Sverige og Finland har mere fart på tuberkulosebekæmpelse end Danmark

Mens antallet af tuberkulosetilfælde blandt svenske og finske indfødte borgere falder, går kurven mindre stejlt nedad i Danmark, viser ny nordisk undersøgelse. I Danmark ses fortsat en overraskende stor smittespredning især blandt socialt udsatte.

Hvert år registreres mellem 300 og 400 nye tilfælde af tuberkulose i Danmark. Størstedelen af patienterne er født i lande, hvor tuberkulose er langt mere udbredt end herhjemme, og mange må formodes at være blevet smittet før de kom til landet. Men også indfødte danskere får tuberkulose.

Nu viser en ny undersøgelse, der sammenligner udviklingen i forekomst af tuberkulose blandt indfødte borgere i Danmark, Sverige og Finland, at det går hurtigere i Sverige og Finland med at nedbringe antallet af tuberkulosetilfælde i denne gruppe. Undersøgelsen er  offentliggjort i det internationale tidsskrift Clinical Microbology and Infection.

I perioden fra 1990-2015 faldt forekomsten af tuberkulose blandt danske indfødte med gennemsnitligt 2,4% om året. I Sverige var faldet på 6,1% årligt og i Finland på 6,9%.

Udviklingen i tuberkulose i Danmark Sverige og Finland

Årlig antal tuberkulosetilfælde blandt indfødte per 100.000 i Danmark, Sverige og Finland på en logaritmisk skala. m er hældningen og svarer til det årlige fald i procent.

Dermed nåede Sverige i 2013, som det første af de tre nordiske lande i undersøgelsen, ned på WHO’s niveau for præ-eliminering af tuberkulose for den indfødte gruppe af borgere i landet. Ved præ-eliminering forstår man under 1 årligt nyt tuberkulosetilfælde pr. 100.000. Til sammenligning lå Danmark i 2015 på 2,0 og Finland på 3,2 tuberkulosetilfælde pr. 100.000 blandt indfødte borgere.

”Sammenlignet med nabolandene Sverige og Finland, så går det dårligere med at bekæmpe tuberkulose blandt indfødte borgere i Danmark. Hvis det fortsætter, som det går nu, så kommer Danmark først til at udrydde tuberkulose blandt indfødte borgere omkring 20 år senere end Finland. Det er en markant forskel” siger afdelingschef, overlæge, dr.med. Troels Lillebæk, Statens Serum Institut, der, sammen med reservelæge og ph.d.-studerende Mathias Klok Pedersen og overlæge, ph.d. Erik Svensson fra Statens Serum Institut, er en af forskerne bag undersøgelsen.

Forskel i alder på smittede

Undersøgelsen viste også, at der er stor forskel i aldersfordelingen af indfødte tuberkulosetilfælde i de tre lande. I Sverige og især i Finland er størstedelen af de smittede over 65 år, mens de i Danmark er meget yngre:

”I både Sverige, og især i Finland, er de fleste indfødte tuberkulosepatienter over 65 år, hvilket tyder på de er blevet smittet med tuberkulose for mange år siden, hvor tuberkulose var langt mere almindelig. I Sverige og Finland vil de smittede dermed forsvinde ud af statistikkerne med tiden, mens der fortsat vil være nye tuberkulosetilfælde i DK. I Danmark er der langt flere tilfælde mellem 25 og 55 år, og det tyder på, at de er smittet for nyligt. At Danmark har højere grad af aktiv smittespredning bekræftes af vores analyse af bakteriernes DNA-profil. ” siger Mathias Klok Pedersen, som har arbejdet med tallene i forbindelse med sit ph.d.-projekt.

Danskerne smittes med samme bakteriestamme

Når en patient i Danmark bliver fundet positiv for tuberkulose, påvises bakterierne på Statens Serum Institut, hvor der systematisk er gemt prøver fra alle danske tuberkulosepatienter siden 1992. Ved at analysere bakteriernes DNA nærmere, kan forskerne se, om de forskellige tuberkulosepatienters bakterier er helt forskellige – eller om de er en del af samme smittekæde. Også her er der forskel landene imellem. I Danmark er langt flere tuberkulosetilfælde i smittekæder, og især en smittekæde er meget dominerende. I denne smittekæde er der nu i alt fundet cirka 1.000 tilfælde med tuberkulose siden 1992.

”Der sker mere smittespredning i Danmark sammenlignet med de andre nordiske lande. At så mange tuberkulosepatienter i Danmark er smitte med den samme tuberkulosestamme er et udtryk for pågående aktiv smittespredning. Vores resultater tyder dermed indirekte på, at der er mindre effektiv tuberkulosekontrol i Danmark end i de andre nordiske lande”, siger Troels Lillebæk.

Tuberkulose rammer især socialt udsatte

Når man finder en patient med tuberkulose, så skal man altid lede efter smittekilden og andre personer som er smittede eller syge, så de kan få behandling. Undersøgelser har vist, at tuberkulose i Danmark især rammer socialt udsatte. I et screeningsprojekt blandt socialt udsatte i København har man fundet et overraskende stort antal tuberkulosepatienter, hvorfor denne screening nu rutinemæssigt udføres blandt socialt udsatte i Københavnsområdet. 

”Det lykkedes at identificere mange tuberkulosetilfælde blandt socialt udsatte i Københavnsområdet tidligt i sygdomsforløbet. Det har medført hurtigere korrekt behandling, til gavn for den enkelte, og mindre smittespredning, til gavn for samfundet, da tuberkulose ikke smitter, når man først er sat i behandling. ”I lyset af de gode resultater fra Københavnsområdet er der gode muligheder for at forbedre tuberkuloseindsatsen i Danmark. Cirka 40% af tuberkulosetilfældene forekommer i Københavnsområdet. Men det betyder også, at ca. 60% er udenfor København, og her er der fortsat ingen systematisk screeningsaktivitet. ”, siger Troels Lillebæk.

Undersøgelsen er lavet i et samarbejde mellem Statens Serum Institut og Rigshospitalet i Danmark og kollegaer fra Folkehelsemyndigheden i Sverige og Institut for Helse og Velfærd i Finland.

Læs den videnskabelige artikel i Clinical Microbiology and Infection:

Trends and differences in tuberculosis incidences and clustering among natives in Denmark, Sweden and Finland – a comparison of native incidences and molecular epidemiology among three low incidence countries (Kræver abonnement)

Se video om tuberkuloselaboratoriet på SSI:

   

Søg i Forskningsnyt:

Kontakt


Tuberkulose og Mykobakterier
Troels Lillebæk 
Afdelingschef, overlæge, dr.med.

Tlf.: 3268 3704

Sygdomsleksikon