Ændret vaccinationspraksis kan have betydning for børnedødeligheden i Guinea-Bissau

Flere får DTP-vaccine (difteri, stivkrampe, kighoste), men færre får mæslingevaccine. Det er effekten af en ændret vaccinationspraksis i det afrikanske land Guinea-Bissau. Og børnedødeligheden er større blandt små børn, der ikke er mæslingevaccineret, viser ny undersøgelse fra Research Center for Vitamins and Vaccines (CVIVA) og Bandim Health Project på Statens Serum Institut.

I 2008 blev vaccinationsprogrammet i det afrikanske land Guinea-Bissau ændret. Blandt andet kom der nye vacciner på programmet, og der blev sat ekstra ind for at nå ud til flere børn i landsbyerne og for at mindske mængden af vaccine, der gik til spilde.

I dag står det klart, at ændringen har betydet, at væsentligt flere børn får DTP-vaccinen og dermed beskyttes mod sygdommene difteri, stivkrampe og kighoste. Den øgede DTP dækningsgrad fortolkes ofte som et bedre fungerende vaccinationsprogram, da vaccine programmets effektivitet primært måles ved dækningsgraden af DTP.

Færre bliver mæslingevaccineret

Men nu viser resultater fra en undersøgelse, som Bandim Health Projekt på Statens Serum Institut står bag, at den ændrede praksis også har betydet, at færre børn bliver mæslingevaccineret. Og det kan have betydning for den samlede børnedødelighed i landet.

Faldet i mæslingevaccination skyldes to ting: Dels at det nu kun er børn under 12 måneder, der bliver vaccineret mod mæslinger, dels at man kun åbner et hætteglas med 10-doser mæslingevaccine, hvis der er 6-7 børn til stede, der skal mæslingevaccineres indenfor de seks timer, der går, før vaccinen ikke længere kan anvendes efter åbning.

”Når kun børn yngre end 12 måneder kan få en mæslingevaccination, og når det kræver seks eller syv børn, før man åbner et hætteglas, så kan man gå glip af nogle muligheder for at få børnene vaccineret i et land som Guinea-Bissau. Mange landsbyer er så små, at der langt fra altid vil være så mange børn i den rette alder, siger ph.d. Ane Bærent Fisker, Bandim Health Projekt og Statens Serum Institut. Hun er førsteforfatter til den nye undersøgelse, som netop er offentliggjort i Lancet Global Health.

Hun har undersøgt vaccinationsdækning for børn, der er født hhv. kort før og kort efter den ændrede vaccinationspraksis. Og mens det er tydeligt, at flere børn bliver DTP-vaccinerede - en stigning fra 73 til 81 % af børnene - så faldt dækningen for mæslingevaccinen fra 71 til 66% af børnene.

Før ændringen i vaccinationsprogrammet, ville mere end otte ud af ti af de uvaccinerede have fået en mæslingevaccination senere. Så dækningen ville være nået op på cirka 95% når børnene nåede 3-års alderen hvis børn over 1 år stadig blev vaccineret i samme omfang.

Mæslingevaccinerede har lavere dødelighed

”Børn, der ikke er mæslingevaccinerede har øget dødelighed. Selv når mæslingedødsfald blev fjernet fra beregningerne, havde de børn, som havde fået mæslingevaccine lavere risiko for at dø end børn, som ikke var mæslingevaccineret. Det ser derfor ud til, at en nedgang i antallet af mæslingevaccinerede kan have ført til en stigning i børnedødeligheden – særligt for piger, som har det største fald i dødeligheden efter mæslingevaccination” siger Ane Bærent Fisker.

Bandim Health Project er et sundhedsprojekt, der har eksisteret siden 1978. Ved at følge alle børn i området tæt og med registrering af vacciner givet til hver enkelt barn, kan der forskes i vacciners totale effekt på børnesundheden. Projektet står blandt andet bag en række forskningsresultater, der bl.a. viser, at netop mæslingevaccinen giver børnene en beskyttelse, der rækker ud over beskyttelsen mod mæslinger. Dette betegnes som den uspecifikke effekter af vaccinen.

”De nye resultater understreger, at det er vigtigt med fortsatte real-life studier, som dem vi kan lave ved Bandim Health Project og lignende forskningsstationer. Studier, hvor vi afdækker den reelle effekt af vaccineprogrammer og ændringer i forhold til både generel sygelighed og dødelighed i et fattigt land uden central registrering af fødsler, dødsfald og vaccinationer. I dette studie har vi set, at man har målt på de forkerte parametre – eller i hvert fald på for få parametre – når man skulle vurdere effekten af den nye vaccinationspraksis,” siger Ane Bærent Fisker.

WHO nedsatte i 2012 en arbejdsgruppe som skulle rådgive den gruppe af eksperter, der vejleder WHO omkring vaccinationspolitikker (SAGE: Strategic Advisory Group of Experts on Immunization). Arbejdsgruppen skulle vurdere de uspecifikke effekter af vacciner, som forskere fra blandt andet Bandim Health Project har fundet. Den foreløbige anbefaling fra SAGE gruppen kom for nylig, og den lød, at der er behov for mere viden og yderligere forskning i området. 

Læs artiklen i Lancet Global Health