nyrer og forhøjet produktion af mandlige kønshormoner med deraf følgende virilisering. Påbegyndes behandling med kortison tabletter få dage efter fødslen udvikles barnet normalt.

Screening og diagnose

Screening for CAH udføres i to omgange. Den primære screening udføres ved bestemmelse af 17-hydroxyprogesteron (17-OHP) i filterpapir blodprøve fra nyfødte med immunkemisk metode. Er 17-OHP forhøjet med denne metode analyseres pågældende filterpapir blodprøve endvidere med kromatografi-tandemmassespektrometri for 17-OHP androstendion og kortisol. Statens Serum Institut rapporterer straks screen-positive børn til den lokale børneafdeling, der kontakter forældrene med henblik på at få foretaget yderligere undersøgelser og start af eventuel behandling.

Årsag

Den hyppigste årsag (> 90 %) til CAH er en defekt i 21-hydroxylase genet. Dette forårsager nedsat eller manglende dannelse af kortisol og/eller aldosteron. Produktionen af pregnenolone og 17-OHP ophører ikke, men øges på grund af manglen på kortisol, der øger ACTH stimulationen, som igen medfører binyrebarkhyperplasi. Den overskydende del tvinges over i en øget produktion af androgener.

Hyppighed

På verdensplan meget varierende. Blandt nyfødte i Danmark formodentlig 1:10.000.

Symptomer

CAH kan klinisk deles ind i klassisk (salttabende eller simpelt maskuliniserende) og i ikke klassisk. Forskellen skyldes forskellig restaktivitet af 21-hydroxylasen. Den salttabende klassiske CAH skyldes komplet eller næsten komplet tab af enzymaktiviteten, og manglen på aldosteron medfører stor udskillelse af salt (natrium). Det store overskud af mandlige kønshormoner medfører hos piger maskulinisering af ydre genitalier, mens der hos drenge ikke ses specielle ydre kendetegn, bortset fra en lidt øget pigmentering af området omkring pungen. Den salttabende gruppe vil i 2.-3. leveuge få livstruende sepsis-lignende krise med lavt natrium, højt kalium samt lavt blodtryk og blodsukker. Senere ikke-klassiske manifestationer af sygdommen er øget vækst, for tidlig pubertet, øget vægt og mandlig behåring hos piger. Enkelte kvinder vil først i voksenalder få mandlig behåring.

Behandling

Behandling af nyfødte med CAH består i peroral tilførsel af hydrokortison og fludrokortison. Endvidere kan salttilskud være nødvendigt.

Sygdomsforløb

Tidlig behandling forhindrer hos de sværest ramte den såkaldte "salttabende" krise, som ubehandlet kan være livstruende. Endvidere forhindrer fortsat behandling en abnorm accelereret vækst og pubertetsudvikling.

Isovaleriane acidæmi (IVA), (siden december 2012)

IVA er en arvelig fejl i omsætningen af isovaleryl-CoA der er et mellemprodukt i omsætningen af aminosyren leucin. Kan ubehandlet forårsage akutte stofskiftekriser der kan medføre hjerneskade med retarderet udvikling til følge eller koma og død. De fleste patienter, som behandles med diæt og medicin før der opstår symptomer, udvikler sig normalt.

Screening og diagnose

Screeningen for IVA udføres i to omgange, da den første screeningsanalyse ikke kan skelne sygdomsmarkøren isovalerylkarnitin fra meget nært beslægtede stoffer, herunder pivaloylkarnitin som findes hos gravide og nyfødte der behandles med pivaloylholdige antibiotika. Statens Serum Institut rapporterer straks positive prøver til Center for Medfødte Stofskiftesygdomme Rigshospitalet, der via den lokale børneafdeling kontakter forældrene med henblik på at få bekræftet eller afkræftet diagnosen og start af eventuel behandling.

Årsag

Autosomal recessivt arvelig defekt af enzymet isovaleryl-CoA dehydrogenase som er involveret i omsætningen af aminosyren leucin. Der sker en ophobning af en række metabolitter, herunder isovalerylglycine der udskilles gennem urinen, isovalerian syre der ved høje koncentrationer i blod virker toksisk og isovalerylkarnitin der anvendes som sygdomsmarkør i screeningen.

Hyppighed

Ukendt. På verdensplan formodentlig omkring 1:100.000 nyfødte.

Symptomer

Sygdommen kan debutere få dage efter fødslen med akut stofskiftekrise, der kan være dødelig, eller i en forsinket form der gerne debuterer i første leveår i forbindelse med en infektion eller indtagelse af føde med højt proteinindhold. Der er typisk opkast og sløvhed, der kan progrediere til koma. Barnet har ofte en karakteristisk lugt, der minder om fodsved, pga. forhøjet niveau af isovalerian syre.

