EPI-NYT

Overvågning og forebyggelse af smitsomme sygdomme

Uge 42/44 - 2018

Hiv 2017

  • I 2017 blev der anmeldt 182 personer med ny-diagnosticeret hiv, samt 71 personer der allerede var diagnosticeret i udlandet.
     
  • Blandt de ny-diagnosticerede var 97 mænd der har sex med mænd (MSM), 73 heteroseksuelt smittede (HTX), fire mor-barn smittede (MTCT) og fire stofbrugere (PWID). For fire var smittemåden ukendt.
     
  • Èt af de fire børn var født i Danmark. Moren var smittet efter at være fundet negativ i gravidscreeningen.
     
  • 81 % af MSM og 39 % af HTX var smittet i Danmark.
     
  • Blandt ny-diagnosticerede MSM var 35 % indvandrede. Andelen var 47 % for HTX.
     
  • Alle MSM, der ikke har kendt hiv, bør testes for hiv én gang om året. Desuden bør MSM, som har et aktivt sexliv, og som ikke bruger kondom konsekvent, testes for hiv og andre kønssygdomme hyppigere, fx hver 3. måned.
     
  • Behandling straks efter diagnosen gør, at personer, der er erkendt hiv-positive, ikke udgør nogen risiko for videre transmission af hiv, idet velbehandlede hiv-positive ikke kan smitte.
     
  • Forebyggelse af hiv-smitte inkluderer kondombrug, TasP (Treatment as Prevention, altså at man kun har ubeskyttet sex med personer, der vides at være hiv-positive i effektiv behandling), PrEP (Pre Exposure Prophylaxis, hiv-medicin, der tages før eksposition) samt PEP (Post Exposure Prophylaxis, hiv-medicin der tages umiddelbart efter eksposition).
     
  • Uvidenhed og stigma fører til grundløs frygt for og afvisning af hiv-positive, også i MSM-miljøer, hvorfor udbredelse af viden er vigtigt.

For en detaljeret epidemiologisk beskrivelse af forekomsten i 2017 henvises til årsopgørelsen over hiv 2017.

Antallet af anmeldte, nydiagnosticerede hiv-tilfælde i 2017 var 182, hvilket var på niveau med de foregående år, og MSM udgjorde med 53 % af anmeldelserne fortsat den største smittegruppe. En stigende andel af ny-diagnosticerede MSM er indvandrere. Dette forhold bør give anledning til særlige forebyggelsestiltag, idet hiv-transmission i Danmark primært foregår i MSM-gruppen. I modsætning til hiv-positive indvandrere i HTX-gruppen, har MSM flere kontakter på tværs af oprindelse og etnicitet.

På trods af en stor testaktivitet, ikke mindst i Checkpoint (AIDS-fondets teststeder for MSM og indvandrere), er der forsat en høj andel af de ny-diagnosticerede, der testes længe efter smitten. Dette gælder både heteroseksuelt smittede og MSM. MSM bør testes for hiv årligt, og de MSM, som har et aktivt sexliv og ikke bruger kondom konsekvent, bør testes for hiv og de øvrige seksuelt overførbare sygdomme hyppigere, for eksempel hver tredje måned.

Det er håbet, at flere af de relevante, udsatte personer vil lade sig teste, hvis mulighederne for testning udvides. Dette kan være såvel ved at indføre hjemmetestning som ved at indføre flere teststeder. For eksempel har Infektionsmedicinsk ambulatorium på Hvidovre hospital indført mulighed for kvik-test med svar med det samme og uden forudgående aftale.

Flere tiltag vil kunne medvirke til yderligere at nedbringe smittetrykket i Danmark. Såfremt testaktiviteten øges, og rettes mod de relevante personer, vil de nye retningslinjer for behandling straks efter diagnosen nedsætte smittetrykket, idet velbehandlede hiv-positive ikke kan smitte videre (kendt som TasP, Treatment as Prevention). Et andet tiltag er PrEP, som tilbydes i flere og flere lande, og som i Danmark for tiden udleveres i forsøgsprojekter. Ligesom prisen på hiv-behandling er prisen på PrEP faldende, og det forventes, at PrEP vil blive tilgængeligt som hiv-forebyggende medicin inden for kort tid.
I forbindelse med inklusion af MSM til PrEP-projekter blev seks MSM – 6 % af samtlige MSM der fik konstateret hiv i 2017 - diagnosticeret med hiv ved de indledende prøver, hvilket blot understreger interessen for og nødvendigheden af denne forebyggelsesmulighed. Kondomer er fortsat en god forebyggelse ikke blot mod hiv, men også mod de fleste andre seksuelt overførbare sygdomme.

Uanset at der findes flere biologiske og tekniske metoder til at nedbringe smittetrykket i Danmark, er hiv fortsat omgærdet med megen uvidenhed og stigma, og der bliver peget på netop stigma som årsag til, at personer, der egentlig godt ved, de er i risiko for at være hiv-positive, vælger at undlade at blive testet. Det er vigtigere end nogensinde at arbejde for at komme uvidenhed og stigma til livs, både i almenbefolkningen, men især i de ramte miljøer. Det er vigtigt, at MSM bliver klar over, at de, der er diagnosticeret som hiv-positive, i de allerfleste tilfælde er velbehandlede og derfor ikke udgør en risiko for videresmitte. Fokus skal flyttes til dem, som mener sig hiv-negative, men som har haft ubeskyttet sex efter den seneste hiv-negative test, da hovedparten af hiv-smitte herhjemme netop sker fra ikke-diagnosticerede hiv-positive.

I perioden 2015 til 2017 blev hiv-1 fra 349 patienter undersøgt for forekomsten af resistensmutationer samt subtype via sekvensering af hiv-1 pol-genet. På baggrund af disse analyser kan der ikke observeres en signifikant stigning i forekomsten af resistensmutationer, hverken blandt personer smittet i Danmark eller i udlandet. Ligeledes er der heller ingen markant forskel på subtypefordelingen blandt de to grupper, hvor subtype B fortsat er den hyppigst forekommende blandt alle personer diagnosticeret med hiv-1 i Danmark.

Selv om der observeres resistensmutationer mod den ene af de to komponenter i PrEp blandt ny-diagnosticerede, forventes PrEP dog fortsat at være fuldt virksomt, da ingen patienter er fundet at have resistens mod begge de aktive stoffer i PrEP.

Ligesom sidste år præsenteres resistens- og typebestemmelserne i hiv-årsopgørelsen, så kun de personer, som er diagnosticeret for første gang, er medregnet. Dvs. at patienter, som er kendt hiv-positive diagnosticeret i udlandet, er ekskluderet. Arbejdet med at indhente og opdatere epidemiologiske oplysninger foregår fortløbende mellem rapporteringerne i EPI-NYT; der kan derfor være ændringer i data i senere udgivelser.

(A.H. Christiansen, S. Cowan, Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse, J. Fonager, Virus & Mikrobiologisk Specialdiagnostik).

Udskriv dette nummer af EPI-NYTUdskriv dette nummer af EPI-NYT

Læs tidligere numre af EPI-NYT

31. oktober 2018

 

Søg i EPI-NYT:

Kontakt redaktionen for
EPI-NYT

Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse

Redaktør: Peter Henrik Andersen 
 
Tlf. 3268 3038
Fax 3268 3874
- ISSN: 1602-4184

Rådgivning af sundhedspersonale:
Tlf. 3268 3037
(Ma., ti., to. og fr. kl. 8.30-11:00,
on. kl. 12:30-15:00)

Abonnér på nyhedsbrev

Tilmeld dig EPI-NYT