Spørgsmål og svar om ebola

Der er aktuelt et udbrud af ebola i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo (DRC). Det er det tiende udbrud af sygdommen i landet, siden sygdommen blev påvist første gang i DRC i 1976. Udbruddet er aktuelt ikke under kontrol, og arbejdet vanskeliggøres af konflikter i området og mistillid blandt den lokale befolkning. På trods af disse udfordringer arbejdes der hårdt på at begrænse udbruddet, også belært af erfaringerne fra udbruddet i Vestafrika i 2014-2016, hvor udbruddet hurtigt kom ud af kontrol, og hvor der blev påvist i alt 28.616 tilfælde, heraf 11.310 døde.

I den forbindelse har vi opdateret spørgsmål og svar om ebola. Her finder du bl.a. svar på, hvordan ebola smitter, hvilke anbefalinger der er ift. udlandsrejser, og hvordan man behandler ebola.

Smitteveje og forebyggelse

Hvordan smitter ebolavirus?

Ebolavirus smitter ved tæt kontakt med syge menneskers kropsvæsker og sekreter som blod, sved, blodigt opkast eller sæd. Patienternes sekreter, blod og kropsvæsker er mest smitsomme sent i sygdomsforløbet, idet virusmængden er størst på dette tidspunkt. Derfor ses de fleste tilfælde blandt pårørende, der har haft tæt kontakt med patienter; blandt personer der har deltaget i begravelsesceremonier, fx ved at gøre et ebolasmittet lig i stand samt blandt sundhedsarbejdere, der enten slet ikke har anvendt eller ikke har anvendt værnemidler korrekt.

Der er desuden set smitte ved seksuel kontakt og ved anvendelse af forurenede sprøjter og kanyler eller andet medicinsk udstyr fra smittede.

Endeligt kan kontakt til smittede frugtflagermus eller aber medføre smitte.

Hvordan smitter ebola ikke?

Ebola smitter ikke gennem luft, gennem vand eller generelt gennem mad. I Afrika kan ebola dog spredes ved håndtering af ’bushmeat’ (vilde dyr, der jages for føde). Der er ingen tegn på at ebola kan overføres via myg. Flagermus og aber kan blive smittet med ebola og dermed overføre smitte til mennesker. Der er ikke kendskab til, at andre dyr kan blive smittede.

Ebola smitter ikke ved tilfældig kontakt på offentlige steder med mennesker, der ikke har sygdomstegn. Man kan ikke få ebola ved at håndtere penge og varer eller ved at svømme i et svømmebassin.

Hvordan beskytter man sig mod smitte?

Sundheds- og laboratoriepersonale i kontakt med ebolapatienter skal bære personligt beskyttelsesudstyr, der dækker hele kroppen inklusive ansigt. Dette omfatter væsketæt helkropsdragt eller væsketæt lang overtrækskittel og hætte; maske, visir og to par handsker. Se nærmere på siden for Den Centrale Enhed for Infektionshygiejne, Statens Serum Institut, der har udgivet Infektionshygiejniske retningslinjer for ebola.

Ebolavirus kan overleve et par dage i væske eller indtørret materiale. Virus kan inaktiveres nemt med sprit, klor, UV- eller gamma-bestråling, ved opvarmning en time til 60 grader, eller ved kogning i 5 minutter.

Det er vigtigt at understrege, at sundhedspersoners kontakt med patienter og deres kropsvæsker som udgangspunkt er forbundet med lav smitterisiko, såfremt de generelle infektionshygiejniske forholdsregler følges. Dette er tilfældet, når sundhedspersonernes kontakt sker under organiserede forhold, efter forudgående oplæring og med tilstrækkelige og korrekt anvendte og tilpassede værnemidler.

Diagnosticering og behandling af ebola

Hvordan diagnosticeres ebolavirus?

Ebola diagnosticeres gennem en blodprøve. Nogle tests påviser selve virus, andre arvemateriale fra virus. Blodprøven skal håndteres under strenge sikkerhedsforanstaltninger, hvorfor kun få laboratorier (klasse 3- og klasse 4-laboratorier) kan gøre dette. Ved at inaktivere virus gennem tilsætning af en særlig væske i prøveglasset kan der dog testes for ebolavirus under almindelige laboratorieforhold.

