EPI-NYT

Overvågning og forebyggelse af smitsomme sygdomme

Uge 18/20 - 2018

Bloddonorscreening 2017

Der blev i 2017 screenet 272.933 portioner blod. Antal positive donorer fremgår af tabel 1.

EPI-NYT uge 18-20 2018 tabel 1

Hiv

En kvindelig førstegangsdonor blev fundet hiv-positiv. Ved kontaktopsporing blev kvindens biseksuelle mand også fundet positiv for hiv (det vides ikke, om kvinden på tapningstidspunktet var klar over, at partneren var biseksuel; karantænereglerne for bloddonorer siger, at man ikke må donere blod, hvis man har haft sex med en biseksuel mand inden for fire måneder).

Hepatitis B

Elleve personer blev fundet positive for hepatitis B. Af disse var én flergangsdonor, som havde haft sex med en person fra Afrika seks uger før tapning (karantænereglerne for bloddonorer siger, at man ikke må donere blod, hvis man har haft sex med en person fra bl.a. Afrika inden for de seneste fire måneder). Blandt de 10 førstegangsdonorer var ni født og opvokset i et højendemisk land. Den sidste person havde ukendt smittemåde.

Hepatitis C

Tre personer blev fundet positive for hepatitis C, to førstegangsdonorer og én flergangsdonor, som havde haft sex med en person fra et højendemisk land. Ved lookback på flergangsdonoren fandtes ingen smittede recipienter.

Kommentar

Antallet af donorer testet positive i Danmark var i 2017 fortsat lavt, figur 1. Den største andel af positive blev fundet blandt førstegangsdonorer. Såvel én førstegangsdonor som to flergangsdonorer (også kaldet serokonvertanter) havde haft sex med en person, der tilhørte en risikogruppe, og var derfor omfattet af karantænereglerne for bloddonorer.

Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse har oplysninger om screening af blod for hiv siden 1986, og for hepatitis B og C siden 1994.

EPI-NYT uge 18-20 2018 figur 1

Styrelsen for Patientsikkerhed udgiver årligt ”Redegørelse for blodproduktområdet”, der i større detaljeringsgrad beskriver blodtransfusionsområdet.

(A.H. Christiansen, S. Cowan, Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse)

Udskriv dette nummer af EPI-NYTUdskriv dette nummer af EPI-NYT

Læs tidligere numre af EPI-NYT

16. maj 2018

 

Søg i EPI-NYT:

Kontakt redaktionen for
EPI-NYT

Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse

Redaktør: Peter Henrik Andersen 
 
Tlf. 3268 3038
Fax 3268 3874
- ISSN: 1602-4184

Rådgivning af sundhedspersonale:
Tlf. 3268 3037
(Ma., ti., to. og fr. kl. 8.30-11:00,
on. kl. 12:30-15:00)

Abonnér på nyhedsbrev

Tilmeld dig EPI-NYT