Japansk hjernebetændelse
Japansk hjernebetændelse skyldes infektion med et virus, der tilhører gruppen af flavivirus.
De mest almindelige symptomer på japansk hjernebetændelse er hovedpine og feber samt eventuelt påvirket bevidsthed eller andre symptomer fra nervesystemet.
Japansk encephalitis (hjernebetændelse) findes foreløbig kun i Asien, især i Indien, Sydøstasien og Kina. Man regner med, at der mindst er 50.000 tilfælde i Asien om året med op til 10.000 dødsfald. Med de fortsatte klimatiske forandringer og store produktionsflokke af grise (og høns) frygtes det, at Japansk hjernebetændelsesvirus kan brede sig geografisk evt. også til Europa.
I Thailand og Vietnam er sygdommen ca. 5 gange hyppigere i de regnfulde måneder fra maj til oktober i forhold til resten af året. Der konstateres dog kun sjældent tilfælde af sygdommen blandt rejsende til disse dele af verden.
Japansk hjernebetændelse optræder epidemisk, dvs. at der kommer udbrud med nogle års mellemrum, efterfulgt af en periode med relativt lav forekomst. Udbruddene kan også komme uden for den normale sæson.
Synonym: Japansk encephalitis
Symptomer
Kun ca. 1 ud af 100 smittede personer udvikler symptomer. Symptomer på japansk hjernebetændelse er feber, hovedpine samt andre symptomer fra centralnervesystemet som kvalme, opkastninger, påvirket bevidsthed og evt. kramper.
Infektionen kan give en livstruende hjernebetændelse. Ca. 30% af voksne med symptomer vil dø af sygdommen, og op til 50% af de overlevende har varige neurologiske mén.
Årsag
Japansk hjernebetændelse skyldes infektion med et myggeoverført virus, der tilhører gruppen af flavivirus.
Smitteveje
Infektionen kan overføres med forskellige arter af myg (især Culex), hvoraf nogle også stikker om dagen.
Virus findes normalt udenfor byer i landområder hos bl.a. grise og høns (som hver hjælper til at opformere virus) og enkelte andre fuglearter og overføres fra disse via myg til mennesker. Myggen, der overfører virus, findes især i landområder, men kan også forekomme i storbyernes slumområder.
Sygdommen er ikke smitsom mellem mennesker.
Inkubationstiden, dvs. tiden fra man bliver smittet gennem myggestik, til man får symptomer, er 5-15 dage. Smittede patienter har normalt ikke virus i blodet og overfører derfor ikke virus til nye myg.
Forebyggelse
Japansk hjernebetændelse kan forebygges ved at undgå at blive stukket af myg, dvs. ved regelmæssig anvendelse af myggeafvisende midler, også i dagtiden. Man kan også nedsætte risikoen for myggestik ved at sprøjte boligen indendørs med et insektmiddel og ved at anvende myggenet.
Vaccination anbefales ved ophold af mere end 4 ugers varighed i områder, hvor sygdommen forekommer, dvs. primært landområder. Vaccination anbefales også ved kortere ture, såfremt rejsen indebærer særlig risiko for intens myggestik (trekkingture). Under epidemier anbefales også vaccination ved kortere rejser. Vaccinen gives første gang to gange (dag 0 og 28, men kortere interval på en uge kan anvendes til voksne hvis nødvendigt) og holder 1 år, hvorefter man kan re-vaccinere (booste). Beskyttelsen holder da ca. 10 år efter hvert boost.
Vaccination mod japansk hjernebetændelse er en del af børnevaccinationsprogrammerne i Japan, Sydkorea og Thailand.
Behandling
Der findes ingen specifik behandling, og derfor er det alene patientens symptomer, der behandles.
Særligt for sundhedsfagligt personale
Diagnostik
Ved påvisning af specifikke antistoffer i blod og/eller ved påvisning af virus i spinalvæske (PCR).
Diagnostiske undersøgelser
Japansk encephalitis virus (RNA) (R-nr. 2040)Japansk encephalitis virus antistof (IgG, IgM) (R-nr. 2039)