Nyheder og vigtig information 2017

Her vil blive løbende informeret om vigtige emner vedrørende SSI vacciner og andre lægemidler. Listen er kronologisk med nyeste dato øverst.

HPV vaccine (Gardasil) type 6, 11, 16, 18 (27/7-17)
Der kan ikke længere bestilles HPV vaccine (Gardasil) type 6, 11, 16, 18, til vaccinationsprogrammet og alle ordrer på varenummer 64827 HPV vaccine type 6, 11, 16, 18, á 1 dosis bliver slettet d. 27.07.2017. Ønsker man at bestille HPV vaccine type 6, 11, 16, 18, á 1 dosis til egen betaling skal man ringe til Ordremodtagelsen.

Hepatitis A vaccine, til voksne (22/6-17)
Instituttet har modtaget en mindre mængde Hepatitis A vaccine, á 1 dosis (varenr. 95829), som bliver udsendt i uge 26. De ældste ordrer ekspederes først. Mængden strækker til ordre modtaget til og med uge 19. Ordre modtaget fra uge 20 og frem ekspederes, når produkt atter modtages. Vi har ligeledes fået lovning på et mindre parti af Hepatitis A vaccine, á 10 doser (varenr.96801), som forventes udsendt i uge 26/27.
Også her tages de ældste ordre først. Ordre afgivet efter uge 20, forventes ikke at kunne efterkommes i denne omgang.

Haemophilus Influenzae type B (Act-Hib) 19/6-17
Fra d.d. udleveres SSI vnr. 2601 Act-Hib 1x1 dosis kun via udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen.

DiTeKiPol Booster i rest (9/6-17)
Under den forventet kortvarende restordre på DiTeKiPol Booster (vnr. 98950) anbefales det, at evt. tilbageværende vacciner hos lægerne prioriteres til de børn, som er blevet væsentligt forsinket med 5 års-vaccinationen, dvs. mere end 12 måneder. Der er ingen risiko ved at måtte udskyde 5 års-vaccinationen i nogle måneder.

Lav lagerbeholdning (19/5-17)
Grundet lav lagerbeholdning ser vi os nødsaget til ændre restriktionen på udlevering af DiTeKiPolBooster (varenr. 98950) fra 2 til 1 æske (5 doser) pr. bestilling for at sikre, at lageret fordeles bedst muligt. Restriktionen forventes at vare frem til juli måned.
Grundet forsinkede leveringer fra leverandøren af Difteri-Tetanusvaccine til revaccination (varenr. 98951) er der indført restriktioner på udlevering af denne.
Tetanus vaccine er igen på lager, men udløbet for både 1 stk. pakke (varenr. 98954) og 10 stk. pakke (varenr. 98955) er 31.07.2017.

Forsinkelse på SSI-producerede vacciner (18/1-17)
Statens Serum Institut solgte sin vaccineproduktion til AJ Vaccines tirsdag den 17. januar. Da de SSI-producerede vacciner skal genkøbes fra den nye ejer, er der forsinkelse på levering af disse. Vi forventer at være leveringsdygtig igen fra uge 4. Det drejer sig om følgende: DiTeKiPol/Act-Hib, DiTeKiPolBooster, DiTeKiBooster, DiTeBooster, Tetanusvaccine samt Tuberkulin PPD 2 TE.

Influenzavaccine – til gravide i 2. og 3. trimester (3/1-2017)
Influenza til gravide i 2. og 3. trimester kan rekvireres på Blanket 6 eller ved telefonisk henvendelse til ordremodtagelsen. Vaccinationen er gratis for gravide, der er mere end 12 uger henne til og med udgangen af februar 2017.                                                 

Sidst redigeret 27. juli 2017