PDF-ikonPrintikon

Kighoste

Kighoste er en luftvejsinfektion forårsaget af bakterien Bordetella pertussis.

Injektion

Vaccination mod kighoste indgår i det danske børnevaccinationsprogram.

Symptomerne på klassisk kighoste er kraftige hosteanfald efterfulgt af en hylende (”kigende”) vejrtrækning og eventuelt opkastning. Symptomerne kan vare i op til 3 måneder med gradvis mildere hoste. Kighoste optræder også i et atypisk billede, der blot er kendetegnet ved et langvarigt forløb med anfaldsvis, tør hoste.

Hos spædbørn, der ikke er vaccinerede, kan kighoste have et alvorligt og i værste fald være livstruende forløb. Kighoste anses ikke for at være farlig for andre aldersgrupper med et normalt immunsystem, men sygdommen kan være yderst ubehagelig og udmattende.

Der vaccineres mod kighoste i børnevaccinationsprogrammet ved 3, 5 og 12 måneder og igen i 5-års-alderen. Hverken vaccination eller en tidligere kighosteinfektion giver livsvarig beskyttelse mod kighoste, og størstedelen af befolkningen vil derfor være modtagelig for kighoste.

Kighoste er tidligere blevet kaldt en børnesygdom, men mere end 40 % af alle påviste tilfælde af kighoste i Danmark ses hos personer over 20 år. I Danmark diagnosticeres årligt omkring 500-1.000 tilfælde af kighoste i år, hvor der ikke er epidemi. Ved de seneste epidemier i 2002 og 2016 blev der begge år registreret omkring 2.000 tilfælde. Siden 1995 er der registreret seks spædbørnsdødsfald som følge af kighoste, det seneste i 2010.

Se overvågningsdata for forekomsten af kighoste i Danmark.

Symptomer Ikon symptomer

Symptomer på kighoste opstår normalt 5-10 dage efter smitte, men inkubationstiden (dvs. tiden fra man bliver smittet, til man får symptomer) kan være op til 3 uger.

Selve sygdommen forløber i de klassiske tilfælde i tre stadier:

  1. Kataralsk stadie (som forkølelse): 7-10 dage (kan være 4-21 dage) med løbende næse og mild feber samt sporadisk mild hoste, der gradvist tiltager.
  2. Paroxysmalt stadie (anfaldsfasen): 1-6 uger med hosteanfald, der tiltager i styrke og hyppighed. Anfaldene kommer som hosteserier med samtidigt vejtrækningsbesvær, og afsluttes med et kraftigt luftindtag og eventuel hylende lyd fra struben ("kigen"). Opkastning efter anfaldene er almindelig. Feber ses ikke i dette stadie, og hosteanfaldene forekommer hyppigt om natten. Mellem hosteanfaldene er der ingen særlige symptomer.
  3. Rekonvalescens stadie: 2-3 uger med gradvist aftagende symptomer. I op til flere måneder efter man er blevet rask, kan luftvejsinfektioner af anden årsag få de karakteristiske hosteanfald til at blusse op.

Hos spædbørn kan hosten være helt fraværende, og symptomerne på kighoste være apnø (pause i vejrtrækningen) og cyanose (blåfarvning af huden pga. iltmangel). Denne tilstand kan være livstruende.

Hos unge og voksne kan kighoste forløbe mildt og dermed uden den karakteristiske lyd eller opkastninger. Kighoste kan således vise sig alene i form af langvarig hoste.

Årsag

Infektion i luftvejene med bakterien Bordetella pertussis.

Hosten opstår fordi bakterien sætter sig på de små fimrehår (cilier) i luftvejene og beskadiger funktionen af dem. Bakterien forsvinder efter nogle ugers sygdom, men skaden på de små fimrehår er længere tid om at hele, og derfor varer hosten længe.

Smitteveje Ikon smitteveje

Kighoste er meget smitsom og regnes for at være den mest smitsomme bakterieinfektion, man kender til. Kighoste smitter dog kun i den første del af sygdomsforløbet. Den smitsomme periode er således det kataralske stadie samt de første to-tre uger af det paroxysmale stadie.

