EPI-NYT

Overvågning og forebyggelse af smitsomme sygdomme

Uge 36 - 2018

Screening af gravide for hepatitis B, hiv og syfilis, 2017
Ny vaccine kombinerer beskyttelse mod hepatitis A og tyfus

Screening af gravide for hepatitis B, hiv og syfilis, 2017

  • I 2017 blev der i den generelle gravidscreening fundet 132 kvinder med hepatitis B, 33 kvinder med hiv og 10 kvinder med konfirmeret syfilis.
     
  • Af de 33 hiv-positive kvinder var otte ikke diagnosticeret tidligere.
     
  • Af de 10 kvinder med konfirmeret syfilis var otte født i Danmark, hvilket viser, at syfilis også findes i den generelle befolkning og ikke kun blandt mænd der har sex med mænd.
     
  • Egen læge kan efter konkret vurdering teste kvinder i risikogrupperne flere gange for hiv og syfilis i graviditeten.
     
  • Alle gravide med hepatitis B, syfilis eller hiv skal henvises til en specialafdeling.
     
  • Egen læge skal teste alle børn født af hepatitis B-bærermødre efter endt vaccination mod hepatitis B.
     
  • Hiv-positive kvinder, der er velbehandlede, smitter ikke deres børn under graviditet og fødsel.

Generel screening af gravide for hepatitis B blev indført 1. november 2005, EPI-NYT 41/05, og for hiv og syfilis 1. januar 2010, EPI-NYT 27-33/10. Den praktiserende læges opgaver i forbindelse med screeningen fremgår af tabel 1.

EPI-NYT uge 36 2018 tabel 1

I 2017 blev der udført 64.059 blodtypeanalyser blandt gravide kvinder. Af disse blev 64.038 kvinder (99,9 %) undersøgt for hepatitis B, 63.928 (99,8 %) for hiv og 62.914 (98,2 %) for syfilis.

For en detaljeret epidemiologisk beskrivelse af resultaterne fra gravidscreeningen i 2017 henvises til årsopgørelse over gravidscreeingen 2017.

Langt de fleste gravide kvinder vælger at tage imod tilbuddet om at blive screenet for hepatitis B, hiv og syfilis.
For kvinder, der findes positive i gravidscreeningen, er det vigtigt dels at konfirmere den aktuelle prøve og henvise til speciallæge/ambulatorium, men også at følge op på kvindens partner. De to gravide, der blev smittet med hiv i graviditeten, viser at det kan være relevant at teste gravide fra risiko-populationer, herunder fra højendemiske områder, for hiv og/eller syfilis flere gange i graviditeten. Ud fra et sundhedsfagligt synspunkt er det ikke relevant med gentagen testning som led i den generelle gravidscreening i Danmark.

Den generelle screening af gravide må fortsat siges at være en succes. Ikke alene forhindres næsten alle tilfælde af mor-barn-smitte i Danmark med de tre sygdomme, der screenes for. Gravide, der ikke var klar over, at de var smittet, får desuden mulighed for at blive kontrolleret og behandlet. Det er dog kun de gravide, der bliver undersøgt hos en læge i graviditeten, der får dette tilbud.
Gravide, der er udokumenterede migranter, har mulighed for at blive tilset af en læge på en af Røde Kors’ sundhedsklinikker i København og Århus. Her tilbydes også gravidscreening, men dette er ikke dækket af det offentlige tilbud om svangreomsorg. Fødeafdelingerne skal, hvis der kommer en fødende med ukendt status, foretage test for syfilis og hepatitis B, samt en hiv quick-test.

I 2017 var otte ud af 10 gravide med syfilis af dansk herkomst. Dette viser, at syfilis i Danmark ikke udelukkende er en sygdom blandt homoseksuelle mænd, men atter er introduceret blandt heteroseksuelle.
Da der findes mange falske positive screeningsundersøgelser for syfilis blandt gravide, skal der udføres fuld serologisk undersøgelse (konfirmatorisk test) af alle, der er fundet positive i screeningstesten.

Det er vigtigt, at de praktiserende læger henviser gravide patienter, der gennem screeningen er diagnosticeret med en af de tre infektioner, til specialafdelinger, også selvom vedkommende ikke har symptomer på infektion, tabel 1. Den gravides partner og øvrige børn bør indkaldes til blodprøve i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning om generel screening af gravide for infektion med hepatitis B-virus, hiv og syfilis. Ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning fra 2013 om hiv og hepatitis B- og C-virus, skal alle børn født af bærermødre, der vaccineres mod hepatitis B ved fødslen, og senere hos egen læge, undersøges for både vaccinationseffekt og for aktuel infektion en måned efter endt vaccinationsserie, dvs. når barnet er 13-15 måneder. Dette sker, fordi nogle børn smittes intrauterint, i hvilket tilfælde vaccinen ikke har nogen effekt. Denne undersøgelse påhviler den praktiserende læge. Findes barnet smittet eller utilstrækkeligt dækket på trods af vaccinationerne, henvises til specialafdeling. Statens Serum Institut udsender påmindelsesbreve til de praktiserende læger om vaccination mod hepatitis B af børn fødte af hepatitis B-smittede mødre, samt om efterfølgende testning af børnene.

(A.H. Christiansen, M. Wessman, S. Cowan, Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse)

Ny vaccine kombinerer beskyttelse mod hepatitis A og tyfus

Der er registreret en ny vaccine, ViATIM®, som beskytter mod både smitsom leverbetændelse (hepatitis A) og tyfus. Den indeholder inaktiveret hepatitis A-virus og kapsel polysaccharid fra tyfusbakterier.

Vaccinen kan gives fra og med 16 år til personer, der er i risiko for smitte med smitsom leverbetændelse forårsaget af hepatitis A-virus, og som skal rejse til områder med risiko for forekomst af tyfus. Dette gælder især rejsende til det indiske subkontinent, men også langtidsrejsende til Afrika, Asien og Sydamerika, se ssi.dk/rejser under de enkelte lande.

Grundvaccination opnås med en enkelt dosis ViATIM®. Ved udlandsrejse kan første vaccination gives frem til afrejsedagen, hvorved der i praksis opnås beskyttelse mod hepatitis A. Beskyttende niveau af antistoffer mod tyfus opnås ca. 14 dage efter vaccination.
For at opnå langtidsbeskyttelse mod infektion forårsaget af hepatitis A-virus skal der gives yderligere en dosis (booster) inaktiveret hepatitis A-vaccine, normalt 6-12 måneder senere.

For yderligere detaljer henvises til vaccinebeskrivelsen på SSI’s hjemmeside, hvor der også er link til produktresuméet.

Vaccinen kan bestilles via blanket 6 og har varenummer 100023.

(P.H. Andersen, L.K. Knudsen, Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse)

Udskriv dette nummer af EPI-NYTUdskriv dette nummer af EPI-NYT

Læs tidligere numre af EPI-NYT

5. september 2018

 

Søg i EPI-NYT:

Kontakt redaktionen for
EPI-NYT

Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse

Redaktør: Peter Henrik Andersen 
 
Tlf. 3268 3038
Fax 3268 3874
- ISSN: 1602-4184

Rådgivning af sundhedspersonale:
Tlf. 3268 3037
(Ma., ti., to. og fr. kl. 8.30-11:00,
on. kl. 12:30-15:00)

Abonnér på nyhedsbrev

Tilmeld dig EPI-NYT