Sammenhæng mellem antibiotika og tarmsygdom hos spædbørn

Helt nyfødte børn, der behandles med antibiotikatypen makrolider, har øget risiko for sygdommen pylorusstenose. Risikoen er også øget, når det er moderen, der behandles med midlet i de første uger, viser ny undersøgelse fra Statens Serum Institut.

Børn, der blev behandlet med antibiotika af typen makrolider i de første to uger af deres liv, havde en 30 gange så høj risiko for at få sygdommen pylorusstenose, som børn, der ikke blev behandlet med midlet.

Det viser en gennemgang af data om samtlige danske børn, der blev født i årene 1996 til 2011. I alt næsten en million børn. Resultaterne af undersøgelsen er netop offentliggjort i British Medical Journal, og de føjer vigtig viden til billedet af, hvorfor små børn får pylorusstenose. Pylorusstenose er en tarmlidelse der udvikles de første måneder af barnets liv, og gør, at maden ikke kan komme videre fra mavesækken til tarmen. Cirka 1 til 2 ud af 1.000 spædbørn får lidelsen.

Undersøgelsen viste endvidere, at hvis moderen selv blev behandlet med makrolider i de første to uger af barnets liv, havde barnet også en forøget risiko for pylorusstenose; i dette tilfælde en tre gange forøget risiko. Man ved, at makrolider kan overføres til barnet via brystmælk. 

”Det er tankevækkende, at vi finder en speciel stærk sammenhæng, hvis barnet behandles indenfor de første to uger. Samme periode giver en forøget risiko, hvis moderen behandles, så noget tyder på, at der er et vindue, hvor barnet er særlig sårbar i forhold til denne behandling” siger læge og ph.d. studerende Marie Lund, Statens Serum Institut.

Makrolider bruges blandt andet til at behandle spædbørn mod kighoste, og når det gælder voksne, er det især nedre luftvejsinfektioner og seksuelt overførte infektioner, der behandles med denne type antibiotika.

Børn med pylorusstenose gennemgår i mange tilfælde en operation, og prognosen er god. Sygdommen menes at være arvelig, men den kan også skyldes forskellige miljøfaktorer. Der er dog stadig mange ubesvarede spørgsmål om, hvorfor sygdommen opstår.

”Denne undersøgelse er et fantastisk godt eksempel på, hvor enestående de danske registre er. Man kan af gode grunde ikke lave lægemiddelundersøgelser på gravide og små børn. Men netop det forhold, at de danske registre er meget detaljerede og omfatter alle gør, at vi kan bidrage med vigtig ny viden også på dette område” udtaler sektordirektør, professor Mads Melbye, Statens Serum Institut.

Use of macrolides in mother and child and risk of infantile hypertrophic pyloric stenosis: nationwide cohort study BMJ 2014;348:g1908