Sikker kommunikation med SSI

Hvis du sender personfølsomme oplysninger til SSI, bør du altid anvende sikker kommunikation via borger.dk eller ved at sende en krypteret mail.

Du kan kontakte os på to måder:

  1. Log ind på borger.dk eller e-boks.dk som privatperson eller virk.dk som firma og send digital post.
  2. Send en krypteret e-mail til SSI’s hovedpostkasse .

Digital post via borger.dk

Log på borger.dk med din Nemid, klik på fanen ”Digital post”. Når du klikker på ”Skriv ny post” og derefter ”Vælg modtager” skal du skrive ”Statens Serum Institut” i søgefeltet. Klik på det lille kryds ud for Statens Serum Institut for at vælge hvilken postkasse, du vil sende til (se billedet nedenfor).

Er du i tvivl om hvilken postkasse du skal sende til, så vælg Statens Serum Instituts Hovedpostkasse.

Valg af modtager fra borger.dk

Krypteret e-mail

Hvis du vil sende en krypteret e-mail, skal du installere et udvidelsesprogram fra NemID på din egen PC, sætte dit mailprogram op til at sende og modtage sikker mail og downloade en ”nøgle”, som er knyttet specifikt til SSI’s hovedpostkasse .

Udvidelsesprogrammet kan downloades fra NemID’s hjemmeside, hvor der også er udførlige vejledninger. Hos NemID er programmer og vejledninger samlet på denne side: Sikker e-mail.

På denne ”Søg certifikat” side finder du nøglen til SSI’s hovedpostkasse ved at indtaste: .

Kender du andre modtagere af sikker e-mail på SSI, kan du også her hente deres offentlige certifikat. Hvis du ikke kender den specifikke modtager, som kan modtage krypteret e-mail, kan du altid bruge .

Vær opmærksom på, at de fleste webmail-løsninger, som fx Hotmail, Gmail, Yahoo Mail osv., ikke giver mulighed for at benytte sikker e-mail.

Sidst redigeret 11. oktober 2017