Behandling af tarmparasit hos børn har ingen effekt

Antibiotikabehandling er ikke bedre end placebo til at behandle mavetarmsymptomerne hos børn inficeret med tarmparasitten Dientamoeba fragilis. Det viser en ny undersøgelse fra Statens Serum Institut.

Dientamoeba fragilis (D. fragilis) er en encellet parasit, der findes i tarmen, og er ganske almindeligt forekommende i Danmark. Ifølge Statens Serum Instituts viser erfaringer fra danske patienter, at forekomsten er højest hos børn og deres forældre.

”Vi ved, at D. fragilis forekommer usædvanligt hyppigt hos danske patienter, særligt hos børn, og vi har grund til at antage, at der er en tilsvarende høj forekomst hos raske børn. I forhold til smitte, så tyder flere studier på, at D. fragilis smitter ved samtidig infektion med børneorm, der også forekommer hyppigt blandt børn og deres forældre, siger læge, Ph.D. studerende Dennis Röser, projektleder på den nye undersøgelse, der er offentliggjort i tidsskriftet Clinical Infectious Diseases.

Mange udenlandske studier beskriver D. fragilis som ”sandsynligvis sygdomsfremkaldende”, og anbefaler udredning og behandling, hvis den påvises hos personer med mavetarmsymptomer, og der ikke er andre sandsynlige årsager til symptomerne.

”Der anbefales altså behandling til trods for, at beviserne for, at D. fragilis rent faktisk er sygdomsfremkaldende er ganske beskedne. Vores undersøgelse havde som mål at belyse, om patienterne fik det bedre med behandlingen, siger Dennis Röser.

Første lodtrækningsforsøg med placebo og behandling

I Danmark er der kun en type behandling mod parasitten, og nu viser den nye lodtrækningsundersøgelse fra Statens Serum Institut, at den behandling ikke virker bedre end placebo til at mindske patienternes symptomer. 

Lidt over 100 børn deltog i forsøget. I gennemsnit havde de haft symptomer fra mavetarmkanalen i 11 måneder ved starten af forsøget, primært mavesmerter og løs afføring/diarre.

Ved lodtrækning blev børnene fordelt i to lige store grupper – den ene gruppe fik antibiotisk behandling med metronidazol, den anden gruppe fik placebo. Forsøget var dobbelt-blindet, det vil sige at hverken patienterne eller behandlerne vidste hvilken behandling børnene modtog. 

Resultaterne er vurderet ud fra spørgeskemaer og afføringsprøver indsamlet undervejs i undersøgelsen.
Efter behandlingen var der ingen forskel på børnenes symptomer alt efter, om de var i gruppen, der fik antibiotika eller gruppen, der fik placebo. I første omgang fjernede antibiotikabehandlingen parasitten, men den kom hurtigt igen. Og man kunne altså heller ikke se, at det havde nogen særlig effekt på bedring af symptomerne, at parasitten blev fjernet midlertidigt af behandlingen.

Studiet er det første af sin art, hvor man direkte har sammenlignet en behandling med placebo. Hidtil har de forskellige vejledninger for behandling af D. fragilis, herunder den forventede effekt ved fjernelse af parasitten, taget udgangspunkt i mindre observationelle studier, hvor risikoen for fejlfortolkning af resultater er større. 

”Vores undersøgelse leverer tiltrængt dokumentation om effekten af at behandle D. fragilis infektioner, og dette på et højt videnskabeligt evidens-niveau. Selvom resultaterne ikke kan fortælle os endegyldigt, om D. fragilis er sygdomsfremkaldende eller ej, så viser de, at børn med længerevarende mavetarmsymptomer uden kendt årsag, på sigt ikke har gavn af behandling med metronidazol”, siger Dennis Röser.

Clinical Infectious Diseases: Metronidazole therapy for treating dientamoebiasis in children is not associated with better clinical outcomes: A randomized, double-blinded and placebo-controlled clinical trial