Tyfus

Tyfus skyldes infektion med en særlige form for salmonella-bakterie, Salmonella Typhi. En beslægtet bakterie, Salmonella Paratyphi kan forårsage den lignende sygdom paratyfus.

Tyfus er en sjælden, men alvorlig sygdom, der kræver omgående hospitalsbehandling.

Tyfus er i vore dage meget sjælden i Danmark – men stadig almindelig mange steder i den tredje verden, og man kan få den på rejser. Se overvågningsdata for tyfus i Danmark.

Sygdommen kan behandles med antibiotika og der findes endvidere en vaccine.

Synonym: Febris typhoidea.

Symptomer Ikon symptomer

Symptomerne kan variere fra milde til alvorlig og livstruende symptomer. I første fase af sygdommen, som varer ca. en uge, ses almene sygdomstegn som feber, hovedpine, madlede, hoste, forstoppelse og hos børn hyppigt diarré. Hos voksne er en typisk observation, at pulsen ikke er særlig hurtig i forhold til feberen. De fleste andre febersygdomme er ledsaget af en hurtig, bankende puls. En fjerdedel af de smittede personer får udslæt på kroppen (roseola).

I anden fase (2. og 3. sygdomsuge) ses høj feber, sløvhed, evt. mental forvirring eller andre neurologiske symptomer. Der kan være diareer, som kan ligne ærtesuppe eller være blandet med blod. I løbet af de følgende uger bedres patienten gradvis.

Sygdommen har ubehandlet en dødelighed på ca. 10 - 20 %. Døden skyldes komplikationer som alvorlige tarmblødninger, tarmperforationer eller spredning af tyfusbakterier til andre organer. I Danmark er dødeligheden under 1 %. 

Årsag

Tyfus skyldes infektion med Salmonella Typhi. Bakterien er relativt hårdfør og kan bl.a. overleve udtørring og kulde. Paratyfus er en tyfuslignende sygdom, der skyldes Salmonella Paratyphi, den har ofte et mildere forløb.

Tyfus hedder på engelsk typhoid fever og må ikke forveksles med det engelske ”typhus”, som er en anden sygdom, der på dansk hedder plettyfus og skyldes rickettsier.

Smitteveje Ikon smitteveje

Tyfus forekommer over hele verden. Forekomsten er relateret til de hygiejniske forhold og er høj i Asien (og særligt det Indiske subkontinent), Syd- og Mellemamerika og Afrika. I vestlige lande optræder kun sporadiske tilfælde. Epidemier kan opstå ved krig og naturkatastrofer. WHO skønner det årlige antal af tilfælde til ca. 22 millioner. I Danmark anmeldes 15-20 tilfælde årligt, næsten alle er smittet i udlandet.

I modsætning til andre salmonella-bakterier forekommer Salmonella Typhi og Salmonella Paratyphi ikke hos dyr. Smitte kommer derfor altid fra et andet menneske. Smitten overføres hyppigst ved indtagelse af fødevarer eller vand, der er forurenet med afføring fra mennesker smittet med tyfus.

Inkubationstiden er normalt 8 til 14 dage, men kan dog være helt op til 60 dage. Personer med tyfus udskiller bakterier i afføringen fra de første symptomer opstår til de er blevet raske. Dog udskiller 10 % af patienterne bakterier i op til 3 måneder efter de er blevet raske, og 2-5 % bliver kroniske bærere.

Patienter, der arbejder i fødevareindustrien og andre ”følsomme erhverv ”, børn i institution og andre særlige grupper kan embedslægen stille særlige krav til (fx. gentagne negative afføringsundersøgelser), før arbejde eller institutionsophold genoptages.

Forebyggelse Ikon forebyggelse

Der findes en vaccine mod tyfus. Vaccination kan overvejes ved længerevarende ophold i områder med høj forekomst af Salmonella Typhi.

Indvandrere, der skal på besøg hos slægt og venner i områder med høj forekomst, foreslås vaccineret uanset varighed. Vaccination skal gentages ca. hvert andet år ved vedvarende rejser til endemiske områder, dvs. områder med en stabil, vedvarende forekomst af tyfus. Ved tilfælde af tyfus vil patientens familie og andre nære kontakter blive undersøgt for tilstedeværelse af tyfusbakterier i afføringen.

I endemiske områder forebygges tyfus ved at søge at forbedre vand- og fødevarehygiejne, sikre sanitære anlæg, og gennem behandling af bærere. Patienter med galdesten bliver lettere bærere end andre personer.

Behandling Ikon behandling

Behandlingen indledes så hurtigt som muligt under indlæggelse og omfatter antibiotika (fluorokinoloner) og eventuelt væsketerapi. Patienten skal være isoleret fra andre patienter på sygehuset under indlæggelsen af hensyn til smittefaren.

Særligt for sundhedsfagligt personale Ikon sundhedsfagligt personale

Diagnostik
Ved klassisk tyfus er symptomerne meget karakteristiske, og man kan få mistanke om diagnosen alene fra sygdomsbilledet. Diagnosen bekræftes tidligt i sygdomsforløbet ved en bloddyrkning. Mere sjældent kan bakterien påvises i andet relevant materiale som fx. urin eller spinalvæske. Senere i sygdomsforløbet kan bakterien påvises i fæces. Serologisk diagnostik kan være af værdi i nogle tilfælde.
Andre tilstande med feber skal altid overvejes som alternative diagnoser. Hvis patienten nyligt har været i et område med malaria, skal der altid også undersøges for denne sygdom.

Meldepligt
Tilfælde af tyfus og paratyfus er individuelt anmeldepligtige på Sundhedsstyrelsens formular 1515 til Embedslægen og Statens Serum Institut.

Diagnostiske undersøgelser

Sidst redigeret 29. august 2017

Søg i Sygdomsleksikon

Aktuelle EPI-nyt

Rejsevaccination

Kvinde med kuffert

Se SSI´s anbefalinger til vaccination og malariaforebyggelse ved rejser til udlandet.