Når en patient skal testes for ebola i Danmark, anvendes der et testmedie, som gør, at virus bliver inaktiveret. Dermed kan testen transporteres sikkert til Statens Serum Institut, hvor analyserne kan gennemføres uden, at nogen udsættes for smitterisiko i laboratorierne.

Statens Serum Institut er med i et forskningsprojekt støttet af EU, der har til formål at udvikle en test som kan laves på sygestuen uden risiko for smittespredning og brug af avanceret udstyr, og hvor resultatet er klar på 15 minutter.

Hvad er behandlingen af ebola?

Der er ingen specifik behandling af ebolavirusinfektion. Man behandler dog de symptomer og komplikationer, der opstår ved ebolainfektion (symptomatisk behandling). Det drejer sig særligt om intensiv behandling med væske- og salt, ilttilskud og blodtransfusion. Andre infektioner (fx malaria eller bakterieinfektioner) skal også behandles.

Flere typer medicin mod ebolavirus er under udvikling. I alt 7 personer er blevet behandlet med stoffet ZMapp, hvoraf 2 er døde. Antallet af behandlede på nuværende tidspunkt er så lille, at man ikke med statistisk sikkerhed kan sige noget om stoffets effekt.

Er der en vaccine mod ebola?

Der er ingen vaccine godkendt mod ebola, men flere medicinalfirmaer arbejder på udvikling af vacciner, og i forbindelse med udbruddet i Den Demokratiske Republik Congo er der foretaget såkaldt ringvaccination af patienter til kontakter samt af sundhedspersonale med den eksperimentelle vaccine V920 (rVSV-ZEBOV). Denne vaccine viste en meget høj effektivitet, da den blev anvendt i slutningen af udbruddet i Vestafrika i perioden 2014-2016.

Anbefalinger ved udlandsrejser og hjemkomst fra lande med ebola

Hvad er anbefalingerne ved udlandsrejse?

Man bør altid kontakte sin læge eller en vaccinationsklinik før rejser til Afrika for rådgivning vedrørende vaccinationer, malariaforebyggelse og evt. andre rejseråd. Der findes ingen godkendt vaccine imod ebola.

Udenrigsministeriet har aktuelt ingen rejsevejledning for Den Demokratiske Republik Congo men henviser til andre landes rejsevejledninger.

WHO anbefaler ingen restriktioner i rejse til eller handel med Den Demokratiske Republik Congo, og smitterisikoen ved almindelig færden i landet anses som minimal, hvis følgende råd følges:

  • Undgå kontakt med kropvæsker (blod, opkast, afføring og sæd) fra syge eller afdøde personer
  • Undgå kontakt med både levende og døde vilde dyr som aber, gnavere og flagermus, herunder undgå indtagelse af såkaldt bushmeat (kød fra vilde dyr)
  • Undgå besøg til områder med flagermus som fx grotter
  • Praktisér sikker sex
  • Hyppig håndvask med håndsæbe evt. suppleret med håndsprit.

Ved sygdom under ophold i de berørte områder i Den Demokratiske Republik Congo skal man tage kontakt til det lokale sundhedsvæsen med henblik på at få stillet en diagnose, inden man evt. rejser tilbage til Danmark.

WHO har en detaljeret gennemgang af forholdsregler ved rejse og transport, se WHOs Travel and transport risk assessment: Recommendations for public health authorities and transport sector.

Hvad skal man gøre, hvis man kommer hjem fra et land med ebolaudbrud?

Hvis man udvikler feber efter ophold i ebolaramte lande eller andre lande i troperne, skal man altid tage kontakt til en læge. Baggrunden for dette er bl.a. at udelukke malaria, tyfus eller andre alvorlige importerede infektionssygdomme.

Da ebolavirus ikke er særlig smitsomt, vil det være usandsynligt, at feber eller andre infektionstegn hos en person hjemvendt fra ferierejse, kulturrejse eller normal arbejdsrelateret rejse skyldes ebolavirus. Smitte i forbindelse med arbejde eller indlæggelse på sygehus eller deltagelse i en begravelsesceremoni er en mere realistisk risiko. Der kan ikke være tale om ebolavirus, hvis feberen opstår senere end 21 dage efter hjemkomsten. Andre tropesygdomme kan dog godt debutere med feber senere end 21 dage efter hjemkomsten.

