Zikavirusinfektion
Zikavirus er et virus, der overføres med myggearten Aedes. Op til 80 % af tilfældene har ikke haft symptomer på infektion.
Zikavirusinfektion er en mild febersygdom af 4-7 dages varighed, der kan være ledsaget af udslæt, muskel- og ledsmerter, hovedpine og øjenbetændelse. Der er ingen kur eller godkendt vaccine mod sygdommen.
Zikavirus blev først konstaterede hos aber i Zikajunglen i Uganda i 1947. Det første humane tilfælde blev set 10 år senere, men indtil 2007 forekom virus kun yderst sporadisk i Afrika og efter at have spredt sig ud af Afrika da til en tur rundt om jorden og først til Asien.
I 2007 forekom det første kendte udbrud af muteret zikavirus på øen Yap i Stillehavet med en begrænset befolkning, hvor det blev anslået, at omkring 73 % af befolkningen blev smittet. Siden har zikavirus bredt sig til andre dele af Stillehavet og et større udbrud blev set i Fransk Polynesien 2013-2014. Fra februar 2015 er et tiltagende antal tilfælde blevet konstateret i Sydamerika, først i Brasilien, siden i en lang række andre lande/landområder i Caribien samt Syd- og Mellemamerika.
Siden oktober 2015 er der konstateret en ophobning dels af medfødt microcephali (for lille hovedudvikling) og andre skader på centralnervesystemet hos fostre og nyfødte af mødre, der har haft infektion med den muterede zikavirus i graviditeten, dels af tilfælde af Guillain-Barrés syndrom (forbigående nervelammelser især af benene men af vekslende omfang), i visse lande, hvor der er udbredt smitte med zikavirus. Derfor er der stor opmærksomhed på zikavirus fra sundhedsmyndigheder både globalt og særligt i de berørte lande.
På siden Udbrud af zikavirus er der uddybende information om, hvilke lande der er berørt, anbefalinger i forbindelse med rejser samt information målrettet gravide.
Symptomer
Symptomerne på zikainfektion er milde og kan være feber (normal under 38,5 grader), forbigående ledsmerter og muligvis hævelse af de mindre led på hænder og fødder, et blegt udslæt som starter i ansigtet og breder sig til resten af kroppen, røde øjne uden tegn til pus samt mere uspecifikke symptomer som muskelsmerter, træthed og hovedpine. Sygdommen varer sædvanligvis 4-7 dage.
Zikavirusinfektion er derimod relevant for gravide, der kan smitte deres foster med mulighed for forskellige neurologiske forandringer.
Årsag
Zikavirus er et virus, der overføres med myggearten Aedes, primært Aedes aegypti og Aedes albopictus. Virus er af Flavivirusfamilien, der også omfatter gul feber, japansk hjernebetændelse og denguefeber.
Smitteveje
Zikavirus smitter i lighed med sygdomme som denguefeber og chikungunya-virus ved myggestik af Aedes-arten. Aedes-myg stikker, i modsætning til malariamyg, hele dagen. Aedes-myggene er udbredt over store dele af kloden, primært i tropiske og sub-tropiske områder. Herudover kan zikavirus overføres fra mor til barn, enten i fostertilstanden eller omkring fødslen.
Zikavirus kan påvises i sæd op til flere uger efter at zika er forsvundet fra blod og smitte seksuelt via sæd. Der er rapporteret om tilfælde af seksuel smitte med zikavirus, og teoretisk kan zikavirus overføres via blod og organer.
Der findes kun én serotype af zikavirus, og beskyttende immunitet opbygges derfor nemt i befolkningerne i de endemiske områder inden den fertile alder, hvorfor de fleste fertile kvinder i lokalbefolkninger er immune.
Forebyggelse
Der findes endnu ingen vaccine mod zikavirusinfektion.
Forebyggelse sker ved beskyttelse mod myg. Aedes-myggene stikker, i modsætning til malariamyg, i løbet af dagen. Alle rejsende til områder, hvor zikavirus er udbredt, anbefales at beskytte sig hele dagen mod myggestik, særligt om morgenen ved solopgang og sent om eftermiddagen ved solnedgang.
Myggestiksbeskyttelse omfatter:
- Brug af myggespray eller myggeolie
- Lange bukser og lange ærmer, særligt på de tidspunkter af dagen, hvor myggene er mest aktive
- Myggenet, optimalt imprægnerede, alternativt ikke-imprægnerede, hvis soverum ikke er tilstrækkeligt skærmede eller med air-condition.
Se i øvrigt Udbrud af zikavirus for yderligere information om forebyggelse ved rejser.
Behandling
Zikavirusinfektion kan ikke behandles, men går over af sig selv. Der tilrådes ro og rigeligt væske. Panodil og antihistaminer (mod kløe) kan anvendes.
Særligt for sundhedsfagligt personale
Diagnostik
Diagnostik af zikavirusinfektion baseres på symptomer foreneligt med zikavirus samt påvisning af antistoffer og/eller arvemateriale fra zikavirus.
Læger bør overveje zikavirusinfektion som differentialdiagnose hos patienter med feber efter ophold i de berørte områder, primært i Sydamerika og Fransk Polynesien. Diagnosen kan stilles på Statens Serum institut under akut sygdom ved specifik PCR ”Zikavirus RNA” (R2027, Diagnostisk Håndbog) i EDTA-blod. Denne påvisning af virus kan suppleres med serologiske tests for zikavirus IgG- og IgM-antistoffer (R2017) ved akut eller nylig overstået infektion. Der kan optræde antistof-krydsreaktion til andre flavivirus som dengue, mens en titerstigningen typisk er specifik for zikavirus.
Retningslinjer til sundhedspersonale om zikavirus
Sundhedsstyrelsen har udgivet retningslinjer til sundhedsprofessionelle vedrørende håndtering af infektion hos gravide, der har rejst i områder med udbrud af zikavirus, samt flowchart om udredning og undersøgelse ved mistanke om zikavirusinfektion hos gravide.
Diagnostiske undersøgelser
Zikavirus (RNA) (R-nr. 2027)Zikavirus antistof (IgG, IgM) (R-nr. 2017)