Zikavirusinfektion

Zikavirus er et virus, der overføres med myggearten Aedes. Op til 80 % af tilfældene har ikke haft symptomer på infektion.

Zikavirusinfektion er en febersygdom af 4-7 dages varighed, der kan være ledsaget af udslæt, muskel- og ledsmerter, hovedpine og øjenbetændelse. Der er ingen kur eller vaccine mod sygdommen.

Myg

Zikavirus overføres ved myggestik af Aedes-arten. Aedes-myggene er udbredt over store dele af kloden, primært i tropiske og sub-tropiske områder.

Zikavirus blev først konstaterede hos aber i Zikajunglen i Uganda i 1947. Det første humane tilfælde blev set 10 år senere, men indtil 2007 forekom virus kun yderst sporadisk i Afrika og Asien.

I 2007 forekom det første kendte udbrud af zikavirus på øen Yap i Stillehavet, hvor det blev anslået, at omkring 73 % af befolkningen blev smittet. Siden har zikavirus bredt sig til andre dele af Stillehavet og et større udbrud blev set i Fransk Polynesien 2013-2014. Fra februar 2015 er et tiltagende antal tilfælde blevet konstateret i Sydamerika, først i Brasilien, siden i en lang række andre lande/landområder i Caribien samt Syd- og Mellemamerika.

Siden oktober 2015 er der konstateret en ophobning dels af medfødt microcephali (for lille hovedudvikling) og andre skader på centralnervesystemet hos nyfødte af mødre, der har haft zikavirusinfektion i graviditeten, dels af Guillain-Barré’s syndrom (nervelammelser af vekslende omfang), i visse lande, hvor der er udbredt smitte med zikavirus. Derfor er der stor opmærksomhed på zikavirus fra sundhedsmyndigheder både globalt og særligt i de berørte lande.

På siden Udbrud af zikavirus er der uddybende information om, hvilke lande der er berørt, anbefalinger i forbindelse med rejser samt information målrettet gravide. Se også Spørgsmål og svar om Zikavirus.

Symptomer Ikon symptomer

Symptomerne kan være feber (normal under 38,5 grader), forbigående ledsmerter og muligvis hævelse af de mindre led på hænder og fødder, et udslæt som starter i ansigtet og breder sig til resten af kroppen, røde øjne uden tegn til pus samt mere uspecifikke symptomer som muskelsmerter, træthed og hovedpine. Sygdommen varer sædvanligvis 4-7 dage.

Årsag

Zikavirus er et virus, der overføres med myggearten Aedes, primært Aedes aegypti og Aedes albopictus. Virus er af Flavivirus-familien, der også omfatter gul feber, japansk hjernebetændelse og denguefeber.

Smitteveje Ikon smitteveje

Zikavirus smitter i lighed med sygdomme som denguefeber og chikungunya-virus ved myggestik af Aedes-arten. Aedes-myg stikker, i modsætning til malariamyg, hele dagen. Aedes-myggene er udbredt over store dele af kloden, primært i tropiske og sub-tropiske områder. Herudover kan zikavirus overføres fra mor til barn, enten i fostertilstanden eller omkring fødslen.

Zikavirus kan påvises i sæd op til flere uger efter at zika er forsvundet fra blod. Der er rapporteret ganske få tilfælde af seksuel smitte med zikavirus, og teoretisk kan zikavirus overføres via blod.

Forebyggelse Ikon forebyggelse

Der findes endnu ingen vaccine mod zikavirusinfektion.

Forebyggelse sker ved beskyttelse mod myg. Aedes-myggene stikker, i modsætning til malariamyg, i løbet af dagen. Alle rejsende til områder, hvor zikavirus er udbredt, anbefales at beskytte sig hele dagen mod myggestik, særligt om morgenen og sent om eftermiddagen.

Myggestiksbeskyttelse omfatter:

  • Brug af myggespray eller myggeolie
  • Lange bukser og lange ærmer, særligt på de tidspunkter af dagen, hvor myggene er mest aktive
  • Myggenet, optimalt imprægnerede, alternativt ikke-imprægnerede, hvis soverum ikke er tilstrækkeligt skærmede eller med air-condition.

Se i øvrigt Udbrud af zikavirus for yderligere information om forebyggelse ved rejser.

Behandling Ikon behandling

Zikavirusinfektion kan ikke behandles, men går over af sig selv. Der tilrådes ro og rigeligt væske. Panodil og antihistaminer (mod kløe) kan anvendes.

Særligt for sundhedsfagligt personale Ikon sundhedsfagligt personale

Diagnostik

Diagnostik af zikavirusinfektion baseres på symptomer foreneligt med zikavirus samt påvisning af antistoffer og/eller arvemateriale fra zikavirus.

Læger bør overveje  zikavirus-infektion som differentialdiagnose hos patienter med feber efter ophold i de berørte områder, primært i Sydamerika og Fransk Polynesien. Diagnosen kan  stilles på Statens Serum institut under akut sygdom ved specifik PCR ”Zikavirus RNA” (R2027, Diagnostisk Håndbog) i EDTA-blod. Denne påvisning af virus kan suppleres med serologiske tests for zikavirus IgG- og IgM-antistoffer (R2017) ved akut eller nylig overstået infektion. Der kan optræde antistof-krydsreaktion til andre flavivirus som dengue, mens en titerstigningen er specifik for zikavirus.

Retningslinjer til sundhedspersonale om zikavirus

Sundhedsstyrelsen har udgivet retningslinjer til sundhedsprofessionelle vedrørende håndtering af infektion hos gravide, der har rejst i områder med udbrud af zikavirus, samt flowchart om udredning og undersøgelse ved mistanke om zikavirusinfektion hos gravide.

Diagnostiske undersøgelser

Sidst redigeret 14. december 2017

Søg i Sygdomsleksikon

Rejsevaccination

Kvinde med kuffert

Se SSI´s anbefalinger til vaccination og malariaforebyggelse ved rejser til udlandet.