Behandling

Målet er at forhindre stofskiftekriser med deraf følgende skader. Den forebyggende langtidsbehandling består bl.a. i speciel diæt med proteinrestriktion og supplement med glycin og eventuelt karnitin.

Sygdomsforløb

Tidlig indsat behandling reducerer effektivt sygelighed og død.

Cystisk fibrose (CF), (siden maj 2016)

CF er en kronisk arvelig sygdom med sekretion af unormalt sejt slim i luftveje og fordøjelsessystemet. Dette medfører ernæringsproblemer og alvorlige luftvejsinfektioner, som forårsager kroniske lungeskader. Disse problemer kan til en vis grad forebygges og behandles, når sygdommen påvises kort tid efter fødslen.

Screening og diagnose

Screeningen for CF udføres i to trin på den indsendte filterpapir blodprøve fra nyfødte. Den primære screening udføres ved bestemmelse af immunoreaktivt trypsinogen (IRT). Er IRT forhøjet, udføres supplerende DNA analyse for ∆F508 mutation og eventuelle andre mutationer i genet, se nedenstående. Hvis diagnosen bekræftes får et af de 2 CF centre i Danmark, Aarhus Universitets Hospital eller Rigshospitalet København, straks besked, og forældrene og barnet vil blive indkaldt til nærmere undersøgelse og behandling.

Er barnet rask bærer af en mutation i CFTR genet, vil forældrene også få besked og vil blive tilbudt genetisk rådgivning via henvisning fra egen læge.

Årsag

Symptomerne ved CF skyldes mutation i genet, der koder for proteinet Cystisk Fibrose Transmembran Regulator (CTFR). Langt den hyppigste sygdomsfremkaldende mutation i Norden er ∆F508 mutationen. Manglende funktion af CTFR-proteinet medfører en ubalanceret iontransport. Sygdomsfremkaldende mutationer i CFTR medfører varierende grad af svækket funktion af ionkanalen, afhængig af mutationernes position i genet.

For at få sygdommen skal man have en sygdomsfremkaldende mutation i begge sine CFTR genkopier. Man skal altså arve en sygdomsfremkaldende mutation fra hver af forældrene. Personer med en sygdomsfremkaldende mutation i kun en genkopi mens den anden genkopi er normal, er rask bærer af sygdommen. Hvis 2 bærere får barn sammen, er der 25 procent sandsynlighed for, at barnet arver en sygdomsfremkaldende mutation fra begge forældre og således bliver sygt.

Hyppighed

I Danmark er hyppigheden af bærer af mutation i CFTR genet ca. 1 ud af 34 nyfødte, og der vil fødes ca. 12 med CF om året (ca. 1 ud af 4.800 levendefødte børn). CF forekommer lige hyppigt hos drenge og piger.

Symptomer

På grund af det seje og tyktflydende slim får CF patienter primært lunge/luftvejs symptomer med gentagne infektioner samt mavetarm symptomer.

Behandling

Det er endnu ikke lykkedes at finde en helbredsmetode. Behandlingen er derfor først og fremmest forebyggelse og behandling af infektioner i luftvejene, således at varige skader formindskes, samt tilførsel af mavetarmenzymer i tabletform i tilslutning til måltiderne, såkaldte fordøjelsesenzymer.

Sygdomsforløb

De nye behandlings regimer og tidlig diagnose kort tid efter fødslen bevirker langt bedre livsudsigter for CF patienter end det tidligere har været tilfældet.

 

* Valgfri fra 1. februar 2002 til 31. januar 2009. Indgik i analysepakken "Udvidet undersøgelse" og blev udført hvis ønske herom var indikeret ved afkrydsning på prøvekortet. Fra 1. februar 2009 er alle indsendte prøver undersøgt for pågældende sygdomme.

Undersøgelse for medfødt toxoplasmose blev udført i perioden 1999 - 1. august 2007. Undersøgelsen ophørte da det ikke kunne dokumenteres at behandlingen virkede.

Medfødte Sygdomme
Center for Neonatal Screening
T. 3268 3652
F. 3268 8265
@ biokemi@ssi.dk

Medfødte Sygdomme
Center for Neonatal Screening

T. 3268 3652
F. 3268 8265
@ biokemi@ssi.dk

Temaer

Medfødte Sygdomme

Kontakt

Medfødte Sygdomme
T. 3268 3652 @. biokemi@ssi.dk Se profil