Ingen sammenhæng mellem miljøgifte hos gravide og ADHD eller depression

Mængden af POP-miljøgifte i gravides blod hænger ikke sammen med deres børns risiko for at udvikle depression eller ADHD. Det viser en ny dansk undersøgelse, der for første gang har kunnet følge, hvordan det går børnene, helt til de bliver voksne.

POP-miljøgifte er en gruppe kemiske stoffer, der blev brugt i 70’erne i bl.a. byggematerialer og sprøjtegifte. Stofferne har vist sig at udgøre en sundhedsrisiko, og er for manges vedkommende blevet udfaset og erstattet med andre stoffer.

En af de sundhedsskadelige effekter ved POP er, at de kan give nerveskader. Det har bl.a. vist sig efter miljøkatastrofer, hvor f.eks. fødevarer er blevet forurenet med store mængder af stoffet. 

Nu har en ny, dansk undersøgelse fra Center for Føtal Programmering (CFP) og Statens Serum Institut set på, om der er sammenhæng mellem niveauet af disse POP-stoffer i blodet hos gravide og deres børns risiko for at få depression eller ADHD, eller om der kunne ses en forskel i børnenes karakterniveauer fra folkeskolen. På ingen af punkterne viste det sig, at der var en sammenhæng mellem højere niveauer og højere risiko for børnene:

”Vi var faktisk lidt overraskede, for vi havde nok forventet at se en sammenhæng. Så vi har virkelig endevendt data, men selv ikke, når vi sammenlignede dem med allerhøjst niveau af POP-stoffer i blodet med dem med allerlavest niveau kunne vi se en forskel, siger Post Doc og Ph.D Marin Strøm, Statens Serum Institut. Hun er førsteforfatter på undersøgelsen, der er offentliggjort af det videnskabelige tidsskrift Environment International.

Blodprøver koblet med registerdata

Undersøgelsen bygger på cirka 800 blodprøver og spørgeskemaer fra gravide, som i årene 1988 og 1989 indgik i en forskningskohorte. Derudover har forskerne via en række registre fulgt op på, om børnene har fået medicin mod ADHD eller depression, om de har været indlagt med en af diagnoserne og hvilken karakter, de fik til folkeskolens skriftlige afgangseksamen.

Samme forskningskohorte har været udgangspunkt for andre undersøgelser fra samme forskergruppe, hvor der modsat denne analyse viste sig at være sammenhæng mellem de gravides niveau af stofferne og børnenes risiko for diverse sygdomsfaktorer.

”De nye resultater skal ikke ses som en frikendelse af POP-stoffer. Vi har jo fundet sammenhæng mellem POP-stoffer og risikoen for fedme, astma og fertilitetsproblemer. Men når det gælder netop depression og ADHD kunne vi altså ikke finde en sammenhæng, siger Marin Strøm.

Hun og forskergruppen håber på at kunne fortsætte opfølgningen af de nu 22-årige ”børn” med data fra sessionsregistret, hvor man for mændenes vedkommende vil kunne se på, om der er en sammenhæng mellem niveauet af POP-stoffer i mødrenes blod og børnenes score ved en IQ-test.

Persistent organic pollutants measured in maternal serum and offspring neurodevelopmental outcomes — A prospective study with long-term follow-up