Uge 21 - 2010

Akut og kronisk hepatitis B 2009

Akut hepatitis B 2009

I 2009 blev der anmeldt 22 personer med akut hepatitis B virus (HBV)-infektion; heraf 14 mænd, tabel 1.
Medianalderen var 40 år (spændvidde 13-75). I alt var 18 (82 %) danskfødte og fire (18 %) var indvandrere.

19 (86 %) var smittet i Danmark, hvoraf 16 var danskfødte, og tre var indvandrere. Otte var smittet ved heteroseksuel kontakt, en var smittet ved hæmodialyse, to gennem intravenøst stofmisbrug (IDU), en var smittet ved homoseksuel kontakt, en ved tatovering og seks havde ukendt smittekilde.

Tre var smittet i udlandet (14 %), heraf var to danskfødte og en indvandrer. For en var smittevejen heteroseksuel kontakt og for to var smittevejen ukendt.

Kronisk hepatitis B 2009

I 2009 blev der anmeldt 138 tilfælde med kronisk HBV-infektion, tabel 2.
I alt 72 (52 %) var mænd, tabel 3.
Medianalderen var 32 år (spændvidde 1-80).

Blandt de anmeldte var 21 (15 %) af dansk herkomst og 117 (85 %) af udenlandsk herkomst. Indvandrerne var fordelt på 44 forskellige nationaliteter, heraf 51 (44 %) fra Asien, 25 (21 %) fra Europa, 18 (15 %) fra Afrika, 13 (11 %) fra Tyrkiet, otte (7 %) fra Mellemøsten og Nordafrika (MENA) og to (2 %) fra Grønland.

Hyppigste smittevej var mor-barn-smitte, tabel 4.
To personer med dansk herkomst var smittet ved fødslen, den ene i udlandet, den anden i Danmark, før den generelle screening af gravide for HBV-infektion blev indført i 2005, EPI-NYT 41/05 (pdf).

Tre børn af mødre med udenlandsk herkomst var smittet i Danmark, før den generelle screening af gravide blev indført.
Fem var anmeldt som nosokomielt smittet, enten i udlandet eller i Danmark gennem blodprodukter før indførsel af screening af donorblod.

Generel screening af gravide
Den generelle screening af gravide har i 2009 identificeret 176 HBsAg-positive, heriblandt fem (3 %) af dansk herkomst, tabel 5.
I alt 12 gravide var adopteret, 11 fra Korea og en fra Kina.

Kun 56 af de 176 kvinder (32 %) var anmeldt til epidemiologisk afdeling på formular 1515, jf. lægers pligt til anmeldelse af smitsomme sygdomme.

Kommentar

Antallet af personer anmeldt med akut HBV-infektion ligger på samme lave niveau som de seneste år.

Antallet af personer anmeldt med kronisk HBV-infektion er det laveste siden anmeldepligten blev indført i 2000. Gennemsnittet har ligget på 180 tilfælde årligt.
De mange tilfælde fra Sydjylland er udtryk for en øget indrapportering, og ikke for en reel stigning i incidensen.

HBV-infektion erhvervet ved fødslen er den hyppigste årsag til kronisk HBV-infektion.
Da kronisk HBV-infektion erhvervet ved fødslen oftest forløber asymptomatisk i mange år, er det ikke muligt at sige, om faldet i anmeldelser skyldes et fald i antallet af smittede, et fald i antal diagnosticerede eller et fald i andelen af diagnosticerede, der anmeldes.
Fra den generelle screening af gravide vides, at en stor del af de diagnosticerede gravide ikke anmeldes.

Fra 1. januar 2010 har også hiv og syfilis været omfattet af den generelle screening af gravide.

Det er vigtigt, at den gravides læge er opmærksom på de prøvesvar, der afgives sammen med svaret på den blodtypebestemmelse, der foretages ved første graviditetsundersøgelse.

Ligeledes er det vigtigt, at jordemødrene og obstetrikerne er opmærksomme på, om hepatitis B-, hiv- og syfilisstatus er markeret i svangre- og hospitalsjournalerne.
(M. Malling, J.N. Rasmussen, S. Cowan, Epidemiologisk afdeling) 

Opgørelse over individuelt anmeldelsespligtige sygdomme, udvalgte laboratoriepåviste infektioner og sentinelovervågning af influenza

26. maj 2010