MFR-vaccinerede børn har mindre risiko for luftvejsvirus

Danske børn, der har fulgt børnevaccinationsprogrammet - og har fået deres MFR-vaccination - har mindre risiko for at blive indlagt med et luftvejsvirus, RSV, viser ny forskning fra Statens Serum Institut.

Det danske børnevaccinationsprogram anbefaler, at børn vaccineres mod bl.a. difteri, stivkrampe, kighoste og polio som 3, 5 og 12 måneder gamle. Denne vaccine indeholder helt inaktiveret virus og bakterie.

Den næste anbefalede vaccination i programmet er MFR-vaccinen i 15-måneders alderen. MFR-vaccinen, som beskytter mod mæslinger, fåresyge og røde hunde, er en såkaldt levende vaccine, hvor virus i vaccinen er svækket, så børnene ikke bliver syge af vaccinationen.

Flere forskningsresultater har tydet på, at levende vacciner gør mere end blot at beskytte mod de sygdomme, de er målrettet. De har uspecifikke effekter, og disse uspecifikke effekter arbejder en forskergruppe på Statens Serum Institut med at undersøge. En stor del af forskningen foregår i Guinea Bissau, men forskergruppen ser også på effekterne blandt danske børn.

Nye danske resultater

Nu viser et helt nyt forskningsresultat, at de danske børn, der har fået både de inaktiverede vacciner og den levende MFR-vaccine – i den rette rækkefølge – har mindre risiko for at blive indlagt på hospitalet med luftvejsvirusset RSV. Resultaterne er netop offentliggjort i tidsskriftet Vaccine.

"Vi har tidligere fundet, at den overordnede risiko for at blive indlagt med infektionssygdomme var mindre for de børn, der fik deres MFR-vaccination. Det nye resultat viser, at risikoen for at blive indlagt med RSV var 22 % lavere for de MFR-vaccinerede børn end for dem, der ikke var vaccineret", siger ph.d. Signe Sørup, Grundforskningsfondens Center for Vitaminer og Vacciner ved Bandim Health Project, Statens Serum Institut.

RSV er en af de hyppigste årsager til nedre luftvejsinfektioner hos små børn. På verdensplan vurderes der at være 33,8 millioner nye tilfælde om året – heraf fører anslået 3,4 millioner til indlæggelser.

”Selvom RSV er en hyppig infektionssygdom, kan de nye resultater ikke forklare hele den effekt, vi tidligere fandt på alle typer af infektioner. Det er fortsat interessant at undersøge effekten af MFR-vaccination på andre typer af infektionssygdomme”, siger Signe Sørup.

Risiko for indlæggelse nedsat med en femtedel

I den danske undersøgelse fandt forskerne frem til 887 børn, der havde været indlagt med RSV i årene 1998 – 2003. I den periode blev alle tilfælde af RSV nemlig registret i en landsdækkende RSV-database. Forskerne så kun på de børn, der havde fået deres 3, 5 og 12 måneders vaccinationer, og sammenlignede forekomsten af RSV-indlæggelser i forhold til, om børnene efterfølgende fik MFR-vaccinationen eller ej.

Effekten var altså mere end en femtedel reduktion i risikoen for at blive indlagt med RSV for dem der havde fået MFR-vaccinationen.

"Vores undersøgelse tyder på, at MFR-vaccinen kan have gavnlige uspecifikke effekter i form af at nedsætte antallet af hospitalsindlæggelser med RSV i et højindkomstland som Danmark. Det er kun de alvorligste tilfælde af RSV, der bliver behandlet på hospitalet, så reduktionen i hospitalsindlæggelser kan muligvis hænge sammen med, at MFR-vaccinationen gør børnenes symptomer mindre alvorlige, når de får en RSV-infektion. Det kan også betyde, at børnene bliver mere modstandsdygtige over for RSV-infektion – eller måske begge dele", siger Signe Sørup.

RSV indlæggelser er mest udbredt blandt børn, der er yngre end 12 måneder. Da danske børn MFR-vaccineres i 15-måneders alderen, kan de nye resultater ikke sige noget om, hvorvidt MFR-vaccination også kan nedsætte risikoen for de mindste børn.

Læs artiklen i Vaccine:

Measles–mumps–rubella vaccination and respiratory syncytial virus-associated hospital contact af Signe Sørup, Christine Stabell Benn, Lone Graff Stensballe, Peter Aaby og Henrik Ravn.