Kighoste smitter i lighed med mange andre luftvejsinfektioner ved dråbesmitte. Det betyder, at bakterierne overføres gennem små dråber i luften.

Kighoste kan være særlig farlig for spædbørn, og flere studier har vist, at det meget ofte er voksne eller ældre søskende omkring barnet, der er kilden til smitte. 

Kighoste ses kun hos mennesker og kan ikke smitte fra dyr, fødevarer eller andet.

Forebyggelse Ikon forebyggelse

Vaccination forebygger mod kighoste i 5-10 år. Da kighoste primært er alvorlig hos mindre børn, er vaccinationsprogrammet fokuseret på børn. Kighoste er en af komponenterne i DiTeKiPol/Act-Hib vaccinen, der anbefales ved 3-, 5- og 12-måneders-alderen samt ved 5 år (DiTeKiPol Booster).

Den kighostevaccine, der anvendes i Danmark er godkendt til voksne, men der er endnu ingen officielle anbefalinger til brugen af den.
Det anbefales, at børn under 2 år, der har været udsat for smitte og endnu ikke har modtaget alle tre spædbørnsvacciner, får forebyggende behandling med antibiotika. Barnet bør podes før opstart af behandling. Er der kighoste i barnets husstand, anbefales det, at alle husstandens medlemmer får forebyggende behandling.

Behandling Ikon behandling

Antibiotikabehandling mindsker risikoen for, at sygdommen spredes til andre. Såfremt antibiotikabehandling starter allerede i det kataralske stadie kan den eventuelt forkorte sygdomsperioden.

Antibiotikabehandling påbegyndt i det paroxysmale stadie vil derimod sjældent have nogen effekt på selve forløbet af sygdommen. Dette skyldes, at skaderne på luftvejene allerede er sket og således ikke mindskes af, at bakterien fjernes.

Der anvendes antibiotika af typen makrolider, herunder azithromycin og clarithromycin.

Særligt for sundhedsfagligt personale Ikon sundhedsfagligt personale

Diagnostik

Kighoste kan som nævnt oven for være livstruende hos små børn, og da det kliniske billede hos voksne kan være mildt, er det vigtigt at kunne stille en korrekt diagnose. Kighoste kan i laboratoriet påvises ved tre forskellige metoder: dyrkning, PCR og serologi. Da bakterien kun er til stede i starten af sygdomsforløbet, er påvisning ved dyrkning eller PCR kun anvendelig i starten. Diagnostik senere i forløbet bør baseres på serologi.

1. Dyrkning: Påvisning af levedygtige bakterier i en podning taget fra nasopharynx så tidligt i sygdomsforløbet som muligt. Efter 2 uger med symptomer er sensitiviteten meget lav, og der er derfor risiko for falsk-negative resultater.

2. PCR: Påvisning af bakterielt DNA i en podning taget fra nasopharynx så tidligt i sygdomsforløbet som muligt. Metoden er mere følsom end dyrkning, men efter 2-3 uger med symptomer er sensitiviteten meget lav, og der er derfor risiko for falsk-negative resultater.

3. Serologi: Påvisning af specifikke IgG antistoffer kan anvendes efter et par uger med symptomer og i resten af forløbet. Kan dog ikke anvendes til nyligt kighoste-vaccinerede, herunder børn under 8 år, som har fulgt vaccinationsprogrammet.

Meldepligt

Da kighoste er en sygdom, der kan forebygges med vaccine og kan være alvorlig hos mindre børn, følges forekomsten nøje.
Laboratoriepåvist kighoste hos børn under 2 år er derfor anmeldelsespligtig. Der er desuden meldepligt til SSI fra laboratorier, der påviser kighoste. Den laboratoriebaserede meldepligt gælder for alle aldersgrupper.

Diagnostiske undersøgelser

Sidst redigeret 7. november 2017

Søg i Sygdomsleksikon

Rejsevaccination

Kvinde med kuffert

Se SSI´s anbefalinger til vaccination og malariaforebyggelse ved rejser til udlandet.