Flere får fåresyge i Danmark
Danske børn har fået tilbudt vaccination mod fåresyge siden 1987, men over de seneste cirka 10 år er antallet af tilfælde med sygdommen steget. Det viser nye forskningsresultater fra Statens Serum Institut, der også peger på for lav vaccinationsdækning som en af forklaringerne.
Sidste år fik 54 personer konstateret fåresyge i Danmark. Det er det højeste antal i 20 år. Og fåresyge har været i stigning i Danmark de sidste 10 år, selvom fåresyge er en af de sygdomme, danske børn er blevet vaccineret imod med MFR-vaccinen siden 1987. Da vaccinen blev introduceret i 1987 førte det til et fald i antallet af tilfælde over en årrække. I 2002 var der kun 2 tilfælde.
Forskere fra Statens Serum Institut har set nærmere på, om de smittede er blevet vaccineret mod fåresyge, og om der er sket ændringer i, hvor gamle patienterne er, når de bliver syge. Resultaterne er netop offentliggjort i Journal of Clinical Virology.
De fleste smittede havde ikke fået begge MFR-vaccinationer
En af konklusionerne er, at størstedelen af de smittede enten slet ikke havde fået en MFR-vaccination eller kun havde fået en af de anbefalede to vaccinationer:
”Det tyder på, at den vaccinationsdækning, vi har i Danmark og har haft i en årrække ikke er høj nok. Der er simpelthen for mange uvaccinerede til, at man kan holde sygdommen væk. Desuden er der en gruppe af voksne, der ikke har fået tilbudt vaccination fordi de var for gamle da vaccinationen blev indført, men som samtidig ikke er blevet naturligt immune, fordi sygdommen blev langt mindre udbredt på kort tid”, siger overlæge Thea Kølsen Fischer, Statens Serum Institut.
MFR vaccinationen gives to gange: MFR1 når barnet er 15 måneder og MFR2 når det er 4 år. Indtil 2008 blev MFR2 givet i 12-års alderen, men tidspunktet blev rykket frem med det mål at øge tilslutningen. Men på intet tidspunkt har MFR vaccinationen nået målet for vaccinationsdækning; nemlig at 95 % af børnene får begge vacciner.
Dækningen for MFR1-vaccinationen har hele tiden været 85-90 %.
Dækningen for MFR2-vaccinationen var 85-88% blandt dem, der blev vaccineret som 12-årige, mens den er 79-81% for de seneste årgange af børn, der har fået vaccinen tilbudt som 4-årige.
Der har i en årrække været et såkaldt catch-up program, hvor personer født i årene 1974-1994, men kun 1.547 personer ud af de skønnede 70.000-100.000 i målgruppen tog imod tilbuddet om vaccination.
Flere teenagere og unge voksne smittes
Forskerne kunne se, at der er sket et skift i aldersfordelingen af de smittede. I årene 1994-1998 var 22 % af de smittede i alderen 15-34 år, mens det var 60% af de smittede, der var i den aldersgruppe i perioden fra 2009-2013. Medianalderen for patienterne steg fra 9 år i den første periode til 27 år i den sidste.
”Vores analyse understreger vigtigheden af ikke at efterlade ”tabte årgange” uden hverken vaccination eller naturlig immunitet, når man indfører nye vacciner – ligesom de understreger hvor vigtig en høj vaccinationsdækning er. Derudover peger de på de udfordringer, der er forbundet med at ændre på vaccinationsprogrammet og behovet for ekstra fokus på de aldersgrupper, der bliver berørt af ændringerne, siger Thea Kølsen Fischer.