Akademisk medarbejder til celle- og virusdyrkning og det veterinære beredskab

Ansøgningsfrist: 02. februar 2018

Har du erfaring med celle og virusdyrkning? Har du arbejdet som forsker indenfor fx veterinær virologi, og synes du en nøglerolle i etablering af et veterinært beredskab lyder spændende? Så er du måske vores nye akademiske medarbejder til en ny 2 årig stilling.  
 
Om os  
Statens Serum Institut overtager i 2020 den forskningsbaserede myndighedsbetjening på veterinærområdet i samarbejde med Københavns Universitet. Inden overtagelsen skal Statens Serum Institut udvikle og opsætte en række veterinære analyser, der efterfølgende skal være del af det diagnostiske beredskab. Analyserne vil være baseret på molekylærbiologiske og immunkemiske teknikker samt virusdyrkning i cellekulturer.  
 
Vi søger derfor i Afdeling for Virus og Mikrobiologisk Specialdiagnostik (VMS) en akademisk medarbejder, der kan varetage opsætning af veterinær diagnostik og etablering af den veterinære virusdyrkningsfunktion på Statens Serum Institut.  
 
I vores fem faglaboratorier er vi i alt ca. 80 medarbejdere til arbejdet med diagnostik og referencefunktioner for virus og bakterier hos dyr og mennesker og opgaver ifm. at vi er WHO-referencecenter for humanpatogene virus.  
 
Dit arbejde  
Din primære opgave vil omfatte etablering af diagnostik indenfor celle- og virusdyrkning. Herudover kommer du til at deltage i afdelingens øvrige veterinærdiagnostiske udviklingsprojekter, og du kommer til at indgå i opbygningen og etablering i nye klassificerede laboratorier. Arbejdet vil foregå i tæt samarbejde med erfarne veterinære eksperter.  
 
Din uddannelse og erfaring  
Vi søger en akademiker (dyrlæge, cand.scient eller lignende) der har erfaring med celle og virusdyrkning. Erfaring fra relevant forskning, gerne inden for veterinær virologi vil være en fordel.  
 
Dine personlige kvalifikationer  
Udover et højt fagligt niveau lægger vi vægt på, at du  
  • kan bevare overblikket, besidder gode samarbejdsevner og er lydhør overfor nye løsninger
  • kan kommunikere kort, klart og korrekt
  • arbejder effektivt, fleksibelt og selvstændigt
  • er god til at prioritere og overholde deadlines.  
Vi tilbyder  
Du vil få en nøglerolle i etablering af det veterinære beredskab gennem den nyskabende One Health tankegang. Du får mulighed for at bidrage med kvalitetssikret diagnostik, hvor synergien mellem det veterinære og humane område udnyttes optimalt. Du vil møde en organisation med engagerede og fagligt meget dygtige medarbejdere, som brænder for deres arbejde.  
 
Om ansættelsen  
Ansættelse sker enten i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation eller i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Yngre Læger.  
 
Ansættelsen er i første omgang tidsbegrænset til to år. Aftalen mellem KU og SSI kan evt. give mulighed for at fortsætte i en stilling som videnskabelig medarbejder efter en succesfuld etablering af det veterinære beredskab.  
 
Kontakt  
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Claus Nielsen på tlf 3268 3280 eller mobil 4063 4693.  
 
Ansøgning  
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 5 og 6.
 
Statens Serum Institut har pr. 1. januar 2018 røgfri arbejdstid og et røgfrit campus.



Statens Serum Institut (SSI) forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme, biologiske trusler og medfødte lidelser. Vores mission er:  ”Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol og forskning.”

SSI er en mangfoldig arbejdsplads med ca. 700 medarbejdere. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

SSI lægger stor vægt på den enkelte medarbejders muligheder for kompetenceudvikling. SSI har per 1. januar 2018 røgfri arbejdstid og et røgfrit campus.

Relateret indhold

Kontakt

Har du spørgsmål til, hvordan du søger en stilling på SSI eller til rekrutteringsforløbet, kan du sende en mail til .

Uopfordrede ansøgninger
Vi behandler ikke uopfordrede ansøgninger. Alle ledige stillinger bliver slået op her på vores hjemmeside.

Løntilskud, fleksjob og virksomhedspraktik
Vil du vide mere om muligheden for ansættelse i løntilskud, fleksjob og virksomhedspraktik, kan du læse mere om det på siden Løntilskud, fleksjob og virksomhedspraktik. Her har du også mulighed for at uploade din ansøgning og CV.

Jobs

Jobagent

Fandt du ikke det du søgte, så tilmeld dig vores jobagent og få besked besked næste gang vi annoncerer en stilling.