Antibiotikaforbruget skal længere ned

”Brug mig med omtanke” – det er hovedbudskabet i den nationale antibiotikakampagne, der netop er skudt i gang. Der er i år særligt fokus på, hvordan vi alle kan være med til at sænke det samlede forbrug af antibiotika og reducere antibiotikaresistens. Kort sagt, så skal vi gemme antibiotika til de situationer, hvor det virkelig har effekt.

Logo: Vi bruger antibiotika med omtankeMuligheden for at nedbringe forbruget af antibiotika, bekæmpe resistens og fortsætte behandling af syge og svækkede borgere afhænger af oplysning og viden. Kampen mod antibiotikaresistens er derfor et fælles anliggende for borgere, politikere og sundhedsvæsen, hvor alle kan bidrage.

Som det fremgår af årets DANMAP rapport, så er almen praksis allerede godt på vej med at nedbringe antibiotikaforbruget. Det ses bl.a. ved at 17 % færre patienter (alle aldersgrupper) fik udleveret antibiotika i 2016 sammenlignet med 2007. Faldet er særligt stort blandt de yngste børn.

”Danmark har i mange år været førende på antibiotikaområdet i kampen mod resistens, og vi er nået rigtig langt. Blandt andet er der de sidste 10 år sket et stort fald i antallet af børn i alderen 0-4 år, som får antibiotika. I 2007 fik ca. 5 ud af 10 i den aldersgruppe antibiotika – i 2016 var det ca. 3 ud af 10. Men vi har stadig udfordringer, og forbruget skal endnu længere ned, både generelt og i forhold til de steder, hvor der stadig er væsentlige udfordringer. Det gælder fx brugen af de kritisk vigtige antibiotika på hospitalerne og brugen af antibiotika til de ældre,” siger Ute Wolff Sönksen, overlæge ved Statens Serum Institut.

Årets antibiotikakampagne har bl.a. til formål at oplyse borgerne om, hvornår man som patient har behov for antibiotika, og hvornår det er overflødigt. 

Hovedbudskaberne i kampagnen er:

  • Nix pille, når det er virus. Antibiotika virker aldrig på virusinfektioner. Så det er vigtigt at få undersøgt grundigt, hvilken type infektion, man er ramt af.
  • Din krop er kanon – også mod bakterier. De fleste milde bakterielle infektioner kan kroppen selv klare uden antibiotika. Man forkorter normalt kun sygdomsperioden ganske lidt ved at give antibiotika mod en mild bakterieinfektion. Derfor bør antibiotika kun bruges ved alvorlige infektioner med bakterier.
  • Jeg er ikke et bolsje. Antibiotika kan give bivirkninger. Faktisk er der i mange tilfælde større risiko for at få bivirkninger end virkning. Almindelige bivirkninger er mavesmerter, svamp i skede, diarré, opkastning eller udslæt. Og både for den enkelte patient og for samfundet kan der være en øget risiko for resistensudvikling - det skyldes, at antibiotika også påvirker bakterier, der holder os sunde og er en normal del af kroppen og derfor giver en ”skæv” balance i fordelingen af bakterier.

11 aktører er afsendere på kampagnen: Sundheds- og Ældreministeriet, Lægemiddelstyrelsen, Sundhedsstyrelsen, KL, Statens Serum Institut, FOA, DSAM, Europæisk Antibiotikadag, Lægeforeningen, Danske Regioner og Apoteket.dk.

Se hele kampagnen på www.antibiotikaellerej.dk.

De nationale antibiotikakampagner lanceres hvert år i gang ifm. Europæisk Antibiotikadag den 18. november og WHO Antibiotic Awareness week i uge 46.

Om antibiotikaresistens
Behandling med antibiotika kan som en negativ effekt føre til, at bakterier bliver resistente over for den type antibiotika, der behandles med. Bakterierne kan smitte mellem mennesker og overføre resistens til hinanden. Resistente bakterier overlever bedre, hvis der er antibiotika til stede. Derfor er det vigtigt at have fokus på at minimere brugen af antibiotika.

Søg i nyheder:

Eksterne links

Se årets nationale antibiotikakampagne på www.antibiotikaellerej.dk, hvor der også kan downloades og bestilles materialer.