PDF-ikonPrintikon

Akademiker med erfaring inden for proteinbaserede analysemetoder søges til Center for Biosikring og Bioberedskab - Genopslag

Ansøgningsfrist: 06. november 2017

Vil du være med til at opretholde Danmarks ekspertise til imødegåelse af biologiske trusler? Og kunne du tænke dig en stilling, hvor du kan bruge din erfaring med proteinbaserede teknikker til at udvikle CBB’s kompetencer på området? Hvis du tidligere har beskæftiget dig med f.eks.:  
  • Udvikling og anvendelse af immunologiske og proteinbaserede metoder såsom ELISA, massespektrometri o.lign.,  
  • Analyse af prøver med ukendt biologisk indhold,  
  • Biologiske toksiner fra planter, bakterier eller havdyr.  
 
Så kan denne stilling være noget for dig!  
 
Om os  
CBB’s laboratoriesektion består af 8 medarbejdere og har til formål at holde sig ajour indenfor teknikker der kan anvendes til analyse af prøver med biologisk indhold. Alle medarbejdere i sektionen har en naturvidenskabelig baggrund og arbejder desuden med forvaltning, tilsyn, undervisning, m.m.  
 
Dit arbejde  
De primære arbejdsopgaver i stillingen vil indebære:  
  • Udvikling og anvendelse af proteinbaserede og immunologiske teknikker til analyse af prøver med biologisk indhold.
  • Teoretisk vurdering af og praktisk arbejde med våbenrelaterede toksiner.
  • Medvirken i øvelses- og undervisningsaktiviteter i og udenfor centret.
  • Udførelse af tilsyn på danske virksomheder for at vurdere overholdelse af lovkrav vedr. biosikring.
  • Foretagelse af sagsbehandling af biosikrings- og beredskabsspørgsmål.
  • Mulighed for deltagelse i centrets døgnvagt.  
 
Din uddannelse og erfaring  
Vi forventer, at du har omfattende praktisk erfaring med anvendelse af proteinbaserede og immunologiske teknikker til analyse af prøver med biologisk indhold. Endvidere har du en lang videregående uddannelse som molekylærbiolog, ingeniør, biolog el.lign. og minimum 5 års post-graduat arbejdserfaring.  
 
Det vil desuden være en fordel, hvis du har erfaring fra en anden offentlig myndighed eller fra tjeneste i et operativt miljø.  
 
Dine personlige kvalifikationer  
  • Du er analytisk, struktureret og pragmatisk.  
  • Du er selvstændig og initiativrig.  
  • Du har gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner på dansk og engelsk.  
  • Du er god til at arbejde i tværfaglige teams.  
 
Vi tilbyder  
  • Samfundsnyttige arbejdsopgaver med betydning for Danmarks sikkerhed indenfor et område med stort internationalt fokus.  
  • Placering i en national myndighed under Sundhedsministeriet med høj faglighed, godt arbejdsmiljø og engagerede kolleger.  
  • En fleksibel og familievenlig arbejdsplads med 37 timers arbejdsuge inkl. frokostpause.  
  • Central beliggenhed i København med fri parkering på området.  
 
Om ansættelsen  
Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.  
 
Ansættelse sker under forudsætning af efterfølgende sikkerhedsgodkendelse.  
 
Kontakt os gerne  
Få mere at vide om stillingen på www.biosikring.dk eller ved at kontakte afsnitsleder, Katja Nyholm Olsen på telefon 3268 8236.  
 
Er du interesseret?  
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i 45 og 46.  
 
Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.  
 



Statens Serum Institut (SSI) forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme, biologiske trusler og medfødte lidelser. Vores mission er:  ”Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol og forskning.”

SSI er en mangfoldig arbejdsplads med ca. 700 medarbejdere. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Statens Serum Institut lægger stor vægt på den enkelte medarbejders muligheder for kompetenceudvikling.

Relateret indhold

Kontakt

Har du spørgsmål til, hvordan du søger en stilling på SSI eller til rekrutteringsforløbet, kan du sende en mail til .

Uopfordrede ansøgninger
Vi behandler ikke uopfordrede ansøgninger. Alle ledige stillinger bliver slået op her på vores hjemmeside.

Løntilskud, fleksjob og virksomhedspraktik
Vil du vide mere om muligheden for ansættelse i løntilskud, fleksjob og virksomhedspraktik, kan du læse mere om det på siden Løntilskud, fleksjob og virksomhedspraktik. Her har du også mulighed for at uploade din ansøgning og CV.

Jobs

Jobagent

Fandt du ikke det du søgte, så tilmeld dig vores jobagent og få besked besked næste gang vi annoncerer en stilling.