Derfor: Hvis man kommer hjem fra et land med udbrud af ebola og indenfor 21 dage efter hjemkomsten udvikler feber, skal man telefonisk kontakte egen læge, vagtlæge eller akuttelefon, som vil vurdere situationen og i givet fald tage kontakt til Hvidovre Hospital eller Skejby Sygehus, som har høj-isolationsfaciliteter.

Hvis man udvikler feber efter ophold i de tre lande mellem 21 dage og 3 måneder efter hjemkomsten, skal man kontakte egen læge, lægevagt eller akuttelefon for at sygdomme som fx malaria kan udelukkes.

SSI’s beredskab ved mistanke om ebolasygdom i Danmark

Hvad gør sundhedspersonale ved mistanke om ebolasygdom i Danmark?

Akuttelefoner, vagtlægeinstitutioner, regioner, hospitaler mv. har udarbejdet instrukser for tilfælde af ebolasygdom.

Statens Serum Institut har et beredskab beregnet til patienter mistænkt for ebolavirusinfektion. Beredskabet omfatter epidemiologisk rådgivning i forbindelse med indikation for prøvetagning. I dagtiden kan sundhedsfaglige personer kontakte Afdeling for Infektionsepidemiologi på telefon 3268 3037 og i vagtperioden på telefon 4131 7404.

Analyse for ebolavirus kræver altid forudgående aftale med SSI. Vejledning om forsendelse af ”alert-prøver” til Statens Serum Institut kan læses her.

Prøver kan tages i særlige prøvetagningsrør med transportmedium, som inaktiverer virus og tillader almindelig hurtig.

Prøver kan tages i særlige prøvetagningsrør med transportmedium, som inaktiverer virus og tillader almindelig hurtig transport og undersøgelse i beredskabslaboratoriet. Desuden undersøges for en række mere almindelige årsager til feber hos patienter hjemvendt fra Afrika med relevant eksponering.

Er der begrundet mistanke til ebolavirus-infektion, skal tilfældet anmeldes telefonisk og skriftligt til vagthavende overlæge i Styrelsen for Patientsikkerhed samt skriftligt til Statens Serum Institut, Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse, jf. Bekendtgørelse om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme m.v.

Yderligere rådgivning og links

Hvor kan man få yderligere rådgivning?

Primære rådgivningskilder er, foruden denne side, hjemmesider hos WHO, ECDC og CDC.

Sundhedsfaglige personer kan få telefonisk rådgivning fra Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse (telefon 3268 3037, mandag, tirsdag, torsdag og fredag 8.30 – 11.00 og onsdag 12.30 – 15.00) vedr. spørgsmål om sygdommen og epidemiologi. I vagtperioden ved akutte spørgsmål på telefon 4131 7404.

Rådgivning vedrørende infektionshygiejne og hygiejneforanstaltninger i øvrigt gives af den Centrale Enhed for Infektionshygiejne (+45 3268 3751, CEImail@ssi.dk).

Myndigheder og rejseansvarlige i firmaer/institutioner mv. kan få telefonisk rådgivning fra Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse (telefon 3268 3037, mandag, tirsdag, torsdag og fredag 8.30 – 11.00 og onsdag 12.30 – 15.00).

Privatpersoner skal henvende sig til egen læge, som i givet fald kan få rådgivning hos Statens Serum institut.

Links

Sundhedsstyrelsens retningslinier til fagpersonale om håndtering af ebola i Danmark
Temaside om ebola virus disease (EVD) fra WHO
Temaside om ebola fra Centers for Disease Control and Prevention (CDC), USA
Temaside om ebola fra European Centre for Disease Prevention and Control (ECDC), Sverige
Public Health England om ebola

Anders Fomsgaard

Kontakt

Anders Fomsgaard, Overlæge, Virus & Mikrobiologisk Specialdiagnostik / Virus Forskning og Udvikling
T. 32683460 @. afo@ssi.dk Se profil