Statens Serum Institut søger laboratorieassistenter til Prædiagnostisk Center

Ansøgningsfrist: 05. august 2018

Prædiagnostik Center på Statens Serum Institut søger fem laboratorieassistenter til at håndtere prøveudpakning og prøveregistrering.  
 
Om os  
Prædiagnostisk Center hører organisatorisk under Biobank og Biomarkører på Statens Serum Institut (SSI). Her modtager og registrerer vi diagnostiske patientprøver fra Danmark såvel som fra andre lande. Prøverne registreres i instituttets laboratoriesystem, hvorefter de præpareres og sendes videre til speciallaboratorierne.  
 
Dit arbejde  
Dine arbejdsopgaver bliver at håndtere prøveudpakning og prøveregistrering, varetaget under områdets kvalitetssikring.  
 
Din uddannelse og dine personlige kvalifikationer  
Vi forventer, at du er studerende på en relevant videregående uddannelse inden for det naturvidenskabelige område og har godt kendskab til mikrobiologi og biokemi. Du har overblik, er effektiv samt har en struktureret tilgang til dine opgaver.  
 
Vi tilbyder  
Et spændende og alsidigt studenterjob samt samfundsnyttige arbejdsopgaver i en anerkendt virksomhed med høj faglighed og et aktivt forskningsmiljø. Du vil få stor kontaktflade samt engagerede kolleger. Vi er centralt beliggende i København tæt på metro og bus, desuden er der fri parkering på SSI´s område og frugtordning.  
 
Om ansættelsen  
Ansættelse sker i henhold til gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S-fællesoverenskomsten) og gældende organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK), jf. aftalens kapitel 6 vedr. timelønnede.  
 
Der arbejdes lørdage fra kl. 8-15:30, efter et vagtskema, hvor du kan regne med ca. 15 timer på 4 uger efter en oplæringsperiode.  
 
Kontakt os gerne  
Få mere at vide om stillingerne ved at henvende dig til afsnitsleder Mona Damkvist tlf. 3268 9038, driftskoordinator Helle Corse tlf. 3268 8419 eller sektionsleder Pia Webster tlf. 3268 8625.  
 
Er du interesseret?  
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i 32-34.



Statens Serum Institut (SSI) forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme, biologiske trusler og medfødte lidelser. Vores mission er:  ”Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol og forskning.”

SSI er en mangfoldig arbejdsplads med ca. 700 medarbejdere. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

SSI lægger stor vægt på den enkelte medarbejders muligheder for kompetenceudvikling. SSI har røgfri arbejdstid og et røgfrit campus.

Relateret indhold

Kontakt

Har du spørgsmål til, hvordan du søger en stilling på SSI eller til rekrutteringsforløbet, kan du sende en mail til .

Uopfordrede ansøgninger
Vi behandler ikke uopfordrede ansøgninger. Alle ledige stillinger bliver slået op her på vores hjemmeside.

Løntilskud, fleksjob og virksomhedspraktik
Vil du vide mere om muligheden for ansættelse i løntilskud, fleksjob og virksomhedspraktik, kan du læse mere om det på siden Løntilskud, fleksjob og virksomhedspraktik. Her har du også mulighed for at uploade din ansøgning og CV.

Jobs

Jobagent

Fandt du ikke det du søgte, så tilmeld dig vores jobagent og få besked besked næste gang vi annoncerer en stilling.