Sikringsleder til Campus Service

Ansøgningsfrist: 19. august 2018

Har du solid erfaring med drift og udvikling af sikringsanlæg, el-installationer og andre tekniske udfordringer, så er denne stilling måske noget for dig. Her er muligheden for at medvirke til nye standarder for en hel virksomhed, hvor næsten 2000 mennesker har deres daglige gang.  
 
Om os  
Campus Service består af 27 medarbejdere – en sand blanding af håndværkere, ingeniører, teknikere og administrative medarbejdere. I afsnittet Campus Sikring kommer du til at arbejde sammen med en række dedikerede medarbejdere, som arbejder med alt lige fra elforsyningsanlæg til tyveri- og adgangs-kontrolsystemer. Afsnittet er en del af et samlet servicecenter, der har til opgave at sørge for, at lejerne på SSI Campus (Statens Serum Institut) får tilgodeset deres forskellige behov for tidssvarende bygninger, forsyninger samt facility management ydelser – på en så rationel og professionel måde som muligt.  
 
Målet er et velfungerende campusområde med faciliteter og arrangementer, der understøtter medarbejdernes opgavemæssige behov, samt et inspirerende og velfungerende samarbejde blandt aktørerne under fællesbetegnelsen ”One Health”, sundhed.  
 
Campus Service arbejder hver dag for bedst muligt at støtte lejerne/medarbejderne i at udføre deres kerneopgaver og sørge for, at service og infrastruktur er på højeste niveau, så lejerne kan koncentrere sig om det de er bedst til.  
 
Dit arbejde  
Dine primære arbejdsopgaver i Campus Sikring vil være:  
  • Strategisk drift og udvikling af fysisk sikkerhed, sikringsanlæg og facility management  
  • Udvikling og vedligehold af elforsyning, backup og nødforsyningsanlæg  
  • Udvikling af intern beredskabsorganisation og kontrolcentral  
  • Myndighedsbehandling & byggeadministration  
  • Rådgivning i forbindelse med projekter og byggesager  
  • Ledelse & kontrol samt tilsyn  
  • Udarbejdelse/revision af servicekontrakter  
  • Aktiv udvikling af dokumentation og kvalitetssikring  
  • Budget- og regnskabsforvaltning vedrørende eget område og sager.  
Din uddannelse og erfaring  
Vi forventer, at du er uddannet eksam. sikringsleder med en el-faglig baggrund som ingeniør, el-installatør eller lignende med et højt fagligt niveau. Vi forestiller os, at du har en solid erfaring fra tidligere, lignende stillinger eller tilsvarende arbejde.  
 
Dine personlige kvalifikationer  
Vi er en meget åben og serviceorienteret organisation, der sætter pris på god kommunikation, teamwork og personlige relationer. Derfor lægger vi stor vægt på, at du:  
  • er åben, udadvendt og har humor, selvom der er travlt  
  • er sympatisk og præsentabel i fremtoning og tale, gerne med diplomatiske kompetencer  
  • kommunikerer velformuleret i både skrift og tale, på dansk såvel som engelsk  
  • kan holde mange bolde i luften  
  • er praktisk og løsningsorienteret  
  • er målrettet, struktureret og god til at afslutte opgaver  
  • er god til at dele viden samt vedligeholde og søge ny ekspertise.  
Da stillingen indebærer en stor kontaktflade både internt i afdelingerne og med samarbejdspartnere på SSI, er det desuden vigtigt, at du er fleksibel med gode evner for samarbejde og kan indgå i en dynamisk organisation. Derfor er det også vigtigt, at du er en dygtig kommunikator, der kan og vil indgå i dialog på mange forskellige niveauer, med mange forskellige samarbejdspartnere og kollegaer.  
 
Vi tilbyder  
Samfundsnyttige arbejdsopgaver i en anerkendt virksomhed med høj faglighed. Du vil få en meget stor kontaktflade samt en masse engagerede kollegaer. Vi er en fleksibel og familievenlig arbejdsplads med 37 timers arbejdsuge inkl. frokostpause. Vi vægter kompetenceudvikling og personligt engagement højt. Vi er desuden centralt beliggende i København nær offentlig trafik og der er fri parkering på området.  
 
Om ansættelsen  
Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation  
 
Eller
 
Gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og organisationsaftale for håndværkere i staten.
 
Kontakt os
Hvis du ønsker at høre nærmere om stillingen, kan sikringsleder Michael Funch Pedersen kontaktes på telefon 20692252.  
 
Er du interesseret?  
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 34-35.



Statens Serum Institut (SSI) forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme, biologiske trusler og medfødte lidelser. Vores mission er:  ”Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol og forskning.”

SSI er en mangfoldig arbejdsplads med ca. 700 medarbejdere. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

SSI lægger stor vægt på den enkelte medarbejders muligheder for kompetenceudvikling. SSI har røgfri arbejdstid og et røgfrit campus.

Relateret indhold

Kontakt

Har du spørgsmål til, hvordan du søger en stilling på SSI eller til rekrutteringsforløbet, kan du sende en mail til .

Uopfordrede ansøgninger
Vi behandler ikke uopfordrede ansøgninger. Alle ledige stillinger bliver slået op her på vores hjemmeside.

Løntilskud, fleksjob og virksomhedspraktik
Vil du vide mere om muligheden for ansættelse i løntilskud, fleksjob og virksomhedspraktik, kan du læse mere om det på siden Løntilskud, fleksjob og virksomhedspraktik. Her har du også mulighed for at uploade din ansøgning og CV.

Jobs

Jobagent

Fandt du ikke det du søgte, så tilmeld dig vores jobagent og få besked besked næste gang vi annoncerer en